Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Afsides

Ugens vidnesbyrd, uge 45 2017. Mark 7,33.

Jesus tog ham afsides, væk fra skaren (Mark 7,33).

Jesus helbreder her en mand, der er døv og stum. Manden kendte Jesus og bad ham lægge sin hånd på sig. Men det gjorde Jesus ikke. Han efterkom ikke mandens ønske, men tog ham til side og gjorde det så på sin måde.

Måske du er en af dem, som Jesus har taget lidt til side. Du har bedt ham gøre dig mere hellig, god og brugbar i tjenesten. Du havde tænkt på en fremgangsmåde, som Jesus burde følge. Nu har han hørt din bøn, men ikke på den måde, du havde ventet. Du havde bedt om gode åndelige møder, og du havde ventet vækkelse og fornyelse på den eller den måde. I stedet for kom Gud med sygdom, nød og vanskeligheder. For han måtte have dig afsides fra folkeskaren.

Vi kristne er så lykkelige at eje et åndeligt hjem, hvor venner omgiver os. Det er en stor velsignelse, men også en stor fare. Vi kan let leve på andres kristendom uden at møde Gud personligt og blive alene med ham. Så må han tage os afsides.

Måske var det ikke nødvendigt for ham, hvis vi frivilligt dag for dag tog os tid til at være alene med Jesus. Hvis vi fandt den plads, hvor han kan tale ud med os, og vi får stilhed til at høre.

Det er den stilhed, hvor de største ting sker. Derfor er det nåde, at han af og til tager os lidt til side. Der viser han os vores synder og giver os sin nåde og kraft til livets hårde strid. Der kan vi hvile, græde ud og lovsynge. Ingen af os har råd til at leve nogen dag uden de stille stunder med Jesus.


Nyt Livs Forlag udgiver snart andagtsbogen “I kongens nærhed”. Det er en andagtsbog, der leder os igennem Det Nye Testamente på et år. Tormod Vågens andagter er præget af bibelglæde og vidner dag for dag om, hvor godt det er at leve med Jesus. Der er en frimodig og myndig tone i Tormod Vågens forkyndelse og vidnesbyrd, som vi savner i dag. Der er en hellig alvor – og en jublende glæde. Der er et klokkeklart og konkret kald til efterfølgelse – og samtidig vil stykkerne lede os hen til hvilen i Jesu fuldbragte værk, så vi kommer til at elske vores frelser og ven. 

I november måned vil “ugens vidnesbyrd” på nytliv.dk være smagsprøver fra den kommende andagtsbog. Følg med på hjemmesiden og få besked om, når bogen er kommet fra trykken. Bogen kan også forudbestilles ved henvendelse til Nyt Livs Forlag på e-mail svag@info.dk eller tlf. 23 41 55 91. Prisen er 249 kr for 366 andagter.

NB: Vi har tidligere annonceret, at andagtsbogen blev trykt i december i god tid før jul. Vi kan desværre ikke garantere, at bogen bliver færdig til jul, men vi arbejder på at få bogen ud hurtigst muligt. Hvis du har spørgsmål ang. udgivelsen, kan du skrive til webmaster@nytliv.dk. 

Udgivet af

Tormod Vågen

Tormod Vågen (1903-1970), tidl. generalsekretær for Norsk Luthersk Misjonssamband.

Tormod Vågen

Tormod Vågen (1903-1970), tidl. generalsekretær for Norsk Luthersk Misjonssamband.