Indtil jul vil der på hjemmesiden være en “ugens artikel”, ligesom der er et ugens vidnesbyrd og ugens citat. Det er opbyggelige artikler, som ikke før har været bragt i bladet eller på hjemmesiden. Artiklerne kan læses elektronisk eller printes via det grønne printikon på rækken af ikoner umiddelbart over denne tekst. Denne uges artikel er en prædiken fra november 2020 af den lutherske amerikanske præst Andrew Preus. “Ugens artikel” fra tidligere kan findes i boksen ‘relaterede ressourcer’.
De sidste tider er et stort mysterium. Kun Gud kender dagen eller timen for Menneskesønnens komme. Men Jesus lærer os at se efter nogle bestemte tegn, som fortæller os, at enden er meget nær. Det er ikke med henblik på, at vi skal kunne forudsige dagen eller timen. Igen: Det er Faderen, der har bestemt timen for Sønnen genkomst, og han har ikke åbenbaret det for os. Men Jesus lærer os at identificere tidens tegn, så vi kan være klar den dag, han kommer.
Jesus vil komme igen for at dømme levende og døde. Alle mennesker vil opstå af gravene, uanset om de døde i troen eller ej. Alle vil blive dømt. Når Jesus kommer igen, vil det blive umisforståeligt. Det vil ikke blive genstand for debatprogrammer i medierne, og der vil ikke være advokater, der skal argumentere for det ved domstolene. Der vil ikke være nogen hemmeligheder. Det vil ikke være sådan, at der går rygter om, at Jesus er kommet igen her eller der. Nej, som lynet blinker og fylder hele nattehimlen, sådan vil Menneskesønnens komme være. Jesus vil komme synligt for alle. Bøgerne vil blive åbnet. Og dommen vil falde.
”Ødelæggelsens vederstyggelighed”
Vi kan ikke vide, hvornår denne dom vil finde sted. Men det betyder ikke, at vi ikke har nogen mulighed for at identificere tegnenene. Jesus giver os et eksempel på, hvordan vi vil være i stand til at se, når dommedagen kommer.
For det første peger han på en stor begivenhed, der ville finde sted i Jerusalem mindre end fyrre år senere. Jerusalem ville blive ødelagt. Templet ville blive smadret og brændt ned til grunden. Men før det ville ske, ville der være en stor ”vederstyggelighed” inde i templet.
Det ville være ligesom den, der var forudsagt ved profeten Daniel. Den vederstyggelighed, Daniel talte om, fandt sted, da den græske regent over Syrien, Antiochos Epifanes, gik ind i Herrens tempel og ofrede et svin til den græske gud Zeus. Det var tegnet på, at store trængsler ville komme over Guds folk.
Så Jesus minder sine disciple om denne vederstyggelighed, som var forudsagt ved Daniel. Og han fortæller om en anden tilsvarende vederstyggelighed.
Historien viser, at det gik, som Jesus havde sagt: Omkring syv år efter, at Jesus udtalte disse ord, befalede den romerske kejser Gaius Caligula, at der skulle opstilles en statue af ham selv inde i Herrens tempel, og han gav Herrens tempel et nyt navn: Caligulas tempel.
Det var en vederstyggelighed, der var tegn på en større ødelæggelse, der ville komme over Jerusalem. Og det skete også: Omkring 30 år efter belejrede den romerske general Titus Jerusalem, ødelagde byen og brændte templet ned. Det var en frygtelig tid for Jerusalem. De uudsigelige forbandelser fra Femte Mosebog kom over dem. Og det var Guds dom over dem for at have afvist hans Søn, som han havde sendt til at være deres frelser.
Antikrists ånd
Jesus beskriver denne forfærdelige begivenhed som et billede på de sidste tider. Nøjagtig som Jerusalems ødelæggelse kom, efter at en stor vederstyggelighed blev placeret inden for de hellige mure i Guds tempel, sådan vil den endelige dom komme, efter at store vederstyggeligheder kommer til at være inden for Guds kirkes hellige mure. Det er det klareste tegn på, at den sidste dag er meget nær. Det er, når Guds ord og Guds navn bliver angrebet, hånet og løjet om inden for selve Guds kirke.
