Men vi formaner jer, brødre (…) til at sætte en ære i at leve stilfærdigt og passe jeres egne sager og selv arbejde med jeres hænder, sådan som vi påbød jer det, så at I lever ordentligt i jeres omgang med dem udenfor og ikke mangler noget (1 Thess 4,10-12).
Hvordan skal vi nå de uomvendte? Hvilke nye tiltag skal vi sætte i gang?
I dag bruger vi meget tid og mange kræfter på sådan nogle tanker – på alle mulige arrangementer og aktiviteter for at skabe opmærksomhed og samle mennesker.
Vi er så optaget af at få opmærksomhed og at blive lagt mærke til. Men hvis du læser i Skriften og lægger mærke til dem, der blev til frelse for deres samtidige, så var det ikke det, de søgte.
Tænk på Josef. Hvad gjorde han? Han blev forrådt af sine brødre, udsat for falske anklager af sin herres hustru, glemt i fængslet. Men hvor han end var, så vandrede han uden at give ondt af sig, i sandhed og trofasthed, med en oprigtig tro og tillid til Herren. Og overalt blev han lagt mærke til – ikke fordi han gjorde noget særligt væsen af sig selv og sin tro, men fordi han vandt alles tillid og fortrolighed ved sin gudsfrygt. I Guds time blev han også ophøjet og sat til at styre i Egypten. Men han søgte aldrig magt og indflydelse, han søgte kun at leve stilfærdigt og “passe sine egne sager” (eller bedre oversat: “tage vare på sine egne ting”).
Tilsvarende med Daniel og hans tre venner. Hvilke bemærkelsesværdige gerninger fandt de på i Babel? Ikke nogen. De levede i troskab mod Guds ord, pligtopfyldende og stille. De tog hånd om deres opgaver og passede deres arbejde, så langt de kunne, uden at gå på akkord med Guds ord og bud i de hedenske omgivelser, de levede i. Intet gjorde de for at vække opsigt og blive lagt mærke til. Men de vakte alligevel opsigt – fordi de levede et anderledes liv. Der var ikke noget at udsætte på dem, bortset fra deres gudsfrygt.
Jeg er bange for, at i samme grad vi søger opmærksomhed og indflydelse, så taber vi åndskraft. For åndskraften gør sig i første række gældende i et nyt liv og en ny vandring i tro og kærlighed til Gud. Dette liv kendetegnes ikke af en række bemærkelsesværdige og nye gerninger, men af et nyt sind og en ny ånd i alle hverdagens små gøremål, i sandhed og trofasthed i det små, i de daglige pligter i hjem og familie, i arbejde, handel og vandel.
“Gør alt uden at give ondt af jer og uden indvendinger, så I kan være uangribelige og uden svig, Guds lydefrie børn midt i en forkvaklet og forvildet slægt, hvor I stråler som himmellys i verden” (Fil 2,15).
Udgivet af
Per Bergene Holm
Per Bergene Holm, rektor og timelærer ved Bibeleskolen på Fossnes, Norge.