For vi skal alle fremstilles for Kristi domstol, for at enhver kan få igen for det, han har gjort her i livet, hvad enten det er godt eller ondt (2 Kor 5,10).
I Bibelen kan vi læse at Gud har givet mennesket to stole, en Domstol og en Nådestol.
Domstolen hører vi bl.a. om i indledningsordet fra 2. Korintherbrev Nådestolen, som også kaldes Sonedækket, var låget på Pagtens Ark. Pagtens Ark indeholdt bl.a. de to stentavler med de 10 bud og var den helligste genstand i tabernaklet under ørkenvandringen og senere i templet. Det var Herren Gud, der talte til Moses og gav ham besked om, hvordan Pagtens Ark skulle laves og udsmykkes. Det kan der læses nærmere om i 2 Mos 25,10-22.
Én gang om året skulle ypperstepræsten gå ind i Det Allerhelligste og stænke blod fra et offerdyr på sonedækket, altså nådestolen, som var Guds trone. På den måde blev der symbolsk skaffet soning for ypperstepræstens og for israelitternes synder. Det var kun her ved Nådestolen, at der kunne skaffes soning for synden. Nådestolen var et symbolsk billede på det, der skulle ske, nemlig den ultimative soning ved Kristi blod, som han måtte udgyde ved sin død på korset. Den symbolske soning med et offerdyrs blod én gang om året på den store forsoningsdag var en gentagelse, som skulle ske indtil soningen med Kristi blod skete. Soningen med Kristi blod var endelig, fuldstændig og evig og skulle derfor ikke gentages.
I Det Gamle Testamente var der kun ét sted, hvor forsoningen kunne skaffes, nemlig ved Nådestolen, og i Det Nye Testamente er der også kun ét sted, og det er også ved Nådestolen, men altså nu bestænket med Kristi blod. I Det Gamle Testamente var det kun ypperstepræsten, som måtte komme i nærheden af Nådestolen i Det Allerhelligste. Men da Jesus døde på korset flængedes forhænget til Det Allerhelligste, og adgangen til Nådestolen blev tilgængelig og fri for alle.
Vi skal alle stå overfor Kristi domstol. Og dommen her er klar og enstemmig. Vi er syndere fra fødslen, hvor vi har arvet Evas og Adams synd, oprør og ulydighed og vi er i vore liv i et og alt syndige i ord, tanke og gerning og er derfor skyldige overfor Gud. Hvis vi er i tvivl om det, bør vi minde hinanden om, hvad der står på stentavlerne i Pagtens Ark, nemlig de 10 bud.
Ingen af os, uanset hvor meget vi anstrenger os, kan opfylde den hellige Guds krav til os. Derfor er vi skyldige over for Kristi domstol. Det hjælper derfor ikke, at vi neddæmper eller undlader at tale om Guds krav til os og vores synd overfor ham. Det hjælper heller ikke at blive tolerante og lukke øjne og ører for det, som Guds ord siger i Skriften om synd og konsekvenserne af synd. Det er ikke holdbart at sige, at vi kører med en lav profil for ikke at skræmme nogen eller få nogen til at gå deres vej væk fra menigheden og fællesskabet.
Desværre er der mange tegn på, at flere i de kristnes rækker prøver at neddæmpe Guds ord om synd og syndernes konsekvenser, nemlig den evig fortabelse, og det gøres for at holde på mennesker, men det bliver i sådanne tilfælde ikke i et fællesskab og en menighed, som med rette kan kalde sig bibeltro.
Skal vi gå fri ved Kristi domstol, skal vi høre om, at vi er skyldige til døden i vore overtrædelser og synder. Hører vi ikke, at vi er skyldige, så bliver ordet om frelse ved Kristi nådestol tomhed og meningsløst.
”Der er ingen forskel; for alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud, og ufortjent gøres de retfærdige af hans nåde ved forløsningen i Kristus Jesus. Ham gjorde Gud ved hans blod til et soneoffer ved troen for at vise sin retfærdighed, fordi han havde ladet de tidligere synder ustraffede, dengang han bar over med dem, for i den tid, der nu er inde, at vise sin retfærdighed, så han selv er retfærdig og gør den retfærdig, som tror på Jesus” (Rom 3,23-26).
Offerdyrets blod, som én gang årligt blev stænket på sonedækket, altså Nådestolen, var et forbillede på Guds nåde, men Jesu blod, som flød på korset, er vores Nådestol. Ved Kristi domstol lyder det: Du er skyldig til døden! Men der er en anden og højere instans, og det er Kristi nådestol. Og hvis du, mens du er her i livet, vender dig til den, lyder det: Jesus har betalt den straf, du er skyldig til, og derfor frikendes du her ved Kristi nådestol. Tro på det og tag imod det, for så går du fri, og du indbydes til den store fest i Himlen, hvor Jesus er, og alle de frelste er, nemlig dem, der tog imod Guds nåde ved Kristi Nådestol.
En nådestol Herren Gud har givet,
som gennem blodet os vundet er.
Og Jesu soning har skænket livet
til alle mennesker, til enhver.
O, skønne hvile ved Jesu hjerte,
når synden tynger en såret sjæl.
Der må du komme med al din smerte,
ved nådestolen er alting vel.
Til nådestolen os vej beredtes,
da tempelforhænget for os brast.
Fuldkommen frihed os da tilstedtes,
ej lovens lænker os holder fast.
Og hver en stund, når du hjælp behøver,
til nådestolen frimodigt gå!
Er synden stor, som dig freden røver,
dog større nåde du der skal få.
Om du er blind som en Bartimæus
og lig en Thomas, som ej kan tro,
ja fuld af synder som en Zakæus,
ved nådestolen der får du ro.
Lovsangstoner 274
Udgivet af
Thorkil Ambrosen
Thorkil Ambrosen, Hillerød, cand. agro.