Men da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn (Gal 4,4).
Hvad var det egentlig, der skete julenat i Betlehem, da Jesus blev født?
Vi har nok op gennem tiden skabt os et alt for romantisk billede af begivenhederne julenat i Betlehem. I virkeligheden var det menneskeligt set nok en nat fuld af drama og angst. I en stald uden for Betlehem var der indlogeret en tømrer og hans forlovede fra Nazaret. Hun var gravid, og det var bestemt ikke velset, at en pige var gravid, før hun blev forenet med sin ægtemand. Ingen troede jo på, at det var Guds egen søn, Maria bar på.
De var kommet fra Nazaret på grund af kejser Augustus beslutning om folketælling, men der var intet husly til dem, og så måtte de opholde sig i en stald. Mens de var der, gik fødslen i gang, og de måtte svøbe deres baby i de klude, de havde, og lægge ham i et husdyrs krybbe. Der var ikke plads til dem andre steder.
Ude på marken lå en flok hyrder og holdt nattevagt over deres hjord, og de blev grebet af angst, da et strålende lys vækkede dem, og de hørte en Herrens engel tale.
Det var svært at finde det romantiske i hele det drama, der udspillede sig i de timer.
Men det var Gud, der handlede. Det, som han havde besluttet, før verdens grundvold blev lagt, det gennemførte han nu, for nu var tidens fylde kommet.
Og så lod han sin enbårne søn, Jesus, føde som menneske ind i syndens og dødens verden under de mest usle kår.
Det var kongernes Konge og herrernes Herre, der lå under usle kår i en foderkrybbe i Betlehem.
Jesus fornedrede sig selv. Han gjorde det for at gennemføre den beslutning, som den almægtige Gud havde truffet, før noget blev skabt. Og hvad var det for en beslutning?
Jo, Gud havde besluttet at skabe mennesket – skabe dig. Men han vidste, at det menneske, han skabte, ville sætte sig op mod ham og komme til at leve et liv med synd og utroskab mod sin skaber, den almægtige Gud.
Men Gud elskede. Han elskede sit skabte menneske – elskede dig – og derfor skulle der findes en frelsens mulighed. Og den eneste mulighed, der fandtes, var, at Jesus måtte sendes ned til den faldne jord og bære den straf, som mennesket – som du – skulle have båret.
Derfor blev det jul. Derfor måtte Jesus fødes for at dø. Rammes af Guds dom og straf og dø synderens død på Golgata. Han gjorde det for dig!
Og hvad fik du så? Jo, det siger Paulus helt klart i de følgende vers her i Galaterbrevet.
Jesus skulle løskøbe dem, der var under loven, for at vi skulle få barnekår.
Jesus skulle oprette alt det, der var gået galt på grund af synden. Derfor blev han født under loven, så han kunne overholde alle lovens krav i stedet for dig, og så kunne du gå fri, for Jesus løskøbte dig.
Og så fik du barnekår. Det, som du var faldet ud af på grund af synden, det genoprettede Jesus, så du igen kunne blive barn af den almægtige Gud og leve med barnets rettigheder hos Gud.
Du fik også arveret. Arveret til den himmelske salighed hjemme hos Gud. Arveret til alt det, som Jesus har og er. Det skal vi ikke begynde at skrive om nu, for så bliver vi aldrig færdig.
Men alt det – hele den ufattelige rigdom – kan blive dit, fordi Jesus blev født julenat og gennemførte alt det, som Gud før verdens grundvold blev lagt havde besluttet, skulle ordnes, for at du kunne blive frelst.
Er det blevet dit? Så tak ham for julens budskab og under.
Udgivet af
Carl Richard Hansen
Carl Richard Hansen, Aalborg, ingeniør, nu pensionist.