Og da det fik bogen, faldt de fire væsener og de fireogtyve ældste ned for Lammet, hver med sin harpe og sine guldskåle fulde af røgelse – det er de helliges bønner (Åb 5,8).
I Bibelen fortælles der om begivenheder, der skal ske i de sidste tider. Det kan være skræmmende læsning.
I TV og radio bliver vi hver dag bombarderet med nyheder, der ryster os. Krig og krigslarm, pest og drab på ufødte børn m.m.
Da jeg forleden læste Johannes´ Åbenbaring kapitel 5, blev jeg standset ved det faktum, at der lige umiddelbart forud for Bibelens beskrivelse af de kommende tiders forfærdelige begivenheder står om de troendes – de helliges – bønner som noget, der lægges i guldskåle fulde af røgelse.
Hvad har de to begivenheder med hinanden at gøre …?
Når vi ængstes over skræmmende begivenheder, så må det få os til at vende os til Gud i bøn. I Jakobs brev: “En retfærdigs bøn formår meget, stærk som den er” (5,16). Eller som der stod i den tidligere oversættelse: “En retfærdigs bøn har en mægtig virkende kraft.”
Ufatteligt men sandt – hvor må det ikke få os til at anråbe Himlens Gud. Han, som har al magt i himmel og på jord.
Og så griber han ind i sin time. Måske har du opgivet at bede, eller du føler, at dine bønner kun når til stuens loft. Men sandheden er, at dine bønner opbevares i dyrebare guldskåle i himlen. Det er da stort og helt fantastisk.
Et lille personligt vidnesbyrd om bønnens kraft:
Da vores fars mor som blot 36-årig lå for døden på grund af en kræftsygdom, fik hun på hospitalet besøg af sin ældre søster, som var en kristen. De to talte sammen, og vores farmor tog før sin bortgang imod Jesus som sin frelser. I nogle breve til sin søster, som vi har fundet fra hendes hånd på sygelejet, kan vi læse, hvordan hun der på sit dødsleje beder for sine to små drenge. Den yngste på bare 6 år var vores far. Som ung mødte han nogle kristne, der fortalte ham om frelsens vej, og han tog imod Ordet til frelse.
Det har for os altid været et dejligt vidnesbyrd om en ung mors bøn, som hun ikke selv så opfyldt, men som blev gemt hos Gud, og da tiden var inde, blev opfyldt til overflod. Nu beder vi bare for vores fars storebror, som nok er på sit sidste. Vi beder for hans frelse og sætter vores lid til Jesus. “Ham, som formår med sin kraft, der virker i os, at gøre langt ud over alt, hvad vi beder om eller forstår, ham være ære i kirken og i Kristus Jesus i alle slægtled i evighedernes evighed! Amen” (Ef 3,20).
Gud hører bøn!
Udgivet af
Henriette Juul Larsen
Henriette Juul Larsen, Helsinge, lærer.