For du er dyrebar i mine øjne, højt agtet, og jeg elsker dig (Es 43,4).
Har du prøvet at række dig selv til en, som er dyrebar for dig? Har du prøvet at stå frygteligt sårbar og tilbyde dit hjerte og bare håbe, at din kærlighed vil blive gengældt? Da ved du, at nu er der to og kun to muligheder. Enten bliver din glæde stor og frydefuld – eller også bliver du fuldstændig knust.
”Der er ikke noget så knust som et knust hjerte”, er der vist nok én, som har sagt. Jeg tror, det er sandt!
Hvordan gik det mon for dig, hvis du har prøvet at sætte alt på spil og udlevere dit hjertes ønske om gengældt kærlighed?
Måske husker du smerten over at blive afvist. Den anden ønskede sikkert ikke at gøre dig ondt. Men der var ingen vej udenom. Kærligheden kræver et ærligt svar. Det duer ikke med et måske, eller måske senere. Det eneste svar, som ikke er et nej, er et klart ja.
Eller måske husker du fryden og lettelsen over, at din kærlighed blev gengældt. Det, du frygtede, nemlig at blive afvist, blev gjort til skamme. Ved at gøre dig sårbar og udlevere dig selv, vandt du en større gave, end du havde forestillet dig.
Om det var sorgen eller glæden, som opslugte dig, så husk alligevel dette vers fra Esajas: Der er en, som elsker dig med en kærlighed så dyb, at du ikke finder dens lige noget sted. I Guds kærlighed til dig får dit liv sin dybeste mening og sit rigeste indhold.
Lad ikke din jordiske ugengældte kærlighed skille dig fra Jesu kærlighed. Og lad heller ikke den lykkelige følelse, du har ved din jordiske kærligheds gensvar, blive en hindring for det største af alt: Guds kærlighed til dig i Jesus Kristus.
Gud har en ufattelig kærlighed til dig. Intet vil han spare for din skyld. Ikke engang sin enbårne, dyrebare søn.
Tager du imod hans kærlighed i Jesus, bliver der jubelsang i Himlen. Afviser du Guds kærlighed, græder han over dig, som Jesus græd over Jerusalem: ”Da han kom nærmere og så byen, græd han over den og sagde: ‘Vidste blot også du på denne dag, hvad der tjener til din fred. Men nu er det skjult for dine øjne’” (Luk 19,41-42).
Dybe hemmeligheder ligger der i det at elske og blive elsket. Hemmeligheder, som forstand og videnskab ikke kan forklare. Men er det alligevel ikke som om, vi kender til den, uden at den bliver forklaret? Kærligheden er så enkel, men helt uforklarlig – så stille og dog så mægtig.
Den kærlighed, som Gud har vist,
er ganske enkelt mægtig.
Han har jo sendt sin egen Søn
at elske en ulydig.
En Far, som ser sin egen Søn
som plaget, knust og straffet,
han vender bort sit ansigt, mens
forsoningen blir skaffet.
Se manden dér på dødens kors,
en tornekronet konge.
Jeg hører nu med skam mig selv,
min stemme råber: Korsfæst.
Min synd har bragt ham til det sted,
hvor han nu hænger udstrakt.
Hans sidste suk har bragt mig liv
.Jeg hører: Det er fuldbragt!
Hvad har jeg nu at prale af
– min egen kraft og visdom?
Nej, Jesus Kristus gør mig stolt
– hans død og livets sejr!
Guds kærlighed forundrer mig,
for mægtigt han forkynder:
Min Søn har bragt retfærdighed,
han led for dine synder.
Stuart Townend
Udgivet af
Anders Larsen
Anders Larsen, IT-pedel, Gilleleje.