I sidste nummer af Nyt Livs blad (nr. 3-2021) bidrog jeg med en længere artikel om de tre bøger, der er udgivet i tilknytning til projektet Discipel 24-7. I forlængelse af artiklens offentliggørelse har jeg fået nogle kritiske reaktioner. Det medførte nogle mundtlige og skriftlige samtaler, som jeg selv oplevede både broderlige og konstruktive. Samtalerne bevidstgjorde mig om, at jeg to steder i min artikel kunne og burde have været mere detaljeret og nuanceret. Derfor har jeg to steder ændret artiklens tekst på Nyt Livs hjemmeside. For at det kan blive klart for alle, hvordan teksten er blevet ændret, angiver jeg ændringerne her nedenfor.
Revision 1
På side 16-17 i min artikel i Nyt Liv 3/2021 bringer jeg en lang række citater fra de tre Discipel 24-7-bøger. Citaterne har det til fælles, at de formilder og understøtter tanken om, at alle kristne har et personligt kald til at opdyrke relationer til ikke-kristne med henblik på at vidne for dem. Det tiende og sidste er et citat af Jeff Vanderstelt, hvor han fortæller om et ægtepar, hvis handlemåde han fælder dom over. Jeg skriver følgende:
Jeff Vanderstelt fortæller om et kristent ægtepar med mange børn, som havde samlet deres opmærksomhed og kræfter om børnene og havde begrænset kontakten med ikke-kristne. Om denne handlemåde skriver han: ”På den måde havde de været ulydige mod Jesu befaling om at gøre alle folkeslagene til hans disciple” (NJF 69).
At være ulydig mod Jesu befaling er det samme som at trodse Jesus og vælge synden. Det kan en kristen ikke gøre og bevare troens liv. Ved vi, hvad Jesus har befalet os, og trodser vi det, så kvæler vi troens liv i vore hjerter. Så alvorligt er det.
Jeg er blevet kritiseret for ikke at skrive, hvordan ægteparret begrænsede kontakten til ikke-kristne, og for ikke at skrive, at deres handlemåde ifølge Jeff Vanderstelt var drevet af frygt. Jeg forstår kritikken og har derfor ændret teksten til det følgende:
Jeff Vanderstelt fortæller om et kristent ægtepar med mange børn, som havde gjort børnene til det centrale i deres liv og af frygt for dårlig påvirkning havde afbrudt kontakten til de ikke-kristne naboer. Om denne handlemåde skriver han: ”På den måde havde de været ulydige mod Jesu befaling om at gøre alle folkeslagene til hans disciple” (NJF 69).
At være ulydig mod Jesu befaling er det samme som at trodse Jesus og vælge synden. Det kan en kristen ikke gøre og bevare troens liv. Ved vi, hvad Jesus har befalet os, og trodser vi det, så kvæler vi troens liv i vore hjerter. Så alvorligt er det. Jeg er ikke sikker på, at jeg selv ville kunne støtte de omtalte forældre i deres handlemåde. Men ville jeg på bibelsk grund og med bibelsk myndighed kunne sige, at de med deres handlemåde er ulydige mod og trodser Jesus – med den dybe alvor, der ligger i dette?
Revision 2
På side 43-46 i min artikel gennemgår jeg appendiks 1 i bogen ”Hverdag i evangeliets kraft”. Det er en vejledning i, hvordan man kan fortælle sin troshistorie til ikke-kristne. Fokus er her ensidigt på, hvordan man kan vise, at den kristne tro medfører forandring og forbedring af livet på det vandrette plan. Der er, skriver jeg, ikke et ord om dommedag, ikke et ord om fortabelsen, ikke et ord om syndige menneskers stilling over for den sande, levende og hellige Gud uden Jesus.
Jeg er blevet kritiseret for, at jeg på dette sted i artiklen ikke skriver, at der i den omtalte bog er en sammenhæng mellem kapitel 1 og appendiks 1.
