Mangfoldige gange og på mangfoldige måder har Gud i fortiden talt til fædrene gennem profeterne, men nu ved dagenes ende har han talt til os gennem sin søn, hvem han har indsat som arving til alle ting, ved hvem han også har skabt verden. Han er Guds herligheds glans og hans væsens udtrykte billede, og han bærer alt med sit mægtige ord. Da han havde skaffet renselse for vore synder, tog han sæde ved den Højestes højre hånd i det høje, og han er blevet så meget mægtigere end englene, som det navn, han har arvet, overgår deres (Hebr 1,1-4).
Hen over efteråret gennemgår Torben Skov Jensen udvalgte tekster fra Hebræerbrevet. Denne andagt er del 1 af 6.
Her i begyndelsen af Hebræerbrevet møder vi nogle fantastiske ord. Det, som er hensigten med dette brev, er at forkynde Kristus som den nytestamentlige sandhed, forkynde Kristus som den sande og levende ypperstepræst, som har skaffet renselse for al vores synd. Forkynde Jesu herlighed. Forkynde det for trætte, prøvede kristne, som står i fare for åndelig frafald.
I Det Gamle Testamente talte Gud til sit folk gennem profeterne, og det gjorde han mange gange og på mangfoldige måder. Snart talte han gennem syner og drømme, snart i billeder og symboler. Andre gange skete det direkte som for eksempel i Fjerde Mosebog 12,6-8: ”Hør mine ord! Er der en profet blandt jer, giver jeg mig til kende for ham i et syn, taler til ham i en drøm. Sådan gør jeg ikke med min tjener Moses, han er den betroede i hele mit hus, med ham taler jeg ansigt til ansigt, ligefremt og ikke i gåder, han får Herrens skikkelse at se.”
Gennem hele Skriften møder vi det af Gud inspirerede ord. Samtidig møder vi også det personlige ved de mennesker, som Gud taler igennem, og som han bruger som sit redskab. Det er Gud, der taler både i Det Gamle og Det Nye Testamente, i den gamle pagt og den nye pagt.
Forskellen er, at i den gamle pagt ser vi det stykkevist og som skygger af det, som skulle komme med Kristus. For at der kan være en skygge, må der være en virkelighed. Og virkeligheden er Jesus Kristus, for alle Guds løfter har fået deres ja i ham (2 Kor 1,20). Du, der lever i den nye pagts tid, lever i den tid, som kaldes dagenes ende. Det er den tid, som varer frem til Jesu genkomst, og i denne tid har Gud talt til os ved sin søn. Så Guds åbenbaring er afsluttet ved, at han har talt ved sin søn til os, og nu taler han til dig, som læser.
Alt hvad du har brug for i dit åndelige liv for at næres i troen, det har du i Bibelen. Den er Guds tale til menneskeheden, til dig den enkelte. Det er en stor nåde, at Gud har talt til os små, syndige mennesker.
Så står der noget om Jesus her i teksten, som du må lægge mærke til. Jesus er arving til alle ting. Du er ikke arving, men det er Jesus – han er den, som skal arve alle ting. Men du er medarving, så sandt som du ejer troen på Jesus som din frelser.
Vi lever i en tid, hvor det at tro på en Gud, der har skabt alle ting, skabt den verden, som vi lever i, fornægtes med åben pande. Ja selv det fornægtes, at vores tidsregning er sat efter den dag, Jesus blev født. Før afkristningen af vores land brugte vi altid udtrykket f.eks. 1000 år før eller efter Kristus. Men det prøver denne verdens fyrste at så tvivl om ved at bruge udtrykket ”efter vor tidsregning”. Ja mennesket er blevet centrum i sin egen tilværelse. Men Bibelen siger noget andet, nemlig at verden er skabt ved ham, Jesus, og dermed er tiden også skabt ved ham, så det er ikke mennesket, dig og mig, der er centrum i universet, men Jesus.
Jesus har fået al magt, og den er givet ham af Faderen. Jesus siger selv i Matt 11,27: ”Alt har min fader overgivet mig,” og i Joh 3,35: ”Faderen elsker sønnen, og alt har han lagt i hans hånd.”
Skal du vide noget om Gud, så skal du se på Jesus. Han er nemlig Guds herligheds glans og Guds væsens udtrykte billede. Jesus er sand Gud og sand menneske.
Du, som læser dette, kender måske det med at køre fast i livet. Du synes, at livet er vanskeligt på den ene eller anden måde. Ofte synker du ned i modløshed og tvivl og tænker: Skal jeg nå målet? Prøv da at lytte til endnu et ord, der står om Jesus:
Han bærer alt med sit mægtige ord.
Det vil sige: ikke bare noget eller næsten alt, men alt. Det indebærer, at intet i denne verden er tilfældigt, men alt er i Jesu hånd. Han bærer alt, også dig, som måske tænker: Hvordan skal det gå?
Så hør: Han bærer alt, også et lille hjælpeløst menneske – dig! Du er båret af ham, og det er du med hans mægtige ord.
Jesus har fuldført sin gerning på jorden, og den gerning var at skaffe renselse for vore synder. Når du mærker synden i dit liv, så læs dette mægtige ord, hvorved du bliver båret: Han har skaffet dig renselse for din synd, og det gjorde han for dig med den gerning, som Jesus fuldbragte på Golgata.
Nu sidder Jesus ved den højestes højre hånd, og han er mægtigere end englene, og hans navn overgår deres.
Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre,
stort er hans navn, og højlovet det evig skal være;
himmel og jord hylder ham, lyder hans ord,
Herren er han til Guds ære.
(DDS 355)
Udgivet af
Torben Skov Jensen
Torben Skov Jensen, industritekniker, Tarm