Som hjorten skriger efter vand, sådan skriger min sjæl efter dig, o Gud. Min sjæl tørster efter Gud, efter den levende Gud. Hvornår skal jeg stå for dit ansigt? Efter dig længes min sjæl, o Gud, og min ånd higer efter din nåde. Uden for dig, min Frelser, findes ingen nåde, intet lys, intet liv, ingen trøst. I dig alene, min evige Forbarmer, findes nåde, frelse og salighed.
Min sjæl tørster efter dig som efter det eneste, der kan slukkes dens tørst og stille den tilfreds. Jeg favner dig i troen og slipper dig ikke. Du er mit anker, der holder min tros fartøj. I dig finder jeg ro og trøst, omend verden forgår. For du har selv sagt, at enhver, som tror på dig, ikke skal fortabes, men have det evige liv.
Herre Jesus, lad mig da aldrig vige bort fra dig, men giv mig nåde til at være dig tro indtil enden. Herre, jeg tror – hjælp mig svage til aldrig at fortvivle. Du kan gøre mig stærk, når synd og død angriber mig. På din nåde fortrøster jeg mig, indtil jeg, når striden her er forbi, med fryd skal skue dig i den evige salighed. Amen.
– Johann Philipp Fresenius
Mange ulykker rammer den retfærdige, dog redder Herren ham ud af dem alle (Sl 34,20).
Modgang er nødvendig. Uden kors, ingen krone. Som Jesu situation var i verden, sådan bliver vores også. Så sandt vi elsker Jesu navn, må vi også lide med ham her. Men hvorfor er dette ikke en glæde for mig? Hvorfor er jeg ofte så misfornøjet? Er det ikke Herren, som lader alt dette ske? Skulle jeg kun tage imod det gode fra Gud – og ikke det onde?
Men hos dig, Gud, er der en udvej fra nød og lidelse. Du vil fri os ud af det alt sammen. Kun en kort tid, så tager du mig hjem til dig. Der, hvor der ikke mere skal være nogen sorg.
– Marius Giverholt
Lovet være du, Herre Jesus Kristus, for al din angst og for alt, hvad du for vor skyld har lidt, ja lidt indtil korsets død. Ak, Herre, du ser jo også, hvordan det er fat med os. Du siger: ”Ånden er villig, men kødet er skrøbeligt.” Du forstår alt. Vi lægger derfor alle vore synder frem for dig. Du er selv blevet fristet her på jorden, for at vi skulle have trøst og fred i dig. Herre, giv os den trøst, at vi ved dig skal blive salige. Giv os den nåde, at vi ved tro på dig og ved tålmodighed skal overvinde alt. Giv, at vi under alle kår må flygte hen til dig, bekende, hvad vi er i os selv, og tro, hvad vi er i dig – og have trøst i det. Hør os, milde Herre og Gud! Og hvad der siden kan komme, lyst eller nød, lifligt eller bittert, det befaler vi dig i vold.
– Carl Olof Rosenius
Kære Fader, hvis det er din vilje, at jeg skal bære dette kors, så fuldfør din hellige og gode vilje med mig til mit eget bedste og til min salighed. Du sendte jo heller ikke din elskede søn til verden for at ødelægge menneskene, men for at frelse dem.
Sørg for mig og styrk mig, Fader, mens jeg har det svært, og giv, at jeg i trængslen og anfægtelsen må have dig lige så kær som i gode dage. Giv mig at have den tillid til dig, at du midt i korset elsker mig med en faders hjerte. Styrk mit håb, så det ikke tvivler, og min tålmodighed, så den ikke vakler og svigter. Du er den, der har slået mig, men du vil også læge mig. Gør dette bitre bæger sundt og sødt for mig, lad mig modtage det af din hånd og påkalde dit navn. Du har selv sagt: ”Glemmer en kvinde sit diende barn? Glemmer en mor det barn, hun fødte? Selv om de skulle glemme, glemmer jeg ikke dig. Se, i mine hænder har jeg tegnet dig.”
Ingen, der håber på dig, bliver til skamme. Herre, jeg stoler på dig, lad mig ikke blive til skamme. Du er min klippe og borg, led mig og før mig for dit navns skyld. Når jeg kalder på dig, bønhører du mig. Vær du hos mig, og riv mig ud af min nød, og lad mig se din evige frelse. Amen.
– Johann Arndt
Frels mig, Gud, for vandet når mig til halsen, jeg er sunket i bundløst dynd og kan ikke få fodfæste. Jeg er kommet ud på det dybe vand, strømmen skyller sammen over mig. Jeg er udmattet af at råbe,
min strube er blevet hæs, mine øjne har stirret sig trætte af at vente på min Gud (…)
Men jeg beder til dig i nådens tid, Herre, svar mig i din store trofasthed, Gud, med din sikre hjælp! Red mig op af dyndet, så jeg ikke synker til bunds, red mig fra dem, der hader mig, og fra det dybe vand! Lad ikke strømmen skylle sammen over mig, lad ikke dybet opsluge mig, lad ikke brønden lukke sig over mig! Svar mig, Herre, for din trofasthed er god, vend dig til mig i din store barmhjertighed! Skjul ikke dit ansigt for din tjener, for jeg er i nød, svar mig i hast! Kom mig nær og befri mig, udfri mig fra mine fjender!
– David, Sl 69,2-4.14-19.
Artiklen er fra Nyt Livs blad nr. 2-2024. Hele bladet kan læses her.