Da de hørte det, stak det dem i hjertet (ApG 2,37).
Jeg ved ikke, hvordan du, som læser dette, har det med at gå i kirke.
Jeg kender ikke dine forventninger til det at komme i kirken.
Igennem et levet liv har mange nok været i en del forskellige kirker. Nu vil jeg også gætte på, at de fleste har været “tvunget” at deltage i en kirkelig handling, for eksempel begravelse, bryllup, barnedåb osv., hvor man sikkert ikke havde deltaget, hvis man selv kunne have bestemt.
Jeg oplever selv, at det at være til gudstjeneste har ændret sig drastisk de senere år. Det bliver mere og mere af underholdende karakter; prædikanter, der fræser frem og tilbage på en scene, så man bliver helt forpustet og forvirret bare af at kigge på det.
Fremtoningen har ændret sig til underholdende karakter – ikke så sært måske, for alt er snart underholdende, og er det ikke det, kommer der ingen eller kun få.
Kom til at tænke på det ord fra Apostlenes Gerninger: Stikker det i hjertet, når du sidder som tilhører?
Eller er det underholdende og dejligt ufarligt, så man kan gå glad og upåvirket hjem?
Gudstjenesten/kirken er ikke til for at underholde frelste.
Den er til for at undervise disciple i at kende og ære Gud, forkynde lov og evangelium og Jesu fuldbragte frelse for fortabte.
Apg 2,40b: “Lad jer frelse fra denne forkvaklede slægt.”
Udgivet af
Torben Bitsch
Torben Bitsch, pedel, Videbæk. 51 år, gift med Bente og har 3 børn.