Det, folk, der vandrer i mørket, skal se et stort lys, lyset skinner for dem, der bor i mørkets land (Es 9,1).
Det har lige været advent. I denne advent er jeg særligt blevet mindet om, at Jesu komme i Bibelen beskrives som et stort lys, der kom til jorden for at skinne for dem, der bor i mørkets land.
På søndagene i adventstiden møder vi gennem de tilhørende bibeltekster et helt centralt budskab fra Gud. Her finder vi profetierne om Messias – ham, der kom til jorden som håb midt i mørket. I Esajas’ niende kapitel beskrives et herredømme eller et rige med en fred uden ophør (v.6), et sted for dem, der indtil nu har vandret i trængsel og mørke. Dette fredsrige opstår og gøres synligt ved, at folket, der bor i mørket, ser et stort lys. Lyset kommer til syne for de trængte i mørket og virkeliggøres for dem ved, at de ser lyset, der skinner for dem. Det er væsentligt at lægge mærke til, at lyset kommer til dem og skinner for dette folk, mens de stadig bor i mørkets land.
Jesus ydmygede sig selv og blev menneske, for at vi kunne få del i hans fred. I adventstiden kalder Gud os til at glædes over, at også vi må modtage frelsens gave. Jesus levede det liv, vi ikke kunne leve, og han gik i døden, for at vi kunne leve. Vi kan intet præstere overfor Gud. Det eneste, vi kan gøre, er at løfte vores hoveder og rette blikket mod det lys, som er kommet til os i vores mørke.
Hvilken forunderlig gave!
I teksten til 2. søndag i advent hører vi en alvorlig tale fra Gud. Vi læser om de ti brudejomfruer, som er i forventning og gør sig klar til brudgommens komme. Deres lys brænder. Men alle falder de i søvn, idet brudgommen lader vente på sig. Da brudgommen endelig kommer til syne, er det kun fem af brudejomfruerne, der har olie med til at tænde deres slukkede lamper.
Guds ord taler om de kloge og de tåbelige brudejomfruer. De tåbelige er dem, der ikke har olie på lampen, da brudkommen kommer. Ordet sætter et skel imellem dem; de kloge bliver inviteret ind til bryllupsfesten, mens de tåbelige må blive udenfor i mørket.
Også i denne tekst bliver vi mindet om et lys. Lyset brænder hos dem, der er rede til brudgommens komme.
Adventstiden er således en særlig tid til fordybelse og glæde over Guds forunderlige nåde, som han rækker til mig syndige menneske, der i mig selv kun kan leve i mørkets land. Men det er også en alvorlig advarsel. Guds ord kalder os til at træde ud i lyset og lade hans ord skinne i os og over vores liv. Det er et kald til at lade Gud ransage vore hjerter og tale med ham om de ting, der står ham i mod.
Når Jesus kommer igen, kommer han som dommer. Vi hører om det i lignelsen om de ti brudejomfruer. På Herrens dag vil det lys, der stråler fra ham, fuldstændig oplyse vores liv. Vi må derfor leve i et opgjort forhold til Gud, så vi hver dag er vågne og i forventning til hans komme.
Vi har adgang til evighedens og fredens rige – bryllupsfesten – når vi ser hen på ham, der førte os ud af mørket og ind i lyset. Når vi ser, at vi har brug for ham, at vi intet kan i os selv, men kun kan løfte blikket og tro på, at han er vejen, der frelser os, der var fortabte og under Guds dom.
”Ja, jeg vil bede – gør du mig rede!”
Udgivet af
Sidsel Dørken
Sidsel Dørken, København, pædagog og cand.pæd.