I spørger hinanden, hvad jeg mente, da jeg sagde: En kort tid, så ser I mig ikke, og atter en kort tid, så skal I se mig? Sandelig, sandelig siger jeg jer: I skal græde og klage, men verden skal glæde sig. I skal sørge, men jeres sorg skal blive til glæde (Joh 16,19-20).
De ord fra Jesu afskedstale har fået endnu større betydning for mig, efter jeg læste om ”De stærke jyder”, en vækkelsesbevægelse fra begyndelsen af 1800-tallet.
De stærke jyder er bl.a. kendt for deres stærke modstand mod den nye lærebog i kristendom, der skulle bruges i skolerne. Det var en lærebog, der var præget af oplysningsteologi med vægt på gode gerninger. Efter De stærke jyders mening ville den nye lærebog lære børnene at opføre sig som kristne, så de kom til at tro, at de var kristne i kraft af det. Og dermed ville den nye lærebog vaccinere børnene mod den sande kristendom, som handler om at have brug for Jesus og sætte sit håb til ham alene.
Præsterne var på den tid øvrighedspersoner, og lærebogen var kongeligt forordnet. Derfor var De stærke jyders protester ulovlige, og de fik bøder og blev udpantet, fordi de holdt børnene hjemme fra skole. En af de stærke jyders ledere blev også idømt et års tugthusarbejde, mens familien derhjemme var i ringe kår.
Fra fængslet skriver Hans Nielsen Smed hjem til sin familie – og minder om netop dette vers fra Johannesevangeliet: ”Christus lover os vi skal hyle og græde, men verdens Børn skal glæde sig, men paa hin Dag skal omveksling ske.”
For nylig stødte jeg på en liste over bøger, der var tilgængelige i de stærke jyders bibliotek. Der var selvfølgelig Bibelen og Luther – men også rigtig mange andre bøger. Jeg blev nysgerrig efter, hvad De stærke jyder havde læst, som kunne give dem sådan en modstandskraft – og fandt bl.a. en prædikensamling af Heinrich Müller, som var en tysk luthersk præst fra 1600-tallet.
I den prædikensamling var der en 28 sider lang prædiken over ordene fra de ovennævnte ord fra Jesu afskedstale. Da jeg læste den, kunne jeg ikke lade være med at tænke: Det er lige præcis dén ånd, der skinner igennem i det, Hans Nielsen Smed skriver hjem til sin familie, mens de lider for troens skyld. Prædikenen er gennemsyret af to ting: en forventning om, at vi, så længe vi er her på denne jord, vil møde modgang og prøvelser – og et håb om det evige liv, der lyser så meget desto kraftigere.
Jeg vil citere lidt (sprogligt opdateret) – som en opmuntring til os i dag fra dem, der gik forud, i troens kamp:
Når en mor dør bort fra det diende barn, er der megen gråd og klage. Tilsvarende: Hvor Jesus ikke er, der er der heller ingen lyst eller glæde. Jesus alene er kilden til al glæde.
Jesus siger: ”I skal blive bedrøvede, græde og hyle.”
Mit Guds barn, din Jesus indbyder dig som gæst til gråds og bedrøvelses brød – som David siger: ”Du bespiser mig med tårers brød” (Sl 80,6).
(…)
Men hvilken trøst har disciplene i deres bedrøvelse?
De har den trøst, at de ikke for evigt skal være væk fra deres frelser og herre. For ”om en liden stund”, siger Frelseren, ”skal I se mig”. Det skal kun vare indtil den tredje dag, så vil jeg stå op af graven og lade mig se af jer. Da skal jeres bedrøvelse blive forvandlet til glæde.
Se, mit Guds barn, sådan handler Gud med sine troende: Snart er der lidelse, snart glæde; snart gråd, snart latter – det veksler hele tiden.
Men det lille ord ”Om en liden stund” tager ulykkens storhed bort. Det lille ord kan give en mægtig trøst i nød og angst. ”Om en liden stund.” Det skal ikke vare længe, korstimen vil snart gå over. Så følger på de troendes bedrøvelse en herlig glæde.
Som verdens børns glæde er fuld af galde og bitterhed, så er bedrøvelse i Gud fuld af sukker og sødhed.
Ja, siger du, men det varer jo så længe!
David klager også over det: ”Herre, hvor længe endnu?” (Sl 6,4).
Og Jesus selv siger i Salme 69, vers 4: ”Jeg er udmattet af at råbe, min strube er blevet hæs, mine øjne har stirret sig trætte af at vente på min Gud.”
Ja, så længe smerten varer, virker det til, at det er længe. Men når korstimen er ovre, erkender du, at det kun har varet en liden stund. Al din angsttid er kun kort og ringe i forhold til evigheden, ja den varer næppe et øjeblik.
Derfor kan Gud sige det sådan: ”Et kort øjeblik forlod jeg dig, men i stor barmhjertighed tager jeg dig tilbage. I overstrømmende vrede skjulte jeg et øjeblik ansigtet for dig, men i evig troskab viser jeg dig barmhjertighed” (Es 54,7-8).
”Om en liden stund skal I se mig, og jeres bedrøvelse skal vendes til glæde.”
Når Jesus lader sig se, så fører han glæde med sig. Smag og se, hvor sød Herren er! Den, som ser ham, og som smager ham, han finder glæde.
Uden Jesus kan det aldrig stå vel til med sjælen, om den end var i paradis. Når sjælen er med Jesus, kan det aldrig gå den ilde, selv midt i Helvede.
(…)
Skal bedrøvelse veksles til glæde, så må man først være bedrøvet. Ingen kan være lystig og glad, uden han først har været fuld af sorg og bedrøvelse.
Sådan er det, mit Guds barn: Skal Gud glæde os, må vi først være bedrøvede. Skal vi høste, må vi først så. De kristne er en åndelig mark. Sorg og gråd er sæden, men frugten er fryd og glæde. De, som sår med gråd, skal høste med glæde.
Derfor skal du højt agte dine tårer, som du udøser under korset. Hvorfor det? Fordi deraf opvokser en evig fryd og glæde …
Og sådan fortsætter prædikenen!
Sådan prædikede Heinrich Müller i de svære år i kølvandet på trediveårskrigen. Og sådan har De stærke jyder læst det sammen i deres trængsler – og mindet hinanden om, at vi er her kun ”en liden stund”. Et kort øjeblik.
Vi kan tænke: De tre dage, disciplene var uden Jesus, det var da ikke lang tid! Men det er et billede på den tid, vi lever nu. En trængselstid, det lægger Guds ord ikke skjul på – men: en kort tid.
Lad os altid minde hinanden om det – både i gode tider, når ”verden bliver mit himmerig”, og i hårde tider, der føles, som om de varer uendeligt.
Jesus fortsætter i sin afskedstale: Når kvinden skal føde, har hun det svært, fordi hendes time er kommet; men når hun har født sit barn, husker hun ikke mere sin trængsel af glæde over, at et menneske er født til verden. Også I sørger nu, men jeg skal se jer igen, og da skal jeres hjerte glæde sig, og ingen skal tage jeres glæde fra jer (v.21-22).