Vejledning på bogmarkedet
Det er ikke alt på det kristne bogmarked, som er godt og opbyggeligt for troen. I denne artikelserie vil vi give hjælp til at sortere de bøger fra, som måske er populære, men som reelt er nedbrydende for en evangelisk tro og tjeneste.
Billy Grahams efterfølger
Rick Warren betragtes af mange som Billy Grahams naturlige efterfølger som leder for de konservative kristne i USA. Graham er netop blevet 92 år og har trukket sig tilbage som forkynder. Warren er 56 år og har allerede overtaget rollen som den person, de politiske ledere i USA helst vil ses sammen med, når de vil vinde tillid iblandt de konservative kristne. Ved sidste præsidentvalg mødtes de to kandidater, John McCain og Barack Obama, første gang ved et stort møde i Warrens menighed, og da Obama blev indsat som præsident, var det Warren, som bad for ham.
I modsætning til Billy Graham er Rick Warren ikke primært kendt som forkynder af Guds ord. Han er derimod kendt som ”det mest fremtrædende medlem af en generation af direktørpræster, som bruger managementstrategier, markedsundersøgelser og meningsmålinger” som redskab til at tiltrække nye medlemmer til deres menigheder1.
Warren har været meget dygtig på dette område, og hans menighed, Saddleback Church, har i dag tæt ved 25.000 medlemmer.
Kirke tilpasset de ikke-kristne
Saddleback Church blev grundlagt af Warren i 1980. Forud for grundlæggelsen havde Warren brugt 8 uger på at stemme dørklokker i nabolaget og spurgt kirkefremmede mennesker, hvorfor de ikke gik i kirke. Målet var at få klarhed over, hvad de kirkefremmede ikke brød sig om ved den traditionelle gudstjeneste.
De kirkefremmedes modvilje blev ifølge Warren udgangspunktet for udformningen af den nye kirke. Kirken skulle så vidt muligt undgå det, som de ikke-kristne reagerede imod, og omvendt give plads for det, som de havde sympati for:
”Efter cirka 8 uger opsummerede jeg, hvad vi havde lært om kirkefremmede og deres generelle modvilje mod kirker. Det blev rettesnoren for vores evangeliseringsstrategi2.”
Resultatet blev en gudstjeneste med moderne musik, en afslappet form og en forkyndelse, som i betydelig grad handlede om de ikke-kristnes følte behov og i de emner, som de oplevede relevante.
Discipel af Robert Schuller
Warren lægger ikke skjul på, at han har lært meget af verdslige virksomhedsstrateger, og han er blevet stærkt præget af præsten Robert Schullers tanker.
Schuller var den første amerikanske kirkeleder, der formede en menighed ud fra en undersøgelse af, hvad ikke-kristne ønskede og ikke ønskede3. For Schuller førte undersøgelsen til, at han opgav at tale om synd og om Jesu forsoning i sin kirke. Begge emner skabte negative reaktioner hos ikke-kristne og virkede nedslående. Schuller ville holde positive, opløftende og opmuntrende prædikener, som kunne styrke folks selvtillid og selvværd.
Den positive forkyndelse blev godt modtaget, og Schullers menighed voksede eksplosivt. Prisen var en forkastelse af evangeliet. I Schullers menighed blev der aldrig prædiket om Jesus som Guds lam, der bar og sonede vor synd under Guds dom og vrede. I stedet blev der søndag efter søndag prædiket en afgud, som altid vil opmuntre og støtte os; som aldrig har været vred over vor synd, og som derfor heller ikke har brug for noget sonoffer for at tage imod os.
Det mest rystende ved Schuller er alligevel ikke hans anti-kristelige forkyndelse, men at han trods denne forkyndelse blev forbillede og læremester for en hel generation af yngre kristne ledere. Det var ledere, som betegnede sig som bibeltro, men som ikke desto mindre gik både til verdslige virksomhedsstrateger og til vranglærere som Schuller for at få råd om, hvordan de kunne opbygge attraktive og voksende menigheder.
