Men når Herren din Gud jager dem væk foran dig, så sig ikke til dig selv, at det skyldes din egen retfærdighed, at Herren har ført dig ind i dette land, for at du skulle tage det i besiddelse; nej, det er på grund af disse folks uretfærdighed, at Herren driver dem bort foran dig. Det skyldes ikke din egen retfærdighed og retskaffenhed, at du kommer ind i deres land og tager det i besiddelse; nej, på grund af disse folks uretfærdighed vil Herren din Gud drive dem bort foran dig, også for at holde det løfte, Herren gav dine fædre Abraham, Isak og Jakob. Du skal vide, at det ikke skyldes din retfærdighed, at Herren din Gud giver dig dette herlige land i eje, for du er et stivnakket folk! Husk det, og glem ikke, at du vakte Herren din Guds vrede i ørkenen! Fra den dag du drog ud af Egypten, til I kom til dette sted, har I trodset Herren (5 Mos 9,4-7).
Jeg har for nylig været en del af Bibelen igennem i forbindelse med nogle studier i den nye ”Bibelen 2020”. Selvom jeg primært har læst for at kunne vurdere den nye oversættelse, så kunne jeg ikke undgå mange steder at blive stoppet op for noget, der trængte ind og talte stærkt til mig. Nogle gange til anfægtelse, andre gange til trøst.
For sådan er Guds ord! Det lader ikke en i fred. Og bedst som man tror, man selv sidder og arbejder med Guds ord, så er det Guds ord, der arbejder med en!
Da jeg kom til det her sted i Femte Mosebog, læste jeg formuleringerne i både 1992-oversættelsen og i Bibelen 2020. Jeg læste det rimeligt hurtigt, for det var jo ikke en andagtsstund, jeg havde. Og jeg konstaterede: Der står vist nogenlunde det samme i Bibelen 2020.
Alligevel var der noget her, der fik mig til at stoppe op. Der var en forskel på de to oversættelser. Måske sagde Bibelen 2020 formelt set nogenlunde det samme som 1992-oversættelsen. Men der var alligevel et eller andet, der var anderledes. Et eller andet vigtigt.
Så blev jeg stille for versene. Og pludselig gik det op for mig, hvad det handlede om. Teksten i Bibelen 2020 fyldte kun 60% af de samme vers i 1992-oversættelsen! Formuleringen var så at sige blevet ”strammet op”, så umiddelbart overflødige gentagelser og ”overlæssede udtryk” var forkortet væk. Det gjorde det betydeligt lettere at læse. Og budskabet var principielt set nogenlunde det samme.
Men det blev så stort for mig at lægge mærke til, hvor utroligt mange gentagelser, der egentlig er i den her tekst – på grundteksten og i 1992-oversættelsen. For det giver det en helt særligt vægt, som man ikke kan få med, hvis man nøjes med en forkortet gengivelse af tekstens budskab.
Hør engang:
Det skyldes ikke din egen retfærdighed! Nej, det er på grund af folkenes uretfærdighed. Det skyldes ikke din egen retfærdighed! Nej, det er på grund af disse folks uretfærdighed – og for at holde løftet. Du skal vide, at det ikke skyldes din retfærdighed! For du er et stivnakket folk! Husk det, og glem det ikke!
Det er talt til Israels folk. Men det er også ord til Guds menighed i dag – på vej mod løftets land.
Og hvor er det forunderligt, at Guds ord lægger sådan en vægt på det og gentager det i overflod, nærmest brøler det ind i vores hoveder, så vi aldrig må glemme det: Det skyldes ikke din retfærdighed!
At du kommer ind til løftets land – til paradis – det skyldes ikke din retfærdighed!
For hvordan er det med dig? Du er et stivnakket menneske.
Øj, hvor er det egentlig et rammende ord.
Stivnakket – det er mig! I al min synd, som jeg falder i igen og igen. I al min skrantende tillid til Gud og hans ord. Min nakke er stiv! – og hvor er det svært for en stiv nakke at bøje sig under Gud og hans ord.
Men netop derfor råber Guds ord det så højt – så det kan trænge ind, selv hos mig.
Det skyldes ikke min retfærdighed! Gud gør det for sit løftes skyld. For løftets skyld til Abraham, Isak og Jakob. Løftet om den Messias, der skulle komme og være en frelser for de ugudelige. Ene og alene på grund af det skriftlige løfte, der er knyttet til frelsen i Jesus, må jeg regne mig som Guds barn.
Og når Djævelen kommer og vil anfægte mig (fægte mig an) med alt det i mit liv, der er galt, så må jeg se på alle hans angreb – og give ham ret. Men jeg må samtidig se på ham og al hans fægtekunst med ro i sjælen. For jeg har et ord, som Gud har råbt ind i mit hjerte, for at jeg skal huske det og aldrig glemme det: Det skyldes ikke min retfærdighed! At Gud vil tage mig til sig og føre mig ind i paradis – det er helt 100% uden sammenhæng med min gennemhullede retfærdighed.
Gud gør det for sit løftes skyld. Og Gud holder, hvad han lover. Se her, Djævel, hvad der står i min bibel:
For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af.
Amen!
