”Min sjæl er stille for Gud alene, min frelse kommer fra ham” (Sl 62,1, gl. oversættelse).
I denne herlige Salme beskriver David troens velsignede stilling for os. Kun for Gud alene er min sjæl stille! Alene ham venter jeg på. For fra ham kommer min frelse. Måtte vor tro altid have denne stilling over for Herren Jesus Kristus. I dag, i morgen og alle dage.
Stilhed for Herren i forventning – både i kamp og i hvile. Stilhed for Herren i nød og smerte. Som synderen foran sin frelser, som skabningen foran sin skaber og som tjeneren foran sin Herre.
Gud vil vi intet diktere, ej heller klage eller løbe foran – nej, for kun fra ham kommer vor frelse og al hjælp. Ikke fra nogen anden. Jesus er troens eneste forventning.
Frelsen vil komme, det kan vi være forvissede om. For Herren forkynder, at den kommer. Ikke i vores time, men i Guds time. Ikke for tidligt eller for sent, men i rette tid.
Ordet giver os ret til at kaste al utålmodighed og uro bort på Guds mægtige ord og være stille for Herren i sjælen. Lade vort oprørte sind og bange hjerte finde ro kun ved Guds løfter. Vent på Herren. Hvordan du end har det.
Der er tider, hvor troens højeste kunst og gerning står sin prøve. Hvor håbet til Herren er eneste udvej. Gud være lovet for sådanne tider, som er givet os af Gud selv.
Her sander et menneske hvad, og hvem han er – nemlig støv. Han er som blomsten, der gror på marken, og som visner ved aften, når det går højt. Men Herrens nåde og frelse består for evigt. Den kommer, for den kommer fra ham. Frelsen kommer ikke ved mit stræb, mine beslutninger, mine gerninger eller noget af mit – men alene fra Herren Jesus Kristus. Ham, som Salmen forkynder her.
Det kan være det sværeste af alt at vente på Herren. Man kan visne som blomsten, og alt liv i sjælen synes at skulle dø. Men frelsen kommer – og den kommer fra Ham.
Salmernes bog er fyldt med tro, der venter på Herren: Sl 27,14; 37,7; 42,6.12; 43,5; 130,5.7; 131,3. Derfor står vi ikke alene! Ordet ”venter” sammen med os. Sammen med vor tro. Det giver os trøst midt i nøden, midt i ventetiden. For det at ”vente” på Herren, som Abraham og alle de hellige – det betyder: at vente længe og tilsyneladende forgæves. Vente sammen med Ordet.
Dette er troens stilling, hvor Herren tager alt ansvar. For det er ham der byder dig at vente. Ikke for at plage dig, eller fordi han ikke vil hjælpe eller frelse – men fordi han vil knytte dig til sig i tro. Lære dig hans magt og styrke at kende, samt selv gribe desto herligere ind. Ham til ære, og dig til evigt gavn.
Hvorfor er du fortvivlet min sjæl? Hvorfor skælver du i mig? Vent på Gud! For jeg skal takke ham på ny, min frelser og min Gud (Sl 42,12).
Udgivet af
Ruben Skov Jensen
Ruben Skov Jensen, Sverige, tavlemontør/elektriker.