En af disse yngre ledere var Rick Warren. I sin ungdom gik han til undervisning hos Schuller i kirkevækstmetoder, blev imponeret over Schullers positive appel til ikke-kristne og blev vundet for hans metoder. Senere har Warren optrådt som underviser sammen med Schuller, og i den amerikanske udgave af Den målrettede menighed bringer Warren i begyndelsen et citat, hvor Schuller anbefaler bogen4.
Warren hævder imidlertid, at han selv har bevaret den fulde bibelske fylde i sit budskab. Han siger ikke kun det, som behager og opmuntrer folk. Han vil gerne tale om synd, og han kalder kristne til at fornægte sig selv og tjene Gud og menigheden målrettet og disciplineret.
Forskel på Schuller og Warren
Man skal ikke læse meget i Schullers og Warrens bøger for at se, at der virkelig er forskel på de to. Schullers overordnede mål er at befri mennesker fra et negativt selvbillede og i stedet give dem et positivt selvbillede.
Warren vil andet og mere end det. Han vil, at mennesker skal forstå, hvad der er Guds hensigt med dem og så begynde at leve målrettet og disciplineret i overensstemmelse med denne hensigt. Ifølge Warren er det en central del af Guds hensigt, at mennesker skal engagere sig med alle deres evner og ressourcer i en menighed og følge dens ledere loyalt og uden kritik.
Schullers og Warrens forskellige mål fører med nødvendighed til to forskellige menighedstyper.
Schullers menighed har karakter af et religiøst helsecenter, hvor medlemmerne kan sætte sig ind i forventning om, at præsten og de øvrige professionelle vil give dem noget, som kan få dem til at føle sig bedre tilpas med sig selv.
Warrens menighed er blevet ganske anderledes. Den har fået karakter af en dynamisk virksomhed, hvor alle medlemmerne opmuntres og tilskyndes til at være aktive i menighedens arbejde og give sig selv hen i en disciplineret og lydig tjeneste.
Warrens model
Mange iagttagere har bemærket denne forskel, og i de senere år har mange vurderet, at Warrens model er den, som er bedst egnet til at skabe vækst i en menighed. Den får hele menigheden i aktivitet, og derved bliver det muligt at udrette langt mere, invitere flere ind i menigheden, og gøre mere for dem, som kommer. Warrens model har også den fordel, at den aflaster præsten. Mange præster er overbebyrdede og oplever, at de står alene med ansvaret og opgaverne i menigheden. På den baggrund er det forståeligt, at mange præster har følt sig tiltalt af Warrens model og har ønsket at indføre den i deres menighed. Siden 1980 har Warren undervist over 400.000 præster og kirkeledere i, hvordan man former en aktiv og voksende menighed.
Warrens model har to centrale sigtepunkter: den enkelte kristne og den kristne menighed. Den enkelte kristne må undervises i Guds vilje for kristenlivet og så sætte sig for målrettet, disciplineret og helhjertet at leve op til Guds vilje. Den kristne menighed må formulere en fælles og klar målsætning for, hvad den skal gøre og være og opnå, og så målrettet, disciplineret og helhjertet kæmpe for at opfylde målsætningen. Det er ifølge Warren vejen frem til fornyede, aktive og voksende menigheder: målrettede kristne i målrettede menigheder.
Rick Warren har udgivet to bøger, som er blevet kristne bestsellere. Det målrettede liv er blevet solgt i mere end 25 millioner eksemplarer. Den vil blive vurderet i dette nummer af Nyt Liv og i nummer 1/2011. Den målrettede menighed vil blive vurderet i nummer 2/2011.
Målrettet mod loven
I indledningen til Det målrettede liv fastslår Rick Warren, at bogen vil vise læseren, hvad der er Guds hensigt med os. Denne hensigt er identisk med, ”hvad Gud har sat dig på denne jord for at gøre”. Når læseren ser, hvad han og hun skal gøre, håber Rick Warren, at det vil skabe en følelse af ”håb, energi og glæde”. Sådan har Warren selv oplevet det. ”Jeg har ikke været den samme, siden jeg opdagede formålet med mit liv” (s.12).
