Alfa og Omega

Jeg er Alfa og Omega, siger Gud Herren, han som er og som var og som kommer, den Almægtige (Åb 1,8).

Som bekendt er Alfa det første og Omega det sidste bogstav i det græske alfabet. Gud er fra evighed og til evighed. Han er der, når det begynder for os, han er der, når det slutter for os. Det kan være ved et års begyndelse eller ved et års afslutning, men han er der også hver morgen og hver aften. Han er der ved vores fødsel, og han er der ved vores død. Men han vil også komme igen og være der ved den endelige dom. Gud var der, da verden blev skabt, og han vil være der ved verdensdommen.

Det er ikke kun i Johannes’ Åbenbaring, vi hører om, at Gud er den første og den sidste. Bibelens Gud er fra evighed og til evighed (Sl 90,2). I Esajas’ Bog 44,6 står der: ”Jeg er den første, og jeg er den sidste, der er ingen anden Gud end mig.” Gud har det første ord, og han har det sidste ord i historien. Gud har aldrig haft en begyndelse, Gud er begyndelsen, han er både begyndelsen og slutningen, ja han er alt i alt, fra først til sidst. I ham lever og ånder vi (ApG 17,28).

Denne Gud er vor skaber, og han skabte os oprindeligt i sit billede. Men billedet blev ødelagt af synden ved syndefaldet i Edens Have. Dette syndefald og dets mærker fører vi med os, uanset hvad vi selv må mene om det. Men en ting blev ikke ændret ved syndefaldet. Vi blev skabt som evighedsvæsner. Og som evighedsvæsner vil vores liv her på jorden enten ende i en evig frelse eller i en evig fortabelse.

For et stykke tid siden hørte jeg en prædikant sige, at der i Kristeligt Dagblad havde været en artikel, der omtalte en undersøgelse, som viste, at kristne mennesker levede fire år længere end de ikke-kristne. Det blev imødegået af taleren, som hævdede, at det var meget mere end fire år. Nej, kristne mennesker ville leve evigt i Guds herlighed.

Er det rigtigt? Jo, det er det, men der manglede at blive sagt, at de, der sad og lyttede til det, og som måske var godt tilfreds med deres egen ”kristendom”, og som derfor stolede mere på sig selv end på det, som Gud har gjort for dem i Jesus Kristus, ja disse mennesker, de er også evighedsvæsner, men evighedsvæsner, der var på vej til en helt anden evighed, nemlig en evighed sammen med Djævelen. Kun dem, som tror på Jesus og hans død på korset i deres sted, når frem til en evighed i Guds herlighed.

Gud er Alfa og Omega i vore liv. Han vil være med os ved årets begyndelse og ved dets slutning. Han vil møde os hver morgen med sin nåde og frelse. Det vil han også gøre, når det bliver aften, og når vi lukker vore øjne for at sove. Han vil bære os, når livet gør ondt, han vil lede os på ret vej, når vi tror, at vi kan gå på egen hånd.

Og så kommer han, den Almægtige og evige Gud, for at holde dom og for at afgøre, hvor vi skal tilbringe evigheden. Enten sammen med Djævelen eller sammen med Gud. Der er mange mennesker, også nogle, som kalder sig kristne, som ikke tror på, at der findes en evighed i Helvede. De vil hellere tro alt muligt andet, for eksempel at der er et midlertidigt renselsessted eller, som katolikkerne kalder det, en skærsild, og at vi alle til sidst vil blive frelst. Det andet synes for ubehageligt at tænke på. Men i denne sag, som i andre, må vi se, hvad Guds ord siger.

I Åb 20,10 står der: ”Og Djævelen, som forførte dem, blev styrtet i søen af ild og svovl, hvor dyret og den falske profet er, og de skal pines dag og nat i evighedernes evigheder.”

Guds dom er en evig og endegyldig dom. Der er ikke noget renselsessted efter døden. Der er kun ét, som kan rense, og det er Jesu blod, mens vi er i livet her på jorden.

Vores liv her på jorden kan ende på to måder, og det gør vi klogt i at forholde os til, både for os selv, men også for vores familie, vore medmennesker og dem, vi færdes iblandt. Sagen er af allerstørste alvor, det handler om evigt liv i Guds herlighed eller om evig fortabelse i Helvedes ild.

Men vi skal heldigvis ikke forholde os til det med egne ideer og egne indsatser. Nej, vi skal ikke opfinde nye og smarte metoder for at sikre frelse for os selv eller andre. Vi skal holde os til Guds ord og det på en måde, hvor vi hverken nedtoner det, som synes ubehageligt, eller imødegår sådanne ord, for på den måde at tilpasse os til det, vi tror, vil være menneskeligt bedre. Vi skal bruge Guds ord i sin helhed og i sine udtryk, sådan som det står, og helt uafkortet.

Gud taler tydeligt om, hvem han er. Han er Alfa og Omega. Den evige fra evighed af. Og han er almægtig og kommer igen. Sådan er han uanset vores ideer og mere eller mindre heldige indsatser. Vi kan ikke ændre en tøddel på det, og heldigvis for det.

Men hvad kan vi så? Jo, troen kommer af det, der høres, og det, der høres kommer i kraft af Kristi ord (Rom 10,17). Lad Guds ord lyde, som det gør, læs det, og del det med andre. Også det, som vi synes, gør ondt, og som vi er bange for, vil skræmme mere end vække tillid og tro.

At der er en fortabelse i Helvedes ild er klar tale i Guds ord. Det gælder for mig, og det gælder for dig. Men hør så også, hvad Guds ord siger: ”Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen, men er gået over fra døden til livet” (Joh 5,24).

Herre, hjælp os til, at vi altid begynder med dig, og at vi slutter med dig. Du er Alfa og Omega, fra evighed og til evighed. Og så er du også almægtig og den, der kommer og fælder dom. Herre, må du finde os rensede i Jesu blod, når du kommer.

Lyd

Udgivet af

Thorkil Ambrosen

Thorkil Ambrosen, Hillerød, cand. agro.