Moses rakte sin hånd ud over havet, og hele natten igennem drev Herren havet tilbage med en stærk østenstorm og gjorde havet til tørt land. Vandet kløvedes, så israelitterne kunne gå tørskoet gennem havet, og vandet stod som en mur til højre og til venstre for dem (2 Mos 14,21-22).
Er det kun Israels folk, der igennem verdenshistorien er gået tørskoet gennem et hav?
Rent fysisk er det nok.
Men billedligt talt tror jeg faktisk, at ethvert Guds barn gik igennem dette hav, med havets mure på begge sider, den dag de blev født påny. Gud åbnede havet, Gud gjorde det i menneskers øjne umulige: Han kløvede havet, så et menneske kunne vandre fra mørket til lyset.
”De, der hørte det, sagde: ‘Hvem kan så blive frelst?’ Han svarede: ”Det, som er umuligt for mennesker, er muligt for Gud” (Luk 18,26-27).
Lige så umuligt det var for Israels folk at kløve havet, så de kunne gå tørskoet over, lige så umuligt er det for et menneske at frelse sig selv.
Der må et under til af dimensioner.
Der må et guddommeligt under til.
Dét under, som kun Gud kan gøre: gen-fødelsens under!
Tak, Gud, at intet er umuligt for dig!
Tak, Gud, at ingen som du brænder for menneskers frelse!
Giv os del i det sind, kære Gud.
Udgivet af
Filip Kofod
Filip Kofod, København, taxachauffør.