Da de blev ved med at spørge ham, rettede han sig op og sagde til dem: ”Den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten på hende.” Og han bøjede sig igen ned og skrev på jorden. Da de hørte det, gik de væk, én efter én, de ældste først, og Jesus blev alene tilbage med kvinden, som stod foran ham (Joh 8,7-9).
Vi møder Jesus her tidligt om morgenen. Folket er også mødt op denne morgen, og de samles hurtigt om Jesus – og igen sætter Jesus sig ned med folket og underviser dem.
Ikke et øjeblik mens Jesus gik på jorden, forspildte han en mulighed for at lære folket om Guds rige. Han forkyndte igen og igen for mennesker, at han er den gode hyrde, at han er kommet for at sætte sit liv til for fårene. For der var en nød i Jesu hjerte; han vidste nemlig, at kendte de ikke ham som deres frelser, så gik de evigt fortabt.
Det er også for dig og mig, det gælder. Det er også dig og mig, der har brug for at sætte os ved Jesu fødder og lytte til hans ord hver eneste dag. For Jesu nød omhandler også os.
Så også denne morgen sidder Jesus og underviser, og midt i det hele kommer farisæerne. De kommer ikke tomhændede, og de kommer heller ikke for at sætte sig og lytte – nej, de kommer slæbende med en kvinde.
Midt ind i forsamlingen, midt ind på tempelpladsen, hvor hele folket er samlet om Jesus – og her smider de kvinden foran Jesus. For denne kvinde har de grebet på fersk gerning i ægteskabsbrud.
Forestil jer en ydmygelse. Der var ikke bare samlet en lille håndfuld mennesker om Jesus – nej der står, at hele folket var samlet. Og så bliver kvinden slæbt ind af de religiøse ledere.
Ikke nok med at de havde grebet kvinden på fersk gerning – nu bliver hun udstillet og ydmyget foran hele byen, midt på tempelpladsen. Skamfuld og med nedbøjet hoved står hun der foran Jesus – afsløret i sin synd.
Og nu vil de have svar. Nu vil de vide, hvordan Jesus stiller sig foran denne kvinde, som har brudt det sjette bud.
Så farisæerne stiller Jesus spørgsmålet: Mester, denne kvinde som vi har grebet på fersk gerning i ægteskabsbrud, hun skal ifølge Moses stenes. Men hvad siger du?
Jesus bøjer sig ned og skriver på jorden. Farisæerne bliver ved med spørge og presse Jesus – for de vil have svar, og de vil have svar nu. Jesus retter sig op og siger, at den af jer, der er uden synd, skal kaste den første sten. Igen bøjer Jesus sig ned og skriver på jorden.
Vi ved ikke, hvad Jesus skrev på jorden, det står ingen steder – men én for én forlader farisæerne Jesus, fra den ældste til den yngste – indtil Jesus blev alene tilbage med kvinden.
Hvad skrev Jesus mon der på jorden? Måske han skrev ”tyveri” og kiggede op på en af de ældste i flokken – og straks deres øjne mødtes, vidste farisæeren, at Jesus også kendte hans synd.
Så skrev han måske det andet bud om, at man ikke må misbruge Guds navn, og mødte den næste i rækkens øjne – og også han må gå nedslået bort. Og sådan bliver Jesus ved, til kun han og kvinden står tilbage.
Ingen af farisæerne kunne kaste nogen sten – for Jesus afslørede hver eneste onde tanke og hver eneste synd hos dem, én for én. Hvad de ønskede at skjule allermest, det så Jesus. Hver eneste overtrædelse blev afsløret – og én for én måtte de slippe hver deres sten.
Sådan ser Jesus også tværs igennem dig og mig. Hver eneste synd, du har i dit liv, er åbenbar for Jesus.
Kvindens synd var heller ikke skjult for Jesus – også dén kendte han. Også den vidste han, at han måtte dø på korset for, for at kvinden ikke skulle gå fortabt.
Alene tilbage med frelseren … Det bliver det lykkeligste øjeblik for kvinden! For der erfarer hun, at hos Jesus er hendes synd tilgivet og sonet. Tænk at den kvinde, som blev slæbt ind og stod skamfuld, ydmyget, offentligt til skue og med tårer i øjnene nu får et møde med frelseren, som giver hende et nyt liv.
Samme plads må også vi stå på. Måske er vi ikke blevet slæbt derhen af folk, som ville anklage os. Måske er vi i stedet blevet fundet af Jesus og har mærket, hvordan vægten af synd lå tungt på os. Mærket når Jesus har peget på de forskellige steder, som er så ømme, fordi vi ved, at det er synd, og det kostede Jesus hans liv. Og vi har måske kæmpet med, at det skulle blive bedre. Kæmpet igen og igen med, at det skulle lykkes – at nu skulle alt være anderledes. Men så gik det galt igen. Så fik en lille synd lov at få plads, og måske du også oplevede, hvordan den kom til at fylde mere og mere.
Så er der ikke noget bedre sted at være end helt alene med Jesus. Og tænk: Der kan du bekende din synd for ham, som gik vejen til Golgata kors med netop din synd. Sig det til Jesus, som det er – for han er din frelser.
Tro ikke, at for at du må komme til Jesus, så må du først være din synd kvit. Nej, du må komme til Jesus, som du er. Du må komme med al din synd og alt det, der er hårdt. Du må komme, hver gang det går galt, ja du må komme for tusinde gang – Jesus vil aldrig vise dig bort.
Vejen til himlen er banet, din synd er tilgivet – alt er klar, og han venter kun på at følge dig til Himlen.
Og kære ven, falder du i synd igen, så kom til Jesus. Mød ham i evangeliet, mød ham i ordet om den underfulde frelse – han venter kun på dig.
Kvinden stod afsløret i al sin synd foran Jesus – og mødte nåde og tilgivelse fra den eneste, som havde al ret til at dømme hende.
Tænk at også vi må møde Jesus der med hver vores historie og høre: at også for dig og mig gik Jesus til Golgata for at vinde en evig sejr!
Alene med Jesus – er du der?
Da må det tunge og onde fly,
og jeg til striden får mod på ny.
Når jeg med Jesus alene er,
min største gåde han løser der.
Så lad da komme, hvad komme vil,
jeg kender stedet, jeg iler til,
hvor jeg med Jesus alene er;
på ny han giver mig hvile der.
Sange og Salmer nr. 596
Udgivet af
Jan Pedersen
Jan Pedersen, Høgild, sælger.