En julesalme til hele året

Sange med hjertet XX

Nogle sange bliver til stor hjælp. Måske sætter de ord og billeder på lige netop min situation. Måske rummer de en forkyndelse eller et vidnesbyrd, som lige netop jeg har brug for. Så synger man med – af hele hjertet! I denne serie beder vi forskellige mennesker fortælle om en sang, der betyder noget særligt for dem – til trøst og opmuntring for os alle.

1. Her kommer, Jesus, dine små,
til dig i Betlehem at gå;
oplys enhver i sjæl og sind
at finde vejen til dig ind.

2. Vi løber dig med sang imod
og kysser støvet for din fod;
o salig stund, o klare nat,
da du blev født, vor sjæleskat!

3. Velkommen fra din Himmel-sal
til denne verdens tåredal,
hvor man dig intet andet bød
end stald og krybbe, kors og død.

4. Al verden stod i Satans pagt,
da brød vor Jesus frem med magt
og rev os ud med blodig hånd
af alle vore fjenders bånd.

5. Men, Jesus, ak, hvor går det til,
at dog så få betænke vil
den inderlige kærlighed,
der drog dig til vor jammer ned?

6. Så drag os ganske til dig hen,
o Jesus, du vor sjæleven,
at hver af os så inderlig
i troen må omfavne dig.

7. Lad verden ej med al sin magt
os rokke fra vor dåbes pagt,
men giv, at al vor længsel må
til dig, til dig alene stå!

8. Så skal det ske, at vi engang
blandt alle helgens frydesang
i Himlens søde Paradis
skal prise dig på englevis.

9. Her står vi nu i flok og rad
om dig, vort skønne hjerteblad.
Ak, hjælp, at vi og alle må
i Himlen for din trone stå!

Blandt den danske salmeskat er julesalmerne juvelerne, hvoraf flere kendes over hele jorden.¹ Disse skønne, enkle og ligefremme pragtstykker, som så umiddelbart forkynder julens budskab for store og små. Uden dem bliver det ikke jul, og ingen nye julesalmer kan nogensinde erstatte dem. For disse gamle salmer nyder ud over et mesterligt poetisk niveau og samhørighed med deres melodier også en dyb forståelse for, hvad det egentlig drejer sig om. De er forkyndelse i ordets egentlige mening og kan derfor også blive ved at give mening til forskellige tider.

Den salme, jeg særligt vil fremdrage, er én af Brorsons klenodier: Her kommer Jesus dine små.

Bag om salmen

Salmen er i originaludgaven forsynet med overskriften ”En liden Psalme for Børnene, have I aldrig læst, at af de Umyndiges og Diendees Mund skal du berede en Lov”; men der er næppe mange, der i dag vil tænke særligt over, at den skulle være en børnesalme. Ydermere regner man med, Brorson har forestillet sig, at alle børnene i kirken under denne salme skulle samles (måske løbende) fra bænkene for så under sidste vers at slå rundkreds om en julekrybbe med Jesusbarnet: “Her står vi nu i flok og rad om dig vort skønne hjerteblad.” Men uanset, om dette er tilsigtet eller ej, så er det under alle omstændigheder det, der sker, når vi i højtiden samles fra de små hjem og slår rundkreds om evangeliet om vort skønne hjerteblad, Jesus Kristus.

Julesalmerne er for Brorson ikke et spørgsmål om at skrive et julehit, men gennem salmernes toner vil han indsynge den sande kristenhed i sin menighed. Den første julesalme fra Brorsons hånd (Bort verdens juleglæde) er så at sige en poetisk gengivelse af kongens befaling om at forbyde de syndige juleskikke, og lige efter følger så en anvisning på den rette julefejring: I denne søde juletid (DDS 109).

Velkommen …

På samme måde er det heller ikke julebørnene i kirken, der skal have den særlige plads i Her kommer Jesus dine små, men derimod barnet i krybben:

Velkommen fra din Himmel-sal
til denne verdens tåredal,
hvor man dig intet andet bød
end stald og krybbe, kors og død.

Bevægelsen fra de løbende børn til velkomsten af Jesus-barnet er ganske ubemærket, men når vi standser op for verset opdager vi, hvor meget Brorson har formået at få klemt ned på fire korte linjer. I et vers har han fanget julens mysterium og gengivet hele Jesu livsberetning. Her står vi undrende og forbavses over, hvordan nogen kan få sig selv til at opgive Himlens glædessal for at vælge verdens tåredal. Ja, det bliver nærmest helt grotesk, at det var os, som sådan løb ham i møde, der mødte ham med kors og død.

Et omstridt og blodigt vers

Når man har dvælet ved dette, da får ordet ”velkommen” en helt anden betydning. Tænk, Jesus, at du kom. Men han kom, trodsede vores ondskab, og vandt os ud af Djævelens kløer, som det fjerde vers klarlægger:

Al verden stod i Satans pagt,
da brød vor Jesus frem med magt
og rev os ud med blodig hånd
af alle vore fjenders bånd.

Igennem salmebogshistorien har dette vers været flittigt debatteret: Man har gennem tiden fundet, at dette blodige vers stred for meget mod den tilsigtede hyggestemning i salmen, og først i den sidste historiserende salmebogsvariation slap verset med igen.