I første kapitel understreges det, at vi er skabt til at leve efter Guds vilje med vores liv (s.17). Bibelen er vores ”håndbog” til dette liv (s.20). Ifølge Warren lærer Bibelen os, at Gud har fem formål med vore liv: at vi skal behage Gud; at vi skal være med i en menighed; at vi skal ligne Jesus; at vi skal tjene Gud; at vi skal drive mission. Det er Guds fem store formål med os – at vi skal gøre alt dette. Når vi fordyber os i disse formål, bliver vore liv forvandlede.
Som det fremgår, handler alle formålene om, hvad vi skal gøre og være: vi skal, vi skal, vi skal, vi skal, og vi skal! Det er kort sagt lovens ord og budskab, vi møder her. Hvorvidt det er en bibelsk fremstilling af loven, skal vi senere vende tilbage til. Men det handler under alle omstændigheder om krav, som vi ifølge Warren skal leve op til for at virkeliggøre Guds vilje og blive ”effektive” kristne (s.33).
Warren forventer, at vi ved at være optaget af og fokuseret på disse krav vil blive forvandlede. Det er vejen til et sandt og sundt kristenliv, som Gud vil belønne i evigheden: Lovens ord må blive drivkraften i vore liv (s.40-47).
Bogens engelske titel er meget betegnende The Purpose-driven Life, det vil sige ”det formålsdrevne liv”. Ifølge Warren skal vore liv som kristne drives af ordene om Guds formål – alt det, vi skal gøre og være. Det er disse ord, vi skal være målrettede mod. De vil drive det nye liv frem hos os.
Efter de indledende kapitler er hele bogen bygget op over Guds fem formål. Inden vi går nærmere ind på, hvad Warren skriver om dem, skal vi imidlertid bruge tid og plads på at vurdere den bærende grundtanke i bogen. Er det sandt, at et stærkt fokus på loven vil forvandle os og helliggøre os? Hvordan skal vi vurdere denne tanke i bibelsk lys?
Målrettet mod Jesus
Det er ikke fremmed for Bibelen at tale om, at vi må være målrettede i vores liv som kristne. Men Bibelen taler anderledes om den sag end Rick Warren.
Bibelen opmuntrer os igen og igen til at rette vor opmærksomhed mod Jesus og hans fuldbragte frelsesværk:
”Så lad da også os, som har så stor en sky af vidner omkring os, frigøre os for enhver byrde og for synden, som så let omklamrer os, og holde ud i det løb, vi har foran os, idet vi ser hen til Jesus, troens banebryder og fuldender, som for den glædes skyld, der ventede ham, udholdt korset uden at ænse dets skam, og nu sidder på højre side af Guds trone” (Hebr 12,1-2).
I dette vers tales der om at blive løst fra syndens magt og blive helliggjort, men hjælpen findes ikke i en fokusering på lovens ord om, hvad vi skal gøre og være. Hjælpen findes i at rette sind og hjerte mod evangeliets ord om Jesus, hvad han har gjort for os, og hvad vi ejer og har i ham. Det er Jesus, vi må se hen til, være målrettede mod og tage imod igen og igen. Evangeliet om ham er vort grundlæggende og vedvarende livsbehov som kristne.
Meget er vigtigt i kristenlivet, men ét er nødvendigt. Dette ene: som Maria at sætte sig ved Jesu fødder og tage imod hans ord som ord til mig (Luk 10,42). Troen kommer af at høre evangeliets ord om Jesus, men troen fornyes og opbygges også ved at høre dette ord igen og igen (Rom 10,17).
Ved evangeliet kommer Ånden til os og åbner vore hjerters øjne for vor åndelige rigdom i Jesus: at vi lever under en åben nådehimmel for Jesu skyld; at vores synd er borttaget fra os og udslettet én gang for alle ved Jesu offer; at vi i Jesus har en evig fred med Gud; at vi er rene og fuldkomne for Gud ved troen på Jesus; at Gud vender alt i vort liv til velsignelse og evig frelse for os; at vi er på vej mod et evigt liv på en nyskabt og fuldkommen jord.
