Hvor er det bare svært for en kristen at finde den rigtige vej!
Det er farligt, hvis man lader nogle bestemte yndlingstanker være dominerende – og afgørende, at man læser hele Guds ord og tager alt, hvad der står i Bibelen lige alvorligt. Ellers ender det med, at skibet kæntrer, fordi hele lasten er røget over i den ene side.
Jo mere jeg* har tænkt over mine fejltagelser, jo mere har jeg også fundet glæde og rigdom i den tanke, at kristen er ikke noget, man er blevet en gang for alle, og så er dét klaret. Nej, man må hele tiden bede til Gud og fortælle ham, hvor hjælpeløs man er, og hvor helt afhængig man er af, at han tager sagerne i sin hånd. Jeg har spurgt mig selv, om vanskelighederne ikke simpelthen er en velsignelse, når de sådan binder mig til Jesus.
Nu prøver jeg så at fastholde, at i mig selv er der to mennesker. Det ene – det nye – som er skabt af Gud selv gennem troen på Jesus, skal høre evangeliet og ikke andet! Det skal fordybe sig i, at alt, der vedrører min frelse, er gjort, og at der ikke kan og skal lægges noget til det, som allerede er fuldbragt. Det andet menneske – det gamle – skal til gengæld overhovedet ikke høre evangeliet! Det skal tværtimod konstant høre lovens ord.
Hvis jeg ikke på den måde får givet lov og evangelium rigtig adresse, ender det med, at min medfødte natur gør sig til herre over mig, så det nye menneske kvæles, og jeg glider bort fra Jesus.
Gud, du kender mig til bunds. Der er ikke noget, der er skjult for dig. Du kender mit nye menneske, og du ved, at det kan ikke leve, uden at det altid hører om, hvem Jesus er, og hvad han har gjort for mig. Det nye menneske må høre om, hvad Jesu offer betyder for dig, Gud. Jeg beder dig om, at det nye menneske i mig må vokse og blive stærkere i tillid til, at al synd er udslettet, og alle Jesu gerninger er tilregnet mig. Jeg beder dig om, at det evangelium aldrig må blive gammelt eller forslidt i mit hjerte, men at det må være som en livgivende strøm ind til det inderste af mig.
Og så kender du også mit gamle menneske, Gud. Du ved alt om, hvad det vil. Jeg beder dig om, at jeg ved Helligånden må overgive det til døden, så det ikke bliver herre, leder og ødelægger i mit liv. Gud, du ved, at mit dybeste ønske er én ting: Jeg vil leve mit liv i fællesskab med dig – så rigt, så stort og så herligt, som du har gjort det muligt i Jesus. Lad det ske for Jesu skyld! Amen.
* ”Jeg” er i denne sammenhæng hovedpersonen i Hans Erik Nissens ”portræt af en kristen”, som vi får i bogen Christian.
“Ugens vidnesbyrd” uge 30-32 vil være små uddrag af forskellige bøger, Nyt Liv har udgivet eller medvirket til at få udgivet. Denne uges uddrag er fra bogen “Christian” af Hans Erik Nissen, som er udgivet af LM Vestjyllands Afdeling. Bogen er opdateret sprogligt af Henrik Gren Hansen. Den kan købes på Nyt Livs lejre i Fjellerup eller bestilles via Arkens Boghandel i Esbjerg.
