Gud satte efter skabelsen mennesket/Adam i Edens Have, for at han skulle forvalte den. I den forbindelse kommer forbudet mod at spise frugten fra et bestemt træ.
Gud gav Adam denne befaling: ”Du må spise af alle træerne i haven. Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det, skal du dø!” (1 Mos 2,16).
Benævnelsen af træet antyder, at ved at spise af dens frugt vil Adam få indsigt i noget, som Gud – for Adams skyld – ikke ønsker, at Adam får indsigt i – altså kundskab om godt og ondt – fordi Adam da sættes i en situation, hvor han kan vælge det onde, og dermed vælge Gud fra.
Det giver os en forklaring på de voldsomme følger, overtrædelsen af det forbud vil få, for det er da voldsomt: legemlig død, åndelig død, ja en evig død væk fra Gud i Helvede. Jesus omtaler situationen dér i Markusevangeliet 9,43-44, hvor der i et udpluk står: ” … komme i Helvede, til den uudslukkelige ild, hvor deres maddiker ikke dør, og ilden ikke slukkes.”
Hvilken voldsom reaktion på en overtrædelse af et enkelt bud, og med konsekvenser for alt Adams afkom, alle mennesker på jord til alle tider!
Helt urimeligt!
Hvis Gud havde sagt: ”Hvis du ødelægger planterne eller slår dyrene ihjel, så skal du dø”, så havde der været rimelighed i forbudets konsekvenser. Men at de udløses ved blot at spise en bette frugt fra det træ, det er da urimeligt!
Sådan tænker vi – i hvert fald jeg. Min fornuft modsiger disse voldsomme følger af overtrædelsen af et enkelt forbud – og jo ikke mindst fordi Adam jo ikke på det tidspunkt i detaljer kendte konsekvenserne af det, overtrædelsen ville medføre. Han vidste næppe, hvad at dø var.
Nej, hvis Adam virkelig havde gjort noget groft mod de andre skabninger i haven, så var der rimelighed i det – synes jeg.
Men sagen er, at Gud ved synd ikke ser på gerningen, men på hjertet, menneskets personlighedscentrum. Allerede der hvor tankerne fødes, starter synden.
Gud ser, om der helt herinde er lydighed eller ulydighed, og Gud forlanger fuldkommen lydighed, af den skabning, der er skabt i Hans billede.
For vi er jo skabt i Guds billede, og det afspejler sig først og fremmest i at vi har fornuft, vi kan tænke, vi kan ræsonnere. Som de eneste af Guds skabninger.
Fristeren/slangen i haven vidste så godt, at vi mennesker er skabt i Guds billede og dermed, at vi har fornuft, vi kan tænke – og slangen satte netop ind på menneskets fornuft med et beroligende: Nej, vist skal I da ikke dø, da ikke for sådan en bagatelovertrædelse som at spise af det der træ – hvor urimeligt!
Og Adam og Eva spiste af frugten, og lige siden har mennesket kendt godt og ondt, og de blev vist ud af Edens have. Siden har det onde været det naturlige for os. Vi mennesker ser først og fremmest på vore gerningers værdi for os i stedet for på Guds ord og bud. Ja, vi tilpasser oven i købet Guds bud til det, vor fornuft kan være med til.
Ja, vi kan være ganske fromme – på vore betingelser. Men Gud kræver ubetinget overholdelse af Hans bud – allerede i vore hjerter, i vore tanker, for dér starter jo ulydigheden, allerede dér starter vort oprør mod Ham, i hvis billede vi er skabt.
Og det faktum sætter os alle til vægs, for vore tanker kan vi ikke styre, ja, det bliver sværere og sværere jo mere man prøver, som Paulus antyder det i Rom 7,23.
Jesus underviser i Bjergprædikenen sine disciple om, at allerede i vore tanker udløses synd (Matt 5, 27-28).
Men Gud kræver, at vi for at være sammen med Ham, er fuldkommen syndfrie. En eneste syndig tanke og vi dømmes til Helvedes ild.
Derfor, for at ikke hele menneskeslægten skulle fortabes, måtte Gud sende én, der kunne opfylde kravet om fuldkommen syndfrihed, fuldkommen lydighed på vore vegne: Jesus Kristus. Han, der ikke er kun skabt i Guds billede, men selv er Gud.
Jesus er Guds frelsestilbud til os mennesker. Kun ved at tro på Ham, holde os til Ham, kan vi overleve syndefaldet, for ved at stole på Ham, gælder Hans fuldkomne lydighed for dig og for mig. Under Jesu Kappe får vi lov til at gå ind til Ham, i hvis billede vi er skabt.
Udgivet af
Svend Aage Paulsen
Svend Aage Paulsen, Frederikssund, pensionist.