Det er denne virkelighed, Ånden gør levende for os ved evangeliets ord. Når det sker, skabes troen i vore hjerter, og sammen med troen vælder et nyt liv frem indefra, præget af kærlighed, glæde og fred, modvilje mod synden og lyst og vilje til at tjene Gud. Det er Åndens nye liv, som Jesus selv talte om:
”Den, der tror på mig, skal det gå, som Skriften siger: ‚Fra hans indre skal der rinde strømme af levende vand‘. Det sagde han om den Ånd, som de, der troede på ham skulle få” (Joh 7,38-39).
Al sand åndelig fornyelse og helliggørelse begynder indefra, fra hjertet. Og der er kun ét ord, som kan skabe nyt liv i vore hjerter: evangeliets ord om Jesus (Rom 1,16f.; 1 Kor 1,18.30f.; Ef 1,13).
Apostlene og det nye liv
I apostlenes breve møder vi både loven og evangeliet. Apostlene ved, at vi som kristne har brug for at høre lovens ord både som en god vejledning for vore liv og som et guddommeligt redskab til at afsløre vor synd og bevare os i afhængighed af nåden i Jesus. Derfor rummer apostlenes breve også lange afsnit med formaninger og vejledninger for det kristne liv.
Men det er bemærkelsesværdigt, at disse afsnit som hovedregel altid kommer på baggrund af en kraftfuld og rig forkyndelse af nådens rigdom i Jesus. Apostlene ved, at det kristne liv har sin kilde i evangeliets ord, og at vi har brug for at høre ordet om Jesus igen og igen
Modtagerne af apostlenes breve kender allerede evangeliet. De har hørt det og forstået det, og de kan uden tvivl formulere det med deres mund. Men at vi kan formulere evangeliet med munden er ikke ensbetydende med, at det har magt over vore hjerter. Når Ånden gennem evangeliet herliggør Jesus for vore hjerter, så sker der noget i vore hjerter ved troen: vi ånder frit i glæde over Jesus, vi hviler i det fuldbragte, vi trøstes ved det evige livs håb, og indefra drives vi til at takke Jesus, tjene ham, lyde ham og vidne om ham.
Alt dette er ytringer af troens liv, og vi kan måske huske, at det netop var dette, vi erfarede, da vi først kom til tro. Men troens liv, glæde og frimodighed bliver ikke ved at være den samme i vore hjerter. ”Ånd kan ikke lagres”, som det er sagt. Troens åndelige liv og virkninger siver ud af vore hjerter som vand ud af en kaffetragt. En dag vågner vi op og konstaterer, at evangeliet er blevet en teoretisk tanke i vort hoved og et tørt ord i vor mund. Vi kan tænke det og sige det, men hjertet er ikke med længere. Vi har mistet hjertets levende glæde over frelsen i Jesus.
”Derfor vil jeg til stadighed minde jer om dette, selv om I godt ved det og står fast i den sandhed, som er hos jer” (2 Pet 1,12).
Peter vil minde de troende om det, de godt ved og står fast i. For han ved, at de har brug for til stadighed at fornyes i synet for og glæden over nådens rigdom i Jesus. Det samme har vi!
”Jeg beder om, at vor Herre Jesu Kristi Gud, herlighedens fader, vil give jer visdoms og åbenbarings ånd til at erkende ham, så I forstår, til hvilket håb han kaldte jer, hvor rig på herlighed hans arv til de hellige er, og hvor overvældende stor hans magt er hos os, der tror.” (Ef 1,17-19).
Paulus skriver til efeserne for at formane og vejlede dem til at leve som kristne. Men han ved, at det nye liv har sit udgangspunkt i hjertet, og at det skabes ved evangeliet om frelsens rigdom i Jesus. Derfor er Paulus’ grundlæggende bøn, at Gud ved sin Ånd og ved evangeliets ord vil åbne efesernes øjne, så de fornyes og vokser i synet for den herlighed, de ejer i Jesus.
