Salig er den, som holder ud i prøvelse, for når han har stået sin prøve, vil han få livets sejrskrans, som Gud har lovet dem, der elsker ham. Men ingen, som bliver fristet, må sige: ”Jeg bliver fristet af Gud;” for Gud kan ikke fristes af det onde, og selv frister han ingen. Når man fristes, er det ens eget begær, der drager og lokker én; når så begæret har undfanget, sætter det synd i verden, og når synden er vokset op, føder den død.
Far ikke vild, mine kære brødre! Alle gode og fuldkomne gaver kommer ned fra oven, fra lysenes fader, hos hvem der ikke findes forandring eller skiftende skygge. Efter sin vilje fødte han os ved sandhedens ord til at være en førstegrøde af hans skabninger.
Det skal I vide, mine kære brødre: Enhver skal være snar til at høre, men sen til at tale, sen til vrede, for et menneskes vrede udretter intet, der er retfærdigt for Gud. Aflæg derfor al urenhed og al den megen ondskab, og tag med sagtmodighed imod det ord, som er indplantet i jer, og som kan frelse jeres sjæle (Jak 1,12-21).
Livet er en prøvelse. Hver dag prøves min tro af mange forskellige fristelser. Mine tanker, mine ønsker og begæringer, misundelse, vrede, utålmodighed, letsindighed, dovenskab og ligegyldighed er blot noget af det, min tro hver dag prøves med.
Salig er den, som holder ud i prøvelse, for når han har stået sin prøve, vil han få livets sejrskrans … (Jak 1,12).
Og hvilken sejrskrans er dette? Jo, det er den, som Jesus har vundet ved sit blod på Golgata. Jeg må få livets sejrskrans med alt, hvad det indebærer af evig salighed og glæde. Jeg får den ikke, fordi jeg sejrede over alle disse prøvelser, for der står jo ikke “den, som sejrer over prøvelserne”, men den, som holder ud i prøvelsen. Min opgave er nemlig ikke at sejre, men i troen på min Herre og frelser at holde ud.
Men kan jeg dette – kan jeg holde ud?
Igen og igen fristes jeg af mit eget begær, der drager mig og lokker mig, og i min letsindighed over for det onde får begæret lov til at sætte synd i verden, og ved min vedblivende letsindighed, ligegyldighed og indbildske tro på, at jeg selv har kontrollen over det, som sker, vokser synden i mit indre. Og en dag vil det føre til min død. En dag har synden dræbt mig og taget det liv, som Gud har givet mig. For sådan er syndens natur; den dræber, den ødelægger, den bedrager, lyver, og står i en evig og inderlig kamp imod alt godt, som kommer fra Gud.
Alvoren må stå klart for os. Det, som starter med et begær, kan ende med din død.
På et gammelt bånd, vi har herhjemme, lyder det sådan i en sang:
Mon det er synd at tænke
en enkelt syndig tanke, bare en.
Det gør vel ingenting.
Det bliver ingen lænke,
når blot det ikke sker for tit.
Mon det er synd at prøve
en lille forsmag, blot en enkelt en.
Det gør nok ingenting.
Det kan vel ikke skade
at stille lidt af hjertes trang.
Mon det er synd at søge
at leve livet ganske, som man vil.
Det gør vel ingenting.
Guds ord jo blot forkynder,
at Jesu nåde den slår til.
Det et syndigt hjerte,
og Jesus fred kan ikke være der.
Det gør dog ingenting
og føler ingen smerte,
trods det at Jesus borte er.
Far ikke vild, mine kære brødre! (Jak 1,17).
Alle gode og fuldkomne gaver kommer fra vores fader, som er evigt uforanderlig. Hvor herligt at vide, at alt godt kommer fra Gud, og at det er hans vilje ikke at dræbe og ødelægge, men at give nyt liv. Han, som fødte os ved sandhedens ord.
Her er min redning, og her er nøglen til at holde ud i prøvelse. Sandhedens ord. Det, som engang gav mig livet på ny og i mig skabte et helt nyt hjerte – det er også det, der nu skal give mig nyt liv. Det er dette, jeg må stille mig til rådighed for – dette må jeg lytte til og fylde mit sind og mine tanker med. Sandhedens ord.
Når jeg fristes, er det med løgneord – ord, der bedrager mig og lokker mig – ord, der taler løgn – ord, der tales af løgnens fader. Men se, her taler nu Gud til mig i sandhedens ord og fortæller mig alt, hvad der er sandt.
Gud har lovet os, at han i fristelsens stund vil skabe en udvej for os, således at vi ikke skal bukke under for fristelsen, og den skal sætte synd i verden (1 Kor 10,13). Men da må vi forstå, hvad jeg har så ufatteligt svært ved at lære; og noget, som Djævelen ikke vil have, at du og jeg skal forstå: Jeg kan ikke sejre over fristelserne, men jeg må i stedet gribe efter den udvej, som Gud vil give – efter den sejr, som han vil give.
Aflæg derfor al urenhed og al den meget ondskab … (Jak 1,21). Der er noget, jeg må aflægge mig. Når jeg fristes, må jeg med det samme lægge disse tanker bort – jeg må lægge dem fra mig. Jeg må, så snart fristelsen nærmer sig, råbe til Herren om hjælp. Jeg må bede ham om at tage kraften ud af fristelsen. Og så må jeg, som der står tage med sagtmodighed imod det ord, som er indplantet i jer, og som kan frelse jeres sjæle (Jak 1,21b).
Her er den sejr, som Gud vil give dig og mig – her er udvejen; den eneste udvej, der findes. Tag imod ordet. Vi må leve med ordet i vore liv, for det er dette ord, som skal frelse vore sjæle. Det er ved troen på alle Guds rige løfter og det herlige evangelium om vor Herre Jesus Kristus, at vi skal holde ud i prøvelsen og aflægge al urenhed og megen ondskab. Og ja, det er sådan mit kødelige hjerte er; fyldt med al urenhed og megen ondskab. Men ved Guds ord skal dette ikke blive til min død.
Vel ved jeg, at begæret også i fremtiden vil sætte synd i verden, men det skal ikke blive min død. Sandhedens ord skal være livet for mig, livets kilde. Ja, en dag skal vi modtage livets sejrskrans – den, som Jesus vandt for os. Han, som har besejret alt det onde og overvundet dødens magt, kun han kan skænke mig livet. Det evige liv.
“I verden har I trængsler,” siger Jesus; “men vær frimodige, jeg har overvundet verden” (Joh 16,33). Hvilke herlige ord fra vores frelser!
Ved hans blod er alle mine synder nu borte, ved hans blod er de udslettet og kan aldrig mere findes frem. At holde ud i prøvelsen er først og fremmest at holde sig til Jesus og til det, som han har gjort for mig. Det er min stolthed og min største ære.
“Jeres hjerte må ikke forfærdes,” siger Jesus. “Tro på Gud, og tro på mig!” (Joh 14,1). Vi må holde os til Guds ord, og det vil til fulde skænke os alt, hvad vi trænger til.
Udgivet af
Kenneth Ditlevsen
Kenneth Ditlevsen, pædagog, Herning.