Den slags moderne pædagogiske overvejelser, lod man sig dog ikke forlede af under pietismen. Hyggestemning måtte ikke komme over evangeliet, og det er i det hele taget en misforståelse, at skønheden ryger sig en tur, når vi taler om korset, synden, døden og Djævelen. For uden korset og kampen var der ingen grund til at fejre jul, og det er denne ærlighed, der giver Brorsons salmer deres styrke. De er ikke bare ligegyldig flødeskumsglasur uden egentlig indhold og mening, men de går til kødet også der, hvor det for os andre er en fristelse at holde igen.

Således er Brorsons alligevel elskede salme en opmuntring til uophørligt at prædike Jesu kors, også en juleaften, hvor alle kommer med julelys i øjnene og måske blot er kommet i kirke for stemningens skyld, for det er her, vi ser den inderlige kærlighed, der drog Jesus til vor jammer ned. Det er på korset, i Jesu offer.

Når vi holder igen med at prædike Jesu blodig sår, så er vi netop i den største risiko for at lade os forlede af verdens magt, for det er blodet, der må holde os til vor dåbes pagt. Det er, når vi ser Jesus lide for os, at troen skabes i os, og derfor har Djævelen da heller intet andet for i julemånederne, og resten af året for øvrigt, end at holde os væk fra Jesu blod. Dårligt nok er der den undskyldning, vi ikke kan finde på, for ikke at prædike Jesu blod: Det skræmmer folk væk, det er for dramatisk, for pågående – eller modsat, for trivielt, for ligegyldigt, for kedeligt til, at det kan interessere nogen.

Ja vi selv kan endda fristes af den tanke, at vi nu da har hørt om korset og blodet, og at det må være tiden at komme videre og tage teologiens mange andre emner under behandling. Men dette er en djævelsk tanke. For det er alene ved at betragte Jesu store offer, at troen skal vækkes i os. Det er først her, vi lærer ret at betænke Guds inderlige kærlighed til os.

Derfor må det også være vor bøn, at vi altid og uophørligt må have blikket rettet mod Jesus. Ja, at vi må have en længsel efter altid at være sammen med Jesus.

Verdens fristelser

På jorden lever vi og skal leve med blikket rettet mod Gud. Ikke desto mindre er det en stadig fristelse og fare selv for Guds børn, at vi bliver så optagede af alt det jordiske: arbejde, penge, hus, have og alt, vi bruger dagen på. Nyhederne fylder vort hjerte, sind og tanke, og overalt hvor vi vender og drejer os hen, bliver vi mødt af produkter, vi skal forholde os til: rejser, biler, film, for slet ikke at tale om supermarkedernes bugnende kartoteker. Man kan hurtigt købe sig fattig, både økonomisk og åndeligt. For om vi vil det eller ej, så drager det os til det jordiske, og dermed væk fra Gud.

Og vi kan ikke som munkene bare spærre os selv inde, for det var også klostrets erfaring, at selv her kom fristelserne. Nej, den eneste løsning er at stirre end mere intenst mod målet. Derfor må denne salmes gentagne bøn også blive vores daglige bøn: “Så drag os ganske til dig hen, og giv at al vor længsel må til dig, (og så gentager Brorson sig selv, hvad han ellers aldrig gør²) til dig alene stå.”

For mens verdens længsel er håbløs – meget af det vi ønsker os, kan vi allerede straks skyde en hvid pind efter, og selv når vi får det, falmer det og mister sin værdi – der er der håb i evangeliet. Hos Jesus har vi en skat, der som et hjerteblad skal folde sig ud og vokse, og derfor er der også et perspektiv for os, der langt overgår den velkomst, vi gav Guds søn:

Så skal det ske, at vi engang
blandt alle helgens frydesang
i Himlens søde Paradis
skal prise dig på englevis.

Dåbens nåde

Salmens indhold er et fortættet evangelium forkyndt for de mindste. Men hvem er de arme små, Brorson skriver om? Er det alene børnene? Nej, det er alle Guds børn. For ingen af os bliver nogensinde for store til at være små hos Gud. Derfor kan vi alle synge med på Her kommer Jesus dine små. Et fantastisk udtryk for det forhold, vi må have til Gud, en umiddelbar frimodighed som Guds børn: Her kommer vi, Jesus, dine små. Her får vi lov at lægge os i Jesu arme og være små og bare lytte til, hvad Han har gjort for os.

Af nøjagtig samme grund er det, at denne salme træder ud af julens blide hyggetimer og bliver en salme, som kan synges året rundt og bliver sunget flittigt det ganske år i den danske folkekirke. Særligt det syvende vers er blevet et omkvæd i mange kirker, hvor det synges som svar på trosbekendelsen:

Lad verden ej med al sin magt
os rokke fra vor dåbes pagt,
men giv, at al vor længsel må
til dig, til dig alene stå!

Samme vers er grunden til, at jeg heller ikke selv kan lade være at tage salmen med, når jeg fra tid til anden holder særskilte dåbsgudstjenester. Da kommer salmen til sin fulde ret. Her hvor forældrene kommer med deres små, for at de skal høre Jesus til, men hvor vi også selv må tage os med blandt Jesu små, der må mindes om vor egen dåb og den usigelige Guds nåde, der mødte os i dåbens klare vand, hvor Jesus friede os af dødens og Satans greb, rensede os fra arvesynden og rejste os til et evigt liv i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.

Lyd

Udgivet af

Mads Jakob Thorlund Jakobsen

Mads Jakob Thorlund Jakobsen, sognepræst ved Sct. Marie Kirke, Sønderborg.