I Efeserbrevet gør Paulus sig selv til redskab for Åndens gerning ved at bruge første halvdel af brevet på at prædike evangeliet – igen (Ef 1-3). Han ved, at de troende har hørt det før. De kender det og kan sige det. Men de må høre det igen for på ny at blive rettet mod Jesus og blive fornyet og opbygget i troen på ham. Først efter tre kapitlers rig og trosstyrkende forkyndelse af evangeliet kommer Paulus’ opmuntring til på nådens grund at leve det nye liv (Ef 4-6).
Facadearbejde og Åndens frugter
Der er ikke grund til at tvivle på, at Rick Warrens model for det målrettede liv virker, hvis målet er at forandre det ydre liv. Mange menigheder har afprøvet modellen og har erfaret, at deres medlemmers ydre liv virkelig blev forandret. De blev mere aktive, mere missionerende, mere ofrende osv.
Et målrettet fokus på loven kan virkelig ændre meget i det ydre liv. At det er sådan bør ikke undre os. Vi ser det meget tydeligt illustreret i Bibelen i farisæernes liv.
Farisæerne var virkelig målrettede mod loven, og ved lovens hjælp opbyggede de en imponerende yderside i deres liv. De bad, missionerede, ofrede af deres penge, vidnede for andre, var aktive i menigheden osv. osv. Farisæernes liv var et vidnesbyrd om, at det var muligt ved et målrettet fokus på loven at opbygge en fornem facade af ydre fromhed og hellighed. Det var muligt dengang, og det er muligt i dag.
Den alvorlige sandhed er imidlertid, at al den slags ydre, moralsk facadearbejde er under Guds dom og vrede (Matt 23,1-35). Gud vil ikke, at vi skal knokle for at pudse og pynte på vort eget kødelige menneskelivs yderside. Han vil, at vi skal lade Gud fælde dom over det, og så give plads for det nye liv, Kristus-livet, som Gud selv skaber og fornyer i vore hjerter ved evangeliets ord.
Al sand helliggørelse begynder indefra ved evangeliet, og den sande helliggørelse er kendetegnet ved nogle frugter, som ingen mennesker kan skabe og presse frem ved egne kræfter.
Paulus sætter ord på de åndelige frugter: ”Åndens frugter er: kærlighed, glæde fred …” (Gal 5,22). Ingen mennesker kan beslutte eller tvinge disse frugter frem i deres eget hjerte. Ingen kan presse sand kærlighed, sand glæde eller sand fred frem i hjertet. Når det kommer til at skabe nyt i vore hjerter, er vi selv hjælpeløse. Skal der skabes et nyt liv og sande åndelige frugter i vore hjerter, så er der en anden, som må tage bolig i os og frembringe frugterne i os indefra.
Netop det sker, når vi lever i tilegnelse af evangeliet om Jesus. Når vi bliver i hans ord, da bliver han selv i os, og da virker han et nyt liv og sand åndelig frugt indefra: ”Bliv i mig, og jeg bliver i jer (…) Den der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre” (Joh 15,6).
”Tre og syv bør ikke være ti,” siger Luther, ”Nej, tre og syv er ti! Sådan er det også med den, som er kristen. Han bør ikke helliggøres. Han bliver helliggjort”.
Hvor Jesus bor i et hjerte ved troen, der er han aldrig passiv. Der skaber han selv et nyt liv og sande åndelige frugter indefra. Vejen frem er at blive i ham, for da bliver og virker han selv i os!
Hvad vil det så sige at blive i Jesus? Det vil først og sidst sige at blive i evangeliet om ham. At leve i stadig personlig tilegnelse af evangeliet: høre det, læse det, synge det, modtage det i nadveren, takke for det og hvile i det. Det syner ikke af meget, men det er det mest kraftfulde og virkningsfulde af alt.
Ved evangeliets ord tager Jesus selv bolig i os, han åbner for en kilde med levende vand i vore hjerter, han skaber åndeligt liv i os og lader Åndens frugter spire frem: kærlighed, glæde og fred. Ved evangeliet skabes det liv i os, som formaningen siden kalder frem og vejleder. Men uden evangeliets liv i hjertet, er der intet, som formaningen kan kalde frem. Da ender alt i lovtrældom, kødeligt stræb og død. Vil vi helliggøres, må vi give evangeliets ord rig plads i vore liv (Ef 5,18-20; Kol 3,12-17). Som det er blevet sagt: ”Hvor alvorligt du tager det med din helliggørelse kan man se af, hvor alvorligt du tager det med at gøre brug af nådens midler: Guds ord og evangelium.”
