Jeg sagde: Herre! vær mig nådig, helbred min sjæl; for jeg har syndet imod dig (Sl 41,5 – 1871-oversættelsen).
Kristi rige på jord er som et lazaret fyldt med dødeligt sårede sjæle. Sjæle, der lider og klager under syndens mange sår og slag. Og her elsker Jesus at være! For her kan han, som er den store læge, selv tilse, forbinde, hjælpe, trøste, styrke, opmuntre og helbrede sine syge og sårede troende. Ja, her passer Guds Søn selv enhver syg under nøje omsorg. Her udgyder han sin Hellige Ånd i vore sår, vasker os rene i dåben, styrker os ved sit legeme og blod i nadveren og forlader os alle vore synder ved sit evangelium.
Vi må takke Gud for dygtige læger og medicin i denne verden, samt for vort immunforsvar, som Gud dagligt giver kraft. Men taler vi om sjælen, da findes der kun én, som kan helbrede os og holde os i live åndeligt! Og denne ene er Jesus Kristus, Gud selv. Denne ret og omsorg har Han taget på sig: “Det er mig, der dræber og gør levende, har jeg knust, er det mig, der læger” (5 Mos 32,39). Og Herren siger om sig selv i 2 Mos 15,26: “Jeg Er Herren, der læger dig.” Og intet menneske, men kun Gud, kan give os løftet: “Jeg heler dine sår, læger dig efter de slag du fik, siger Herren” (Jer 30,17).
Derfor går David til den rette med sit råb om helbredelse her i Salme 41: “Herre! Vær mig nådig. Helbred min sjæl; for jeg har syndet imod dig.” David holder sig ikke væk fra sin sjæls eneste læge ved håb om selvforbedring af sin gamle natur eller venter på mere kraft. Nej, han ser helt bort fra sig selv og søger nåde og helbredelse hos Herren. For han anser nemlig Gud for at være nådig! Og derfor villig til at helbrede ham.
David prøver heller ikke på at bortforklare sin egentlige sjælenød, synden. Nej, “for jeg har syndet mod dig,” siger han til Herren. Mod Gud har jeg syndet – det er mit egentlige problem og min sjælenød frem for noget andet i denne verden. Så klart ser David på sin sjæls sygdom.
Derfor er det vigtigt, at vi her lægger nøje mærke til Davids ord, så vi tror og bekender som ham! Det vil sige, at du frimodigt går til Herren Jesus med alle din sjæls sygdomme, som de er, og ikke søger helbredelse i nye tiltag på lovens og gerningernes vej. At du ikke ud fra din tilstand, ud fra dine følelser eller noget andet, men ud fra Ordet alene, anser Gud for at være nådig og villig til at helbrede dig i sin nåde. Og mest af alt: at du i troen regner Guds helbredelse i Kristus for, at være dig nok – evigt nok – til frelse og forsoning for dig.
For Jesus siger: “De raske har ikke brug for læge – det har de syge” (Matt 9,12).
Kom da til ham, du, som er syg af synd, nød og anfægtelse – og vær ikke vantro, men troende. For Jesus er din helbredelse. For du, som bor på Zion, i Guds Jerusalem, ved troen på Jesus! – Du skal sige med Esajas: “INGEN indbygger skal sige: Jeg er syg! Folket, der bor der, har fået deres synder forladt” (Es 33,24).
Udgivet af
Ruben Skov Jensen
Ruben Skov Jensen, Sverige, tavlemontør/elektriker.