Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Alt skal tjene til det bedste

Om følelsen af meningsløshed – og troen på at Gud har en mening. Om at finde hvile i Guds løfter midt i prøvelser og kors.

Sange med hjertet I

Nogle sange bliver til stor hjælp. Måske sætter de ord og billeder på lige netop min situation. Måske rummer de en forkyndelse eller et vidnesbyrd, som lige netop jeg har brug for. Så synger man med – af hele hjertet! I denne serie beder vi forskellige mennesker fortælle om en sang, der betyder noget særligt for dem – til trøst og opmuntring for os alle.

1. Alt skal tjene til det bedste
for enhver, som elsker dig;
Herre, vil du selv befæste
disse tanker dybt hos mig.
Hvad vi kalder nød og lykke,
alt for dig jo lige er;
intet skal mig kunne rykke
af din hånd, o Herre kær.

 

2. Alt skal tjene til det bedste, –
regn og solskin, stilhed, storm,
alt er godt, om end de fleste
ønsker det i anden form.
Ja, hvordan du end det klæder,
hvad du gør er godt og vel,
om jeg synes, intet glæder,
værner du dog om min sjæl.

3. Alt skal tjene til mit bedste, –
lær mig, Gud, at fatte det!
Alt, og ikke blot det meste,
thi du leder dine ret.
Dine ord for evigt gælder,
thi af svig du ikke ved,
og min svage tro ej heller
ændrer din barmhjertighed.

4. Alt skal tjene til mit bedste,
alt jeg tager af din hånd,
medens jorden jeg skal gæste
under kødets strid med Ånd.
Giv, jeg må, hvad end mig møder,
se, det kommer alt fra dig,
og at intet mig tilstøder,
som ej tilmålt er for mig.

5. Når til sidst mit øje skuer
dybet af din kærlighed,
når mig ingen fare truer,
når af sorg ej mer jeg ved, –
da skal jeg din dybe tale
bedre, klarere forstå,
den jeg her i jamrens dale
har begyndt at grunde på.

Anders Nilsson

Meningsløst?

For nogle år siden oplevede jeg, at Gud brat lukkede en dør, som jeg i lang tid havde bedt for og set frem til at gå igennem. Men Gud ville det anderledes, og jeg sad tilbage med adskillige ubesvarede spørgsmål: Hvorfor hører du ikke mine bønner? Hvad er meningen, hvorfor skulle den lukkes? Hvorfor har jeg fået lov at nå hertil, når du alligevel ikke vil lade mig gå igennem?

Tiden, der fulgte, var svær og hård og opleves indimellem stadig som modgang og prøvelse. Halvandet års tid efter døren blev lukket, lærte jeg Anders Nilssons sang ”Alt skal tjene til det bedste” at kende, og dens indhold har sammen med de ord, jeg møder i Bibelen, været en stor hjælp og trøst til at lære at acceptere, at den og mange andre døre er blevet lukket, og at livet nogle gange former sig anderledes og opleves vanskeligere, end hvad jeg ønsker mig og beder om.

Indholdet i sangen er for mig blevet et vidnesbyrd om Guds kærlighed og omsorg for det barn, han elsker.

Herre, vil du selv befæste …

Hvor har jeg ofte oplevet det svært at forstå og svært at gribe om den sandhed, der gives udtryk i første del af vers 1: ”Alt skal tjene til det bedste for enhver, som elsker dig”.

Menneskeligt set er det ikke altid til at forstå, at det, som vi udsættes for, rent faktisk skal tjene til vort bedste. Det kan opleves på forskellig vis, som trængsler, modgang, prøvelser, døre der lukkes, kors der bliver lagt på os; men fælles er, at når man står midt i det, sker det let at blikket vendes indad mod en selv, og det bliver svært i egen kraft at skulle forlige sig med sandheden i ordene.

Men der er en fortsættelse på sætningen; en bøn, som jeg er blevet utrolig glad for at bede, fordi den retter mit blik væk fra min præstation hen på Gud som den almægtige, for hvem alt er muligt: ”Herre, vil du selv befæste disse tanker dybt i mig.”

Den sandhed, som jeg ikke kan fatte med min hjerne og intellekt, den sandhed kan Gud ved sin Ånd virke i mig, at jeg fatter tillid til og tror på. Han kan give mig vished og ro i, at også de svære ting, jeg møder i livet, tjener til mit bedste. Han alene kan gøre det under. Det beror ikke på min egen formåen, men på hans.

Det bedste, der kan ske

Hvad er mit bedste? I verdens øjne er mit bedste lig med jordisk lykke, fremgang, rigdom, velstand, succes i menneskelige relationer, karriere og meget mere, men i Guds perspektiv er det noget helt andet. Set med Guds øjne er det bedste for hvert eneste menneske på denne jord, at det når frelst hjem til den plads, han har beredt til det.

Før verden blev grundlagt har han i Kristus udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed. I sin gode vilje forudbestemte han os til barnekår og til at være arvinger til det himmelske rige. Mit egentlige hjem er ikke på denne jord, men mit borgerskab er i Himlene, og den plads som venter mig, er købt og betalt af Jesus. For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn Jesus, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.

At du og jeg når hjem til Himlen, det er det bedste, der kan ske. Gud ser mit liv i lyset af evigheden. Han ser, hvad der tjener til, at jeg bliver bevaret hos ham på vejen hjem, og han ønsker at lede mig ind i en stadigt større afhængighed af ham, så jeg sætter alt mit håb til ham, frem for til denne verden eller til mig selv.