Paulus kalder det samme for ”lovløshedens hemmelighed”. Johannes kalder det for Antikrist.
Lovløshedens menneske, eller Antikrist, er ikke en eller anden politisk figur uden for kirken, så som Hitler eller Stalin. Nej, han er inden for kirken. Antikrists ånd er alt eller alle, der ophøjer sig selv over det, som skulle tilbedes, og sætter sig selv op i Guds tempel i Guds sted. Med andre ord: Antikrists ånd er alt det i kirken, som erstatter Kristus og hans frelsende evangelium som centrum for vores gudstjeneste og vores liv. Når dét sker, så er det et tegn på, at enden nærmer sig med stor hast.
Liberale og konservative vederstyggeligheder
Og der er ikke mangel på det i den kristne kirke i dag. Præster, forkyndere og alle slags guruer sætter sig selv op i kirken over Guds ord.
Det kommer i både konservativ og liberal indpakning.
Det kommer i liberal indpakning, når vederstyggeligheder som seksuel umoral og endda mordet på de ufødte bliver fremmet af dem, der hævder at prædike Jesu kærlighed.
Det kommer i konservativ indpakning, når de liberale udglidninger bliver forkastet, men når moralske forbilleders gerninger overskygger den bitre lidelse og død, som Jesus led for at tage vores synder på sig og forsone os med Faderen.
Når biskopper hævder at være i Kristi sted, mens de vejleder folk i at stole på deres fortjenester og på menneskers gerninger i stedet for på Kristus alene og hans død, så er det et tegn på, at enden kommer meget snart. Når kendisforkyndere sætter sig selv op som om, de kender vejen til et lykkeligt liv, alt imens de ingenting prædiker om Kristus, hans kors, nødvendigheden af omvendelse og tilgivelse af synd, så er det et tegn på, at enden er meget nær. Når Guds skabelsesorden, hans skelnen mellem mand og kvinde og hans indstiftelse af ægteskabet og familien bliver fordrejet og forvansket af dem, der hævder, at de er kristne præster, så er det et tegn på, at dommen står for døren. Når dem, der hævder at repræsentere Kristus, latterliggør kristne, der står ved, hvad Bibelen tydeligt lærer, så er det tegn på, at dommedag er meget nær.
Kaldet til at våge
Jesus fortæller os ikke om disse tegn, så at vi kan beregne et nøjagtigt tidspunkt for hans genkomst. Igen: Det er umuligt. Han kan komme i dag eller i morgen. Han kan komme om mange år. Det er op til Gud.
Men Herren giver os disse tegn, for at vi altid må være klar til, at han kommer. Vi skal være overbevist om, at han kommer meget snart.
Og selv hvis han ikke kommer i vores levetid, så betyder det ikke, at vi tog fejl, når vi antog, at han ville komme. Han kommer snart! Og det er meningen, at vi skal forvente ham snart.
Jesus advarer os om tegnene på, at hans dom kommer snart, så vi ikke skal blive forført at falske evangelier. I stedet skal vi, når vi hører falske evangelier med falske løfter og falske kristus’er, lade det minde os om at holde fokus på den dom, der kommer meget snart.
Et ord til trøst
Og det er meningen, at det skal være en trøst for os. Det skal trøste os at vide, at Guds dom er nær. Når vi hører Guds ord blive angrebet og forvansket med falske lærdomme, så gør det os kede af det. Det er en vederstyggelighed. Ethvert angreb på Guds ord er et angreb på evangeliet om Jesus Kristus. Det er et angreb på, hvad Jesus har gjort for at frelse fattige syndere fra Guds dom.
Hvis vi tillader, at en berømt person i kirken står i stedet for Jesu ære, så vil det tage fra, hvad Jesus har gjort for at frelse os fra forbandelsen. Hvis ægteskabet mellem en mand og en kvinde bliver angrebet eller forvansket, så er det et angreb på enheden mellem Kristus og hans brud, kirken, som han har købt med sit eget blod. Hvis en masse opmærksomhed på penge, hus og status overskygger glæden ved at høre de gode nyheder om, at Jesus døde for dine synder og blev oprejst til retfærdighed for dig, så er det en stor kilde til bedrøvelse for enhver kristen.
