Men jeg er en orm, ikke en mand, en skændsel for mennesker, foragtet af folk (Sl 22,7).
Når det er forår, nyder jeg at være i min køkkenhave. Noget af det første, jeg begynder på, er at vende jorden og gøre klar til at sætte kartofler. Når jeg graver i jorden, møder jeg ofte et lille dyr. Det er en regnorm! På mange måder lever den et fredeligt liv nede i jorden – og dog. Den har også sine fjender! For solsorten og muldvarpen er det en lækkerbisken at spise en regnorm. Når det har regnet, kan man se, hvordan solsorten sidder på græsplænen og trækker den ene regnorm op efter den anden.
Selv for mennesker kan regnorme ikke vide sig sikker. Vi spiser dem ikke. Men lystfiskere bruger gerne regnorme som lokkemad, for at fiskene skal bide på krogen.
Vi mennesker har også fjender! David udtrykker det sådan i Salme 3,2: ”Herre, hvor er mine fjender mange!” Fjender, som vil fange og binde os, så vi mister vor glæde, fred og frimodighed.
Livet efter syndefaldet har ændret vores grundvilkår her i verden. Der kommer dage, vi kunne ønske, var anderledes. Vi kan møde alvorlig sygdom, som selv de bedste læger står magtesløse over for. Så ved vi alle, at for hver dag der går, kommer vi tættere på vores sidste dag.
Døden er den sidste fjende, siger Bibelen. Den sidste fjende er ikke den største fjende. Synden er din og min største fjende, fordi den skiller os fra Gud.
Paulus konkluderer således på vort forhold til Gud i Romerbrevet kap 8,7: ”For det, kødet vil, er fjendskab med Gud.”
Hvor er det godt, at Gud ikke siger til os mennesker, hvad der skal til for at redde os fra synden, men hvem der kan redde os.
Gud holder så meget af os, at han var villig til at blive en ”orm” – hjælpeløs, forsvarsløs. ”Hans skikkelse havde ingen skønhed, vi så ham, men vi brød os ikke om synet. Foragtet og opgivet af mennesker, en lidelsernes mand, kendt med sygdom, en man skjuler ansigtet for, foragtet, vi regnede ham ikke for noget” (Es 53,2-3).
”Vi regnede ham ikke for noget” – sådan er det naturligt at tænke om Jesus.
Oh, lyt endnu engang til, hvem Jesus er, og hvorfor han blev en ”orm” for dig. ”Men jeg er en orm, ikke en mand, en skændsel for mennesker, foragtet af folk” (Sl 22,7). ”Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt” (Es kap 53,5).
Jesus blev som en orm på en fiskekrog – hjælpeløs og uden forsvarsvåben. Uden at gå til modangreb – og alligevel fangede han vores store fjende: synden og Djævelen.
Djævelen bed i ”ormen”, og dermed fangede Jesus ham. Han vandt over ham, ”for at han med sin død skulle gøre ham magtesløs, som har dødens magt, nemlig Djævelen” (Hebr 2,14).
Og i forhold til synden blev Jesus straffet, for at vi kunne få fred. Derfor er der et sted, hvor vi har frihed. Et sted, hvor fjenderne er magtesløse. Det er hos Jesus!
Der findes frihed og glæde i troen på Jesus! Derfor synger vi med glæde i sangen ”Jeg har en ven, så tro, så mild, så yndig”
Så er jeg frikøbt. Ingen dom mig fælder,
thi Jesus løste mig. Pris være ham!
Hans dyre blod langt mer end synden gælder,
hans renhed dækker al min synd og skam.
Ja, min retfærdighed deroppe sidder
ved Herrens højre hånd på tronen hist,
og Fjenden, selvom han er grum og bitter,
ej den kan skade med sin argelist.
(C.O. Rosenius, SOS nr. 367, vers 4 og 5).
Udgivet af
Thomas Beck
Thomas Beck, viceskoleleder, Esbjerg