Noa gjorde, ganske som Gud havde befalet ham (1 Mos 6,22).
Gud havde givet Noa befaling om at bygge en ark. Den skulle være til frelse for Noa selv og for hans kone, sønner og svigerdøtre. Gud havde også givet nøjagtige anvisninger på, hvordan han skulle bygge den, og Noa ”gjorde ganske, som Gud havde befalet ham”.
Der kunne nok være mange menneskelige grunde til at gøre indvendinger mod mangt og meget – ja mod hele byggeprojektet. Befalingerne blev givet 120 år inden syndfloden kom, så der var ingen fare at se. Og det var ikke noget lille stykke arbejde, Noa skulle gøre. Hvordan ville det se ud i andre menneskers øjne? Det var vist den sikre vej mod hån og spot, hvis Noa var lydig mod Gud.
Men Noa gjorde det. Han troede Gud, og udfaldet viser, at han handlede forstandigt.
”Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti,” siger salmisten (Sl 119,105). Ved Ordet blev han oplyst om, hvor han skulle sætte sin fod, og hvilken vej han skulle gå.
Jesus siger: ”Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen” (Matt 7,24). At høre Herrens ord og gøre efter dem er at handle forstandigt.
Gud har givet os sit ord for at vejlede os. Vi er uforstandige og ved ikke engang, hvad der er til vores sande gavn. Derfor har vi brug for Guds vejledning.
Noa var ikke fagmand. Han kunne heller ikke lære byggekunsten af noget andet menneske. Men Gud kunne give ham tegninger og mål, så den ark, han byggede, kom til at svare fuldkommen til dens hensigt.
Hvis vi vil vores eget bedste, må vi give nøje agt på Guds anvisninger. Og det gælder både i spørgsmålet om vores frelse og i spørgsmålet om vores livsførelse. Det eneste ufejlbarlige på jorden er Ordet fra Gud.
Fra andagtsbogen ”For troen og livet”, Luthersk Missionsforenings Forlag, 1936. (Sprog let opdateret).
Artiklen er fra Nyt Livs blad nr. 1-2024. Hele bladet kan læses her.
Udgivet af
Martinius Svaabeck
Martinius Svaabeck (1864-1936) var forkynder i Luthersk Mission.