Kapitel 1 er en gennemgang af ”Guds historie”. Her siges der nogle gode og klare ting om fortabelsen som straf for synden, om Jesu forsoning af synden og om frelse fra fortabelsen ved tro på Jesus.
Væsentligt i denne sammenhæng er det, at der tidligt i kapitel 1 står: ”Læs hjemmefra appendiks 1”. Der er altså en forbindelse mellem kapitel 1 og appendiks 1, og det forudsættes, at man læser dem sammen.
Kritikken går på, at jeg ikke nævner denne forbindelse. Hvis forbindelsen blev nævnt, ville det kunne tydeliggøre, at bogen faktisk taler om fortabelsen, at frelsen fra fortabelsen er central i bogens forståelse af evangeliet, og at fortabelsen dermed må forudsættes at være central i det budskab, som skal formidles til ikke-kristne.
Når jeg kun er delvist enig i denne kritik, skyldes det tre ting.
For det første har jeg tidligt i min artikel (s.14-15) skrevet og med citater eksemplificeret, at den omtalte bog ”Hverdag i evangeliets kraft” sætter gode og klare ord på evangeliet og tydeliggør, at frelsen er en frelse fra fortabelsen ved tro på Jesus som frelser.
For det andet følger jeg min kritiske gennemgang af appendiks 1 op med disse ord (s. 46): Hvordan kan det gå til, at Discipel 24-7 ender med at give denne vejledning? Det er jo tydeligt i de tre bøger, at forfatterne kender det sande evangelium. Det er også fremgået med stor tydelighed af de første sider i denne artikel.
For det tredje står det ved magt, at appendiks 1 med den konkrete vejledning i at vidne for ikke-kristne ensidigt fokuserer på det vantro menneskes problemer på det vandrette plan her i livet og ikke med et ord omtaler dommedag, fortabelsen og menneskets stilling over for Gud uden Jesus.
Med dette sagt anerkender jeg, at jeg burde have omtalt den indre forbindelse mellem kapitel 1 og appendiks 1. Derfor har jeg ændret teksten i artiklen øverst på side 43 i den første spalte, så der nu står således:
Som tidligere anført sættes der mange steder i bøgerne gode og klare ord på det bibelske evangelium om frelse fra Guds dom og fra fortabelsen på grundlag af Jesu forsoning og ved tro på ham. Det sker blandt andet i det første kapitel i ”Hverdag i evangeliets kraft”. I samme kapitel henvises der til appendiks 1 i bogen. Det anbefales, at man læser kapitel 1 og appendiks 1 sammen.
Appendiks 1 er vigtigt. Det har overskriften ”Fortæl din troshistorie med Jesus som helten”. Her gives der over fire sider en konkret vejledning i, hvad man bør lægge vægt på, når man i det personlige vidnesbyrds form rækker evangeliet til ikke-kristne. Det er det eneste sted i de tre bøger, hvor man får en konkret og udførlig vejledning i at formidle evangeliet med ord til ikke-kristne. Den vejledning skal vi nu se nærmere på.
Målet
Som anført ovenfor har jeg selv oplevet de samtaler, jeg har haft med kritikere af min artikel, som broderlige og konstruktive. En af de ting, jeg har glædet mig over, har været en vidtgående enighed om, at evangeliet, som det er formuleret i Joh 3,16, fortsat er det budskab, vi skal give videre til ikke-kristne. At vi er enige om det, er ingen selvfølge. Kirkehistorien viser, at vi hele tiden er på vej til at glide væk fra det. Netop derfor skrev jeg. Mit mål og ønske var i al enkelhed at bidrage til, at vi fortsat i bøn og tillid til Gud vil formidle evangeliet, som det er givet os i Guds ord:
”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.”
Udgivet af
Mikkel Vigilius
Mikkel Vigilius, Hillerød, underviser på Luthersk Missions Højskole, redaktør for Nyt Livs blad.