Galaternes vej væk
Paulus’ brev til galaterne har særlig aktualitet i forhold til de tanker, som vi møder hos Rick Warren. Galaterbrevet er skrevet til nogle kristne, som havde mødt evangeliet gennem Paulus og havde taget imod det med overstrømmende glæde og taknemmelighed. Evangeliet om frelsen i Jesus havde virket tro i deres hjerter og havde båret frugt i lovsang, indbyrdes kærlighed og villighed til at ofre alt for deres frelser (Gal 4,13-14). Men sådan blev det ikke ved.
Efter nogen tid kom der nogle vranglærere til galaterne. De bekendte sig som kristne, men de mente, at Paulus havde haft en svag forståelse for det kristne liv. Ifølge vranglærerne var det afgørende, at galaterne begyndte at arbejde mere alvorligt med sig selv. De skulle være mere optaget af loven, livet og lydigheden. Det var vejen til åndelig vækst, hellighed og sand forbedring.
Galaterne lyttede til vranglærerne, og umærkeligt flyttedes deres syn og opmærksomhed fra Jesus mod dem selv. De måtte erkende, at meget kunne og burde være anderledes og bedre med dem selv. Netop derfor var det vigtigt at tage nogle gode beslutninger og målrettet arbejde på at forbedre kristenlivet. Det satte de sig for. Gradvist gled de ind under loven, hvor al opmærksomhed samlede sig om dem selv. De begyndte at bedømme alt efter det ydre og at sammenligne sig med hinanden. Den indbyrdes kærlighed og den fælles glæde over Jesus blev afløst af indbyrdes konkurrence og af slid og slæb under loven. I hjerterne var det åndelige liv ved at dø ud.
Da Paulus hører om udviklingen i menigheden, er han klar over, at der ikke bare er tale om, at galaterne har ladet deres tro og teologi supplere og berige med nogle nye indsigter og perspektiver. De er ved at miste troens liv og falde fra! Det er baggrunden for Paulus’ brev til galaterne, hvor han med stær-
ke ord og med kærlighedens lidenskab søger at vække dem og kalde dem tilbage til det åndelige livs udgangspunkt og kilde:
”Uforstandige galatere! Hvem har forhekset jer? Jesus Kristus er dog blevet aftegnet for øjnene af jer som den korsfæstede. Dette ene vil jeg have at vide af jer: Fik I Ånden ved at gøre lovgerninger eller ved at høre i tro? Er I så uforstandige? I begyndte dog i Ånden, vil I nu ende i kødelighed?” (Gal 3,1-3).
Paulus tager udgangspunkt i galaternes første erfaringer med evangeliet: Kan I ikke huske, hvordan det var, da I kom til tro på Jesus, da I fik Ånden og det nye liv? Skete det ved, at I koncentrerede jer om jer selv, målrettet og disciplineret arbejdede med jer selv og stræbte efter at opfylde loven? Eller skete det ved, at I sad stille ned og hørte om Jesus og frelsens rigdom i ham? Kom tilbage til den åndelige livskilde! Kom tilbage til evangeliet om Jesus! Ellers mister I troen og frelsen! (Gal 5,4)
C.O.Rosenius
Den svenske prædikant C.O.Rosenius har med stor klarhed sammenfattet det centrale budskab i Paulus’ brev til galaterne:
”Ånden og helliggørelsen fås alene ved at troen hører. Ja, kun ved at høre, høre og tage imod – ikke ved at gøre, men ved at høre om uforskyldt nåde!
Sikken et slag dette er mod vor arme, stolte, selvgode natur: Du formår ingenting. Vil du have Ånden og blive hellig, så må du blive stille. Du må erfare og erkende, at du er død og ingenting magter. Og bare ved at høre, stille og uvirksomt høre og modtage barmhjertighed og forladelse får du liv – Helligånden med alle dens frugter: glæde, fred og kærlighed.