Trængsler, prøvelser, døre der åbnes og lukkes, kors der lægges på vore skuldre, alt sammen er det redskaber som Gud anvender for at lede os ind i afhængighed af ham. Jeg tror, det var derfor, han lukkede døren for mig.

Gud har ikke lovet os, at vejen til Himlen går let og uden problemer, og han har ikke lovet, at vi skal blive fri for modgang, men han har lovet, at han går ved vor side hele vejen.

Peter skriver det sådan i sit første brev:

Når I må lide her en kort tid, vil al nådes Gud, som har kaldet jer til sin evige herlighed ved Kristus Jesus, selv udruste, støtte, styrke, grundfæste jer. Magten er hans i al evighed! Amen” (1 Pet 5,10-11).

Et fantastisk løfte at få lov at leve på både i medgang og modgang. Må Gud give os, at vi hver især finder hvile i og fatter tillid til dette løfte.

Korset – et redskab i Herrens hånd

En har sagt således: Det kors, som du skal bære, og som bliver lagt på dig, det er der en velsignelse ved.

Det kors, der mødte Josef, da han af sine brødre blev solgt til midjanitiske handelsmænd og ført til Egypten, førte ham tættere på Gud, og derfor kunne han også sige til sine brødre, da han igen mødte dem:

Vær nu ikke bedrøvede og skamfulde over, at I solgte mig hertil. Gud har sendt mig i forvejen til livets opretholdelse. Der har nu været hungersnød i landet i to år, og der vil gå fem år til uden pløjning og høst. Men Gud sendte mig i forvejen for at holde jer i live som en rest i landet og lade jer overleve i stort antal. Det er ikke jer, der har sendt mig hertil, men Gud” (1 Mos 45,5-8).

Gud lagde et kors på Josef, men vendte det siden til velsignelse. Først mange år efter at han var blevet solgt, fik han at se, at den episode tjente til hans og slægtens bedste.

Josef blev ydmyget af sine brødre, og Gud tillod det. Han kunnet sikkert have ønsket sig, at Gud havde ”klædt” det, der mødte ham, anderledes, men hans vidnesbyrd over for brødrene afslører også, at han havde gjort sig samme erfaring, som der gives udtryk for i et af versene i sangen:

Ja, hvordan du end det klæder, hvad du gør er godt og vel, om jeg synes. intet glæder, værner du dog om min sjæl.”

Josef satte sit håb til Gud midt i trængslerne. Korset var og er et redskab i Herrens hånd, ikke i djævelens hånd. Gud ønsker at føre os tættere på ham, og han er der, både når vi møder korset og velsignelsen.

Frugten bliver fred og retfærdighed

Skriften kalder lidelserne for Herrens tugt og formaner os til ikke at foragte dette.

Min søn, foragt ikke Herrens opdragelse, mist ikke modet, når du irettesættes af ham, for Herren tugter den, han elsker, han straffer hver søn, han holder af” (Hebr 12,5b-6).

Modgangen, som møder os, er et tegn på Guds kærlighed. Tugten er ikke en straf for noget, vi har gjort forkert, men det er en retledning, noget Gud leder os igennem, for at vi skal holdes tæt til ham.

Gud gør det til vort bedste, for at vi skal få del i hans herlighed. Gennem lidelsen føres vi til herlighed.

Midt i lidelsen ønsker han, at jeg retter mit blik hen på Jesus, som er mit forbillede, når det gælder at holde ud i de svære ting, som møder mig:

Hold jer ham for øje, for at I ikke skal blive trætte og miste modet. For den glædes skyld, der ventede ham, udholdt han korsets skam, og han fik sin løn og sidder nu på højre side af Guds trone.”

Hvor er det godt og velsignet at tage sin tilflugt til Frelseren midt i lidelsen og at lægge alt frem for ham, der kender mig og ved, hvad jeg går igennem, både følelsesmæssigt og menneskeligt.

Han er den almægtige, der kan give mig nåde til at se, at hvad end der møder mig, så kommer det alt sammen fra ham, og han tildeler mig netop den mængde modgang, som han kan se er godt for mig og for min frelse.

Al opdragelse vækker rigtig nok snarere ubehag end glæde, mens den står på”, fortsætter Hebræerbrevets forfatter i det tolvte kapitel, ”men bagefter bliver frugten fred og retfærdighed for den der har gennemgået den” (12,11). Måske får vi, som Josef, lov at se velsignelsen ved trængslerne, mens vi endnu er her på jorden, og måske får vi først lov at se det, når Jesus kommer igen.

Men en ting er sikkert: Hvad end dit kors bliver, så er du der, hvor Gud har sat dig for at føre dig til Himlen. Og der, i evigheden, skal han åbne vore øjne, så vi ser, hvor dyb hans kærlighed er. Der skal han åbenbare, hvorfor han ledte mig, som han gjorde, og da skal det blive klart, at han altid ledte mig ad rette stier for sit navns skyld!


Artiklen er fra Nyt Livs blad nr. 1-2012. Hele bladet kan læses her.

Udgivet af

Katrine Lilleøre

Katrine Lilleøre, musikskolelærer i Malung, Sverige.

Katrine Lilleøre

Katrine Lilleøre, musikskolelærer i Malung, Sverige.