Men det er en trøst at vide, at disse vederstyggeligheder kun er tegn på, at Jesus vil komme snart. De onde angreb mod Ordet og vores Frelser er kun tegn på, at vores Frelser snart vil komme og redde os fra disse angreb.
Gud kalder tålmodigt til omvendelse
De dage, der ledte op til Jerusalems ødelæggelse, blev afkortet til sidst. Det var på grund af Guds barmhjertighed mod sine udvalgte børn. Sådan vil det også blive med dagene, der leder op til den endelige dom. De vil blive afkortet.
Gud vil ikke tillade, at hans navn bliver hånet og angrebet for altid. Han vil ikke tillade, at hans børn bliver spottet og grinet af for deres bekendelse af sandheden.
Gud er en tålmodig Gud. Han er fuld af nåde og sen til vrede. Han venter på, at folk skal omvende sig. Det ved vi nok af erfaring, når vi ser på, hvor tålmodighed han har været med os. Han er tålmodig med alle.
Men du må ikke forveksle Guds tålmodighed med slaphed. Gud er sen til vrede mod dem, der forkynder og følger falsk lære. Men det betyder ikke, at han er tolerant over for deres falske lære og tro. Nej, han er en nidkær Gud, det straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn af dem, der hader ham.
Han venter og venter på hver generation: at de skal omvende sig, vende sig fra deres vantro og tage deres tilflugt til Jesus, som længes efter at samle dem under sine vinger, som en høne samler sine kyllinger. Det er derfor, Faderen sendte Sønnen for at dø for alle menneskers synder. Han ønsker, at alle mennesker skal blive frelst. Han ønsker, at alle mennesker skal tage imod hans nåde og have hans yndest i Jesus.
Men i Guds uendelige visdom og nåde, vil han heller ikke tillade, at hans børn bliver opslugt af falske lærdomme. Hvis Gud bare blev ved med at tillade falske lærere at bedrage folk til at tro på dem selv i stedet for på Jesus, så ville den falske lære til sidst helt udradere troen. Så ville ingen være i stand til at høre evangeliet og blive frelst.
Men Gud er nådig. Og det er derfor, han ikke vil lade falsk lære regere i kirken. Han vil tillade det for en tid. Ikke fordi han tolerer det. Men han ønsker, at de, der lærer disse løgne, må komme til omvendelse, og han ønsker at minde sin børn om, at dommedag er meget nær.
Sandheden vil vinde sejr!
Da Jesus talte om den kommende ødelæggelse af Jerusalem og den endelige dommedag, talte han om det i lys af sin død. Han stod lige foran at skulle blive drevet til korset, hvor han ville bære verdens synder. Gribbene fra Rom og det jødiske råd ville samles omkring hans døende krop, og Guds navn ville blive forbandet af dem, der påstod at ære ham.
Men Jesu død var ikke bare et tegn på Guds udfrielse. Det er selve hjertet af vores frelse. Og lige så sikkert som Jesus blev oprejst fra de døde på den tredje dag, så lover Gud at udfri os fra denne tåredal til at have fællesskab med ham i Himlen.
Så giv ikke op, hvis gribbene begynder at samles omkring dig. Opgiv ikke håbet, når du hører en mærkelig og falsk forkyndelse af Jesus. Du skal ikke tro på dem. Du skal ikke være så let at gøre indtryk på. Nej, du må være sikker på, at sandheden om Jesus, hans død og hans opstandelse vil vinde sejr. Det, der blev givet til dig i din dåb, vil vise sig som sandheden, så ingen vil være i stand til at benægte det.
Alle dagene med bedrag vil blive afkortet. Al den tvivl, der plager din samvittighed, vil blive gjort tavs. Og kun Jesus, den levende Guds Søn, vil regere over dit hjerte og sind i evighed.
Lad os trøste hinanden med denne sandhed, mens vi ser frem til den lyse dag, hvor Jesus kommer og opløfter vores dødelige legemer til at være hos ham for altid.
Amen.
Oversættelse: Henrik Gren Hansen
Udgivet af
Andrew Preus
Andres Preus, præst i St. Paul Lutheran Church og Trinity Lutheran Church i Iowa, USA.