Spørgsmål:
Hej, har fået at vide at I hos Nyt Liv er særligt glade for C.O. Rosenius. Kan I sige mig, hvad der udmærker ham? Tak. KH Ole
Svar:
Kære Ole
Tak for dit spørgsmål.
Hvorfor er Nyt Liv glad for Rosenius?
Det er vi, fordi han bragte et budskab, som ikke bare var aktuelt for hans samtid, men også for os i dag. Rosenius’ budskab er formet af, at han lærte Gud at kende gennem Guds ord. Gennem Guds ord gjorde han erfaring med Helligåndens gerning i hjerte og samvittighed.
Alt for ofte bliver der talt til ”hovedet” og ikke til ”hjertet”. Evangeliet kan ikke forklares – det må erfares. For det er med hjertet, man tror til retfærdighed (Rom 10,10). Rosenius var optaget af det centrale i kristendommen. At frelse og fred med Gud ikke skyldes, hvad vi gør, men hvad en anden har gjort. Det vil jeg gerne uddybe mere nedenfor.
Hvem vil ikke gerne have en kristendom, der lykkes? Et kristenliv, som ser ægte og helhjertet ud? Det spørgsmål trænger sig på for mange mennesker. Det gjorde det også for Rosenius. Ved læsning af Guds ord blev det klart for ham, at frelsen ikke afhang af hans fromhed, men alene af det, som Jesus har gjort.
”Al min fromhed hedder blot syndernes forladelse.”
Tyngdepunktet blev flyttet fra ham selv til noget uden for ham selv. Det udtrykkes i sangen På nåden i Guds hjerte:
”På nåden i mit hjerte jeg stolede en tid; men snart ved syndens smerte jeg tabte freden blid” (vers 2) – og så fortsætter han i vers 3: ”Men Gud ske pris, som lærte mig fejlen at forstå og gav mig i min smerte den grund at hvile på: på nåden i Guds hjerte, som Jesus købt os har, da han med korsets smerte vor synd og jammer bar.”
Rosenius kendte til synd i sit liv. Han var også klar over, at den kom indefra – fra hans eget hjerte. Det var en smerte, men han kendte samtidig en kilde med levende vand. Han kendte blodets kraft. Hvad det byder, udtrykker han på følgende måde:
”Om det blod siger apostlene, at det renser os fra al synd. Han siger ikke, at vi gennem det får hjælp til at blive renset. Heller ikke, at det renser os fra lysten til synd. Han siger, at det renser os fra synden. Ikke blot en og anden syn, men al synd” (bind 4, side 56).
For Rosenius var den bibelske-lutherske forkyndelse af lov og evangelium helt central. Bliver det ret forkyndt, vil du opleve, at Guds ord er levende.
”Loven både forøger og fordømmer synden” (Vejledning til fred, side 42).
I Romerbrevet skriver Paulus: ”Jeg levede engang uden lov, men da budet kom, levede synden op, og jeg døde” (Rom 7,9).
Evangeliet er de gode nyheder om noget, som er sket. Gælden er betalt, synden er sonet og loven er opfyldt.
”Her på jorden er vi gæster og fremmede. Vores hjem og rette fædreland har vi i himlen” (Bind 4, side 60). For Rosenius var det altafgørende at nå troens mål – sjælens evige frelse. Han skriver: ”Verden har også sine glæder, men græsset tørres, og blomsterne visner, og lige sådan går det med den jordiske lykke. Men for Paulus står solen først op om aftenen! Når mørket kommer hernede, så har han lyset i Guds paradis” (bind 4 side 62).
Sidst vil jeg nævne, at Rosenius også kendte til hykleriet og farisæismens fare. Men samtidig formår han også at hjælpe en. Det gør han ved at pege ét sted hen: ”Se det Guds lam, som bærer verdens synd” – Se det Guds lam, som bærer din synd – dit hykleri m.m.
Jeg vil afslutte med nogle få ord af Rosenius, som enkelt og klart beskriver det rosenianske budskab: ”Intet i mig, men alt i Kristus.”
Vil du læse mere om Rosenius’ budskab, så få fat i bogen Vejledning til fred. Her finder du virkelig vejledning til at finde fred med Gud.
De øvrige citater er fra serien på 8 bind af C.O. Rosenius fra Dansk Luthersk Forlag 1998.
Udgivet af
Thomas Beck
Thomas Beck, viceskoleleder, Esbjerg