Han har også lagt menneskene verdens gang på sinde, dog uden at de kan finde ud af noget som helst af, hvad Gud gør (Præd 3,11).
Gud har ”lagt menneskene verdens gang på sinde”. Han vidner om sin egen mægtige skaberkraft og herlighed i naturen og i samvittigheden, hvilket skulle få mennesker til at søge ham, men nej! Mange vælger Gud og livet med Gud fra.
I Danmark synes en del mennesker at afvise enhver form for guddommelig eksistens, hvilket understøttes af verdens mange hundrede millioner ateister eller tvivlere. Sandheden undertrykkes uden undskyldning med usandhed.
Men Gud har lagt mennesket verdens gang på sinde. En mere ordret forståelse ud fra det hebraiske ord (olam) er, at Gud har lagt evighed i mennesket. Gud har givet mennesket en viden eller anelse om, at denne verden ikke kommer af sig selv, men er skabt, har en begyndelse, at den også vil slutte på et tidspunkt, og at dommen vil komme. Guds guddommelige herlighed og skaberkraft kan ses fra naturens side. Det skulle få mennesker til at søge Gud.
Og vor tid og medier vidner om en søgen. Ikke kun i politiske og kulturelle idealer og tankesæt, men i religiøse retninger søges der. Om end omfanget nok er svært at afdække, synes visse tendenser at vise en vis åbenhed og søgen mod det kirkelige og kristelige. Jeg, for min del, har ikke oplevet det, og en del, jeg har talt med, har heller ikke sådan nævneværdigt oplevet det. Måske er det lidt mere et byfænomen endnu, men en tendens sammen med mange andre tendenser og blinkende lys og lamper, som på bedragerisk vis lyser i vor tid. Således er spiritisme, forekomsten af naturreligiøsitet, hekse, okkultisme også noget, der høres mere om på sociale medier og i samfundet. En forvirret og fordrejet åndelig søgen hos mennesket, som også udtrykkes i ovennævnte vers: at Gud ganske vist har lagt mennesket evighed på sinde, men at mennesket ikke kan finde ud af noget som helst, som Gud har gjort, fra begyndelsen til enden.
Fra naturens side ønsker vi ikke at have med Gud at gøre, ja vi bekriger og fordrejer hans ord. Den religiøse dybde i mennesket udfoldes derfor ofte i afgudsdyrkelse og foragt for evangeliet. Mange steder er Guds ord under angreb. Derfor må troens folk samles og fyldes af Guds ord og dets himmelske visdom og Ånd. Til at fastholde frimodigheden, til at leve efter Guds ord og til at nå hjem til Gud. For Guds ord er vores klippe og frelseskilde.
Vi kan med prædikerens ord ikke finde ud af noget som helst af det, som Gud gør. Guds evige frelsesplan er skjult for os. Korset er en dårskab for vor forstand. Men gennem evangeliet, gennem budskabet om Kristus, dér møder vi Gud og hans frelsesvilje. Der møder vi os selv som syndere afskåret fra fællesskabet med Gud, som intet godt har at stille op for Gud, men vi ser, at Kristus, Guds Søn, har gjort fyldest, har betalt vores straf og sonet vores synd, og at Gud i sandhed har gjort alting godt og rigtigt til rette tid.
Artiklen er fra Nyt Livs blad nr. 2-2026. Hele bladet kan læses her.
Udgivet af
Bjarke Nørholm Pihl
Bjarke Nørholm Pihl, sognepræst og prædikant fra Vedsted

