Der er meget i Bibelen, der er svært at forstå. Årsagen er, at vi har større tiltro til vores intellekt end til Guds ord. Forholdet bør være præcis det modsatte. Det er Guds ord, der er fuldkomment, ufejlbarligt og ”renset syv gange” (Sl 12,7) – hvilket virkelig ikke kan siges om vores formørkede fornuft.
I Tredje Mosebog kapitel 11 læser vi om rene og urene dyr. Ved en første betragtning forundres vi over de tilsyneladende umotiverede og vilkårlige regler, Israels folk skulle vandre efter. Men så læste jeg for noget tid siden en bog, der kommenterede vers 3: ”Alle, som har spaltede hove og kløft i hovene, og som tygger drøv, må I spise”, og forfatteren mente, at:
– ”at tygge drøv” kan være et billede på den åndelige fordøjelsesproces eller det åndelige stofskifte.
– ”de spaltede hove” kan være et billede på det ydre levned eller den ydre levevis.
Dem, som Herren anser for at være ”rene”, er de mennesker, som i åndelig betydning tygger drøv og har spaltede hove. For det er jo sådan, at den, som ”tygger drøv på” Guds ord, dvs. under bøn læser Guds ord, grunder over det og lader tankerne arbejde med indholdet, det menneskes indre påvirkes. Det ved vi, for ”Guds ord er levende og virksomt” (Hebr 4,12).
Mine forældre havde landbrug, så når David skriver ”han lader mig ligge i grønne enge”, ser jeg tydeligt billedet for mig. Køerne græsser på de grønne enge, lægger sig ned i ro og mag, fordøjer det, de har spist, og tygger drøv, mens de hviler sig. På samme måde fordøjer den kristne i sit indre det, han har indtaget, han reflekterer med eftertanke. ”Jeg grunder over dine forordninger og har dine veje for øje,” står der i salmen. Det er sådan, du får velsignelse af det, Gud giver.
Har du tænkt på at det at ”læse” og det at ”tilegne sig det læste” ikke er samme sag?
Måske har du læst kapitel efter kapitel – uden at få noget udbytte? Måske har du læst dig igennem hele Bibelen af pligt. Og det kan være godt og nødvendigt at have vaner og rutiner for bibellæsningen. Men jeg vil spørge som Filip: ”Forstår du, hvad du læser?” (ApG 8,30). Har du tygget drøv på det?
”Drøvtygningen” og ”de spaltede hove” er to sider i en kristens liv, der hører sammen. Moses skulle undersøge dyrets gang, granske fodaftrykket. I overført betydning handler det altså om den kristnes liv og levned.
Om du mener at være kristen, men du lever i synd og oprør mod Guds ord, eller om dit levned er rent som nyfalden sne, men du ikke lever i fællesskab med Herren, er lige galt. De rene dyr skulle besidde begge egenskaber, og i 3 Mos 11 omtales flere eksempler på, at den ene del savnes:
– ”Haren (…) tygger ganske vist drøv, men har ikke spaltede hove; den skal I regne for uren.”
– ”svinet (…) har ganske vist spaltede hove og kløft i hovene, men tygger ikke drøv; det skal I regne for urent.”
Apostlen formaner os: ”Elsk ikke verden og heller ikke det, som er i verden. Hvis nogen elsker verden, er Faderens kærlighed ikke i ham” (1 Joh 2,15).
Så jeg vil spørge dig: Bruger du internettet på samme måde som dine verdslige bekendte? Måske du helst vil, at ikke engang de skal finde ud af, hvilke websider du surfer på? Og bøgerne, filmene, vitserne, tankerne … Leger de med brud mod Guds bud – er du blevet fortrolig med synden? Er synden blevet dit livselement? Er det Gud eller verden, der får adgang til dine penge, til din fritid og til din arbejdsindsats?
Du, som har været hos Jesus og er blevet mødt af tilsigelsen ”menneske, dine synder er tilgivet dig” har selv på de ”spaltede kloves” område mest fiaskoer at fremvise. Men tænk på, at omgivelserne alligevel kan forstå, hvem du har fællesskab med. Det berettes i ApG 4, at da apostlene bekendte Jesu navn, forundredes tilhørerne, men så genkendte de dem og huskede, at de havde været sammen med Jesus.
Fællesskabet med Herren giver sig udtryk i livet. Så glem ikke ”drøvtygningen” og de ”spaltede hove”.
Oversættelse: Henrik Gren Hansen
Udgivet af
Berthold Nilsson
Berthold Nilsson, Lönneberga, Sverige, lærer.