Den, der vandrer i mørket og ikke ser lys, skal stole på Herrens navn og støtte sig til sin Gud (Es 50,10b).
Lys er som regel nødvendigt for at kunne vandre sikkert fremad. Men sådan er det ikke altid for et Guds barn. Da kan det ofte være mørkt, og man kender ikke vejen frem – man ser intet lys. For sagen er, at vi lever i tro og ikke i det, som kan ses, siger apostlen. (2 Kor 5,7).
Engang fortalte en forkynder om et lille lærerigt optrin, han var vidne til i en lufthavn. Her så han et lille barn gå glad og fornøjet rundt med sin far i hånden. Barnet så spændt på de mange travle mennesker og butikkerne, som de passerede. Pegede snart her og snart der, mens faderen blev indviet i barnets opdagelser.
Men så man på faderen, blev situationen helt anderledes. Han var nøje optaget af at finde den rette gate til tiden. Hans ansigtsudtryk var alvorligt og søgende, mens han banede en sikker vej for barnet gennem de mange mennesker.
Nu er du og jeg ikke på vej gennem en lufthavn med Gud i hånden. Men overfører vi billedet på et Guds barns vandring, i barnlig tro og tillid til far gennem denne verden, da aner vi lidt af, hvad profeten vil sige os her i verset.
Måske du lige nu intet forstår af, hvad der foregår omkring dig? Du ser kun, at omstændigheder, fristelser, sorg eller anfægtelser har gjort din livsvej mørk som natten! Du ser intet lys frem længere! Gud er tavs, og du føler ikke, du kan tro hverken syndernes forladelse, eller at Jesus er hos dig midt i mørket!
Da skal du vide, at du alligevel kan være tryg og glad som det lille barn med sin far i hånden. For du kan lade far om at være alvorlig og bane vejen for dig. Du kan trygt lade far om at bekymre sig, beskytte dig og lede dig ud af mørket.
Det er jo det, som Esajas så gerne vil opmuntre til, når han her siger: ”Den, der vandrer i mørket og ikke ser lys, skal stole på Herrens navn og støtte sig til sin Gud.”
Du bør vide, at for Gud er intet mørkt i dit liv – aldrig. Og derfor skal du stole på hans navn og støtte dig til ham. For Jesus siger: ”Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys” (Joh 8,12).
Det er en sandhed, at vi ofte ser lyset bedst, når det er mørkt. Derfor må Gud ofte gøre det mørkt omkring os, måske både åndeligt og menneskeligt? for at vi bedre skal lære at se Jesus, Guds sande lys. Ham, som elskede os og købte os til Gud med sit blod.
Tro derfor aldrig, at Gud har overladt dig til dig selv, eller ikke vil hjælpe dig, fordi du er så utro og fortabt. Nej, lad hellere troen rejse sig, og støt dig til Herren. Stik imod alle dine urolige følelser, kampe og omstændigheder. Da skal Gud snart i sin time lønne din tro og tænde lys over vejen for dig og i dit liv.
Men indtil da: Støt dig til Gud og lad Ham være dit eneste lys, endnu en stund. For Gud er dig nær ved sit ord, og Jesus er dit lys og din frelse i al nød.
Udgivet af
Ruben Skov Jensen
Ruben Skov Jensen, Sverige, tavlemontør/elektriker.