Vil du ikke høre og tro det, så gå, prøv igen i ti, tyve år at våge, kæmpe og bede, og lad os så se, om du får Helligånden. Du kommer snarere til at omkomme tusind gange i vantroens ørken og finde din død der end under loven end få Ånden og dens liv, fred, kærlighed, lyst og kraft. Hånd og tunge kan du vel tvinge og holde væk fra onde ord og gerninger, men her drejer det sig om helliggørelse, hjertets helliggørelse, om hjertet. Man kan ikke få kærligheden gennem gode forsætter, alvor, bud, lov, kamp og strid.
Hvis du vil bære bedre frugt, end du gør i dag, må du først komme ind i et rigtig evangelisk og saligt trossamfund med din frelser. Og det før du har overvundet dine synder. Du må tage helt afstand fra enhver forestilling om egen fromhed og kraft. Ja, det må blive sandt, at du ikke kan andet end synde i dit hjerte. Så kan Kristus alene blive både din retfærdighed og din styrke (Es 45,24)5.”
Meget klarere kan det ikke siges, hvad Bibelen lærer os om helliggørelse. Som troens liv blev til i vore hjerter, sådan må det også næres, vokse og bære frugt: ved evangeliet om Jesus. Det er evangeliet, som er hellig-gørelsens kilde, ikke loven.
Bibelens vejledning står i skærende kontrast til Rick Warrens vejledning. Hvor Bibelen henviser til evangeliet som helliggørelsens kilde, henviser Warren til loven. Hvor Bibelen tilskynder os til at få liv og frugt ved at se på Jesus, tilskynder Rick Warren os til at se på os selv og arbejde for at blive bedre. Warrens vejledning er vejen ind i lovtrældom, selvcentrering, kødelighed og åndelig død.1
Lov, lov, lov, lov
Efter de indledende kapitler i Det målrettede liv gennemgår Rick Warren Guds fem formål med vore liv. Det er lovens ord side efter side efter side. Meget af det er sandt, men bogen igennem får vi igen og igen at vide, at det nye liv, den sande hellighed og Åndens frugter er noget, vi selv kan og skal frembringe:
”Det er dit ansvar at lære at elske, som Gud gør, fordi Gud er kærlighed, og det ærer ham” (s.57).
”Jo mere du udvikler en karakter i lighed med Kristus, des mere giver du ære til Gud” (s.57).
”At leve i bevidstheden om Guds nærvær er en evne, en vane du kan udvikle” (s.93).
”Tæt venskab med Gud er et valg” (s.102).
”Er du gået glip af det vigtigste i dit liv? Du kan gøre noget ved det, hvis du begynder nu. Husk, det er dit valg. Du er så tæt på Gud, som du ønsker at være” (s.103).
”Gud ønsker, at du skal være i et regelmæssigt, tæt fællesskab med andre troende, så du kan udvikle evnen til at elske” (s.130).
”Du kan udvikle ydmyghed” (s.155).
”Evnen til at stifte fred er en af de vigtigste evner, du kan udvikle” (s.160).
”Vi skal ’iføre os’ Kristi karakter ved at udvikle nye, gudfrygtige vaner” (s.184).
”Åndelig vækst sker ikke automatisk. Den kræver, at man hengiver og forpligter sig til den. Du er nødt til at ønske at vokse, beslutte at vokse, gøre en indsats for at vokse og holde fast i at ville vokse (s.187).
”Når først du har besluttet at tage det alvorligt med at begynde at ligne Jesus, må du begynde at handle anderledes. Du bliver nødt til at holde op med nogle gamle vaner og udvikle nogle nye”(s.188).
”Gud har givet dig et nyt liv. Nu er det dit ansvar at udvikle det” (s.189).
”For at komme til at ligne Jesus må du udvikle det sindelag, Jesus har” (s.190).
”Den første halvdel af dette mentale skridt er at holde op med at tænke umodne tanker, som er selvcentrerede og selviske” (s.190).
”Når vi tager os tid til at meditere over Guds ord og seriøst reflekterer over Jesu eksempel, bliver vi ’forvandlet til lighed med ham’” (s.198).
