Beder I Faderen om noget i mit navn, skal han give jer det. Indtil nu har I ikke bedt om noget i mit navn. Bed, og I skal få, så jeres glæde kan være fuldkommen (Joh 16,23b-24).
Efter Jesu død og opstandelse fik disciplene ret til at bede på en måde, de ikke havde bedt før. De fik lov til at bede i Jesu navn. Hvad indebærer retten til at bede i Jesu navn? Vi forstår det et stykke på vej, når vi ser, hvad det betyder at være retfærdiggjort og frelst.
Da du tog imod Jesus, skete der noget i Himmelen. Gud tilregnede dig Jesu fuldkommenhed og renhed. Fra det øjeblik begyndte Gud at se på dig som sit barn og som et menneske uden synd. Ikke fordi du er uden synd i dig selv, men fordi han regner med Jesus i stedet for dig.
Det er dette nye forhold til Gud, som får følger for din bøn. Som barn af Gud må du bede med de rettigheder, som Jesus selv har over for Gud. Du slipper for at tænke på, om du selv har fortjent, at Gud svarer din bøn. I stedet må du regne med, at Gud hører og svarer dine bønner for Jesu skyld. Sådan må du bede i Jesu navn.
Bønnen i Jesu navn følges af et vældigt løfte: Gud vil give os alt, vi beder om.
Dette misforstås let. Mange tror, det betyder, at Gud altid vil svare vores bønner, sådan som vi synes, det er bedst. Vi må derfor gøre os klart, at den, der beder i Jesu navn, har trang til at bøje sin egen vilje ind under Gud og bede om det, der er efter Herrens vilje. Gud har givet ham et sind, som forbyder ham at kræve af Gud eller at kommandere med ham. I bønskampen bøjer han sig for, at Gud ved, hvad der tjener til det bedste.
Dog må vi bære alle behov i livet frem for Gud. Vi må tale til ham både om det, der er småt, og om det, som synes stort eller umuligt. Gud har lovet, at han for Jesu skyld vil røre ved alt, vi lægger frem, og i den betydning kan vi sige, at han giver os alt. Han vil svare vores bønner i rette tid, sådan at alt, også det vanskelige og uoverkommelige, tjener til det bedste for os.
En kristen kan til tider opleve situationer, som han ikke forstår eller ser udvej fra. Problemer som i sig selv ikke fører noget godt med sig. Særligt ser det svært ud, hvis der er blandet synd og fald ind i en sag, og når man selv har skyld. Da ser alt håbløst ud, og man kan fristes til at tro, at man er forkastet af Gud.
Netop i sådan nogle situationer må vi tage det til os, at Gud har givet os ret til at bede i Jesu navn.
For det første må vi bede om, og tage imod, nåde og tilgivelse for egne fejl eller fald. For det andet må vi tro, at Gud også vil tage sig af det hårdeste og mest uforståelige i vores liv.
Det er ikke sikkert, at Gud tager vores byrde fra os, men han rører ved den, sådan at selv den tjener os til det gode.
Det var vanskeligt for disciplene at forstå, at Jesus har magten også over det onde. Det er også uforståeligt for os. Men Bibelen siger, at det er sådan.
Derfor giver løftet om bønhørelse en usigelig glæde og fred i Jesus Kristus. En fuldkommen glæde over, at Gud for Jesu skyld lader alle ting samvirke til gode for sine børn (Rom 8,28).
Oversat af Henrik Gren Hansen.
Artiklen er fra Nyt Livs blad nr. 2-2012. Hele bladet kan læses her.
Lyd
Åbn lyd i nyt vindueUdgivet af
Arne Helge Teigen
Arne Helge Teigen, lærer ved Fjellhaug Misjonshøgskole.