Men blodet skal I have som mærke på husene, hvor I er. Når jeg ser blodet, går jeg forbi jer. Ingen ødelæggende plage skal ramme jer, når jeg slår egypterne (2 Mos 12,13).
Guds løfte
Da Farao var blevet forhærdet og ikke ville lade israelitterne rejse, sendte Gud plager over egypterne. 10 plager i alt.
I den sidste plage skulle alle førstefødte dø, og det ville de komme til helt uden personanseelse. Ja, selv blandt kvæget skulle de førstefødte dø. Men Herren ville skåne israelitterne, og det kunne han med lethed have gjort uden videre. Han kendte hver eneste og kunne bare have holdt israelitterne helt udenfor.
Men Gud gjorde noget helt andet. Han gav dem et løfte om, at hvis de slagtede et kid eller et lam og strøg blodet på dørstolperne, så ville han gå forbi dem. Gud ville, at de i tro på ham skulle gemme sig bag blodet.
Et bedre skjulested?
Men forestil dig én, som ikke ville eller turde lade liv og død være afhængig af blod på en dørramme – det lød for enkelt. ”Nej, lad mig selv lave et eller andet, som jeg virkelig kan skjule mig bag, når Herren og hans ødelægger går forbi.”
Men den nat, hvor Herren og hans ødelægger kom forbi, var det fuldstændig lige meget, hvor snedigt og dygtigt han havde lavet sit skjul. Ingen kan skjule sig for den levende Gud. Og uanset hvor tryg han følte sig i sit skjul, så måtte det koste livet for de førstefødte i dette hus. Både af mennesker og dyr. For det havde Gud sagt.
Han ville skåne dem, som var i ly bag blodet – og kun dem. Han havde besluttet sig for kun at se efter blodet den dag. Alle andre steder måtte dødsplagen gå sin gang.
Har du søgt ly bag blodet? Jesu blod. Eller er du i færd med at bygge dit eget skjul af din fromhedsøvelse?
Uanset hvor langt du når med dig selv ud ad fromhedens vej, så vil det alt sammen blive fejet til side den dag, hvor din evige skæbne afgøres. Gud ser nemlig kun efter én ting den dag – han ser efter blodet – om du har søgt ly bag blodet. Dét afgør dit evige ve og vel.
Tryghed i ængstelsen
Den nat, hvor Herren og hans ødelægger kom forbi, har der måske været en trykket stemning i nogle hjem. Nogle kunne måske godt bæve lidt ved tanken om den dødsalvor, som lå over det hele. Men de var i tryghed, selv om de måske ikke var så trygge ved situationen. De var jo bag blodet.
Du, som har taget din tilflugt til Jesus og håber på frelse ved hans blod, kan måske godt af og til ængstes og bæve lidt ved det hele. Evighedsalvoren kan lægge sig ind over dit sind. Du ængstes måske, fordi du føler dig som en mislykket kristen. Men din angst opstår, når du kommer til at se efter det, som Gud ikke ser efter.
Du bliver mismodig, når du ser hvor lidt åndelig stads, der er ved dig. Men Gud ser kun efter blodet. Og han ser ikke efter, om du er ængstelig bag blodet. Nej – han ser kun efter, om du er bag blodet.
Lad den sandhed, at Gud altid ser blodet, og at blodet altid er nok for ham, få lov til at sænke sig ned og give dit urolige hjerte hvile.
Har Jesu blod fået lov til at være nok for dig?
Artiklen er fra Nyt Livs blad nr. 3-2016. Hele bladet kan læses her.
Udgivet af
Peder Mikkelsen
Peder Mikkelsen, Lystrup, prædikant i Luthersk Mission.