Jesu første sendebrev i Åbenbaringsbogen gik til menighedslederen og menigheden i Efesus. Det var apostlen Paulus, der i 50’erne havde grundlagt den første kristne menighed i Efesus, og senere havde både Timotheus og Johannes været menighedsledere der.
Men nu i 90’erne var tilstanden alvorlig, både med menighedslederen og menigheden: Kærligheden til Jesus, selve livet, manglede.
De var udholdende, de holdt fast ved apostlenes lære, de havde gave til at skelne falske ånder fra de sande, og de led for Kristi navns skyld. Og så kom Jesus med et ”men”!
Men jeg har det imod dig, at du har svigtet din første kærlighed. Husk derfor på, hvorfra du er faldet, og omvend dig (Åb 2,4-5).
Herren Jesus, som ransager menneskers hjerter, så, at de havde forladt ham i deres hjerter. Deres aktiviteter og gerninger var i Jesu øjne døde gerninger. Jesus kaldte dem til hjertets omvendelse og fornyelse. Ellers ville lysestagen blive flyttet.
Men hvordan er det med os og med vores menigheder i dag? Hvad er det vigtigste for os og for dig? Er det Guds riges sag? Er det Jesus selv og den nåde, han har vundet til dig med sit blod?
Ordet siger: ”Men voks i nåde og erkendelse af vor Herre og frelser, Jesus Kristus. Æren er hans både nu og til evighedens dag! Amen.”
Herren vil gennem sit ord igen og igen vække et behov hos os efter det, som vi af naturen ikke bryder os om, nemlig evangeliet om Guds nåde i kraft af Jesu blod.
At blive bevaret i nåden og i den første kærlighed til Kristus er ikke det samme som at leve i følelser og oplevelser. Nej det er – ved Guds Ånd og ord – at vokse nedad i Åndens fattigdom (Matt 5,3). Det er også at vokse ind i afhængigheden af nåden – daglig nåde i kraft af Jesu blod.
”Og du, mit barn, vær stærk ved nåden i Kristus Jesus!” (2 Tim 2,1).
”Men hvis vi vandrer i lyset, ligesom han er i lyset, har vi fællesskab med hinanden, og Jesu, hans søns, blod renser os for al synd” (1 Joh 1,7).
Nåden i Kristus, Jesus som vores retfærdighed for Gud, Ordets løfter og nadveren – det er det evangelium, vi lever ved.
”Derved er Guds kærlighed blevet åbenbaret iblandt os: at Gud har sendt sin enbårne søn til verden, for at vi skal leve ved ham” (1 Joh 4,9).
Så kan Gud ved sin Ånd og sit ord vække, velsigne, forny og bevare både Ordets tjenere og menigheden.
”… så må Kristus, der i kraft af en evig ånd frembar sig selv som et lydefrit offer til Gud, med sit blod langt bedre kunne rense vor samvittighed fra døde gerninger, så vi kan tjene den levende Gud” (Hebr 9,14).
Evangeliet giver os Kristi sindelag. Vi får med evangeliet et sindelag, der elsker Jesus og dem, der lever i troen på ham. Et sindelag, der er følsomt over for al synd, som bedrøver Jesu Ånd, og som er ivrig efter det, Jesus siger, er det vigtigste i loven: ”ret og barmhjertighed og troskab” (Matt 23,23).
Hvordan er det med os i dag? Hvordan er det med mig?
”Og dette er vidnesbyrdet, at Gud har givet os det evige liv, og det liv er i hans søn. v12 Den, der har Sønnen, har livet; den, der ikke har Guds søn, har ikke livet” (1 Joh 5,11-12).
Hvad mener du om Kristus?
Vi spørger end en gang,
thi på dit svar beror jo selve livet.
Er han dit alt på jorden, er ene han din sang,
og er til liv ej andet navn dig givet,
da kan du svare trøstigt,
trods vantros spot som løn:
Jeg tror, at han er Kristus,
den levende Guds Søn,
som mig har frelst fra evig død til livet!
(Lovsangstoner nr. 115)
Oversættelse: Henrik Gren Hansen
(pga. sygdom kom der ikke noget nyt vidnesbyrd i uge 41)
Udgivet af
Henric Staxäng
Henric Staxäng, pastor i Evangelisk Luthersk Samling i Umeå.