”Den bedste måde at blive en ’ordets gører’ på, er at nedskrive, hvilke handlinger, du har besluttet at gøre (…) med en deadline for, hvornår du vil gøre det” (s.200).
”Der findes kun en vej til at udvikle de vaner, der tilhører en karakter, som ligner Kristus: Du er nødt til at praktisere dem – og det tager tid” (s.229).
”Vi skal udvikle vores gaver og evner, bevare vores hjerter brændende, styrke vores karakter og personlighed og udvikle vores erfaringer, så vi bliver stadigt mere effektive i vores tjeneste” (s. 263).
”Hvis du vil være en verdensklasse kristen, må du foretage nogle mentale skift” (s.309).
”Når det gælder din åndelige sundhed har du brug for at tjekke de fem livsfunktioner: til-
bedelse, fællesskab, vækst i karakter, tjeneste og mission” (s.319).
Det er lov, lov, lov, lov, lov og så lov igen. Og det er mig, mig, mig og atter mig, som skal forandre og udvikle mig selv, så jeg bliver ligesom Jesus.
Warren hævder, at jeg selv har ansvaret for at skabe det i mig, som ifølge Bibelen kun kan skabes i mig af Jesus selv. Paulus siger det tindrende klart: Kristus Jesus er selv vor helliggørelse! (1 Kor 1,30). Men Warren tænker og taler helt anderledes. Han sætter mig ind på Jesu plads og hævder, at jeg skal gøre Jesu gerning!
Det er forfærdeligt at læse, ikke mindst når man tænker på, at tusindvis af såkaldt evangeliske menigheder verden over har brugt denne bog som vejledning for en åndelig fornyelse af deres menighed.
Det er den direkte vej ind under loven med fuld koncentration om mig selv og mit kristenliv. Det er farisæismens og den åndelige døds vej.
Det målrettede liv er ikke en vejledning til et sandt og sundt kristenliv. Det er en vejledning bort fra det åndelige livs sande og eneste kilde i evangeliet om Jesus – mod åndelig udtørring og død.
Warren og evangeliet
Men er Warren da ikke en evangelisk kristen? Har han ikke en evangelisk lære om, hvordan vi bliver frelst? Der er mindst to ting at sige til det spørgsmål.
For det første har det ringe værdi, at en forkynder har en evangelisk lære om, hvordan vi bliver frelst, hvis hans forkyndelse om det kristne liv fører væk fra evangeliet. Troen må til stadighed fornyes og næres ved evangeliet om Jesus, og vor opmærksomhed må til stadighed vendes fra os selv og vort eget mod nådens rigdom i Jesus. Får vi ikke hjælp til dette, visner og dør vi åndeligt.
For det andet har det ringe værdi, at en forkynder formelt tilslutter sig en evangelisk lære om, hvordan vi bliver frelst, hvis denne lære ikke kommer klart til udtryk i hans forkyndelse. En forkynder præger ikke med det evangelium, som han formelt tilslutter sig, men med det evangelium, som han i praksis prædiker.
Hvilket evangelium prædiker Warren da? Det spørgsmål vil blive taget op i den anden og afsluttende artikel om Det målrettede liv.
Jeg vil lade Paulus få det sidste ord:
”Til frihed har Kristus frigjort os. Så stå nu fast, og lad jer ikke på ny spænde i trældoms åg!” (Gal 5,1 DO 1948).
Gå videre til artiklens 2. del.
1 Kristeligt Dagblad, 20.01.09.
2 Rick Warren, Målrettet menighet, 1999, Fila-delfiaforlaget, s. 33.
3 Christianity Today, 18.11.02.
4 Christianity Today, 18.11.02.
5 Citeret fra Ole Modalsli, Evangeliet om helliggørelsen, 1989, Credo, s. 27-28.
Artiklen er fra Nyt Livs blad nr. 1-2010. Hele bladet kan læses her.
Udgivet af
Mikkel Vigilius
Mikkel Vigilius, Hillerød, underviser på Luthersk Missions Højskole, redaktør for Nyt Livs blad.