“Garder Rasmussen! Hvad står der på Marmorkirken? Hvilket bibelvers er det?”
Det spørgsmål fik jeg af min sergent i Livgarden under den rutinemæssige inspektion midt om natten. Vi gardere vidste aldrig, hvornår befalingsmanden ville dukke op midt på slotspladsen i det indre København. Det foregik helt uventet og ofte overraskende. Vi skulle være klar og forberedte på nattens besøg, og vi vidste med sikkerhed, at vores overordnede ville stille op til flere svære spørgsmål, som vi normalt ikke kunne besvare.
Denne nat – jeg mindes, at det var den hårde og udmattende nattevagt fra 02.00-04.00 – blev jeg udspurgt om bibelverset på Marmorkirken. Jeg var meget overrasket over netop det spørgsmål, som jeg nok burde kende til. Jeg havde læst det så mange gange, men alligevel var jeg ikke i stand til at citere det for sergenten. Jeg husker tydeligt den skuffelse, jeg brændte inde med. Men nu er det et vers, jeg aldrig glemmer: “Herrens ord bliver evindelig,” som der står skrevet med store guldbogstaver hen over indgangens betagende søjleparti. Det er et vers, som er hentet fra profeten Esajas’ glædesbud til de landflygtige (jf. Es 40,8b). Dette vers er et af Jesu hovedbudskaber denne 2. søndag i advent: at Guds ord står fast til evig tid.
Våg – altid
Jesus er i Jerusalem sammen med sine disciple (læs gerne evangelieteksten fra Lukasevangeliet 21,25-36). Påskehøjtiden nærmer sig, og han underviser i al offentlighed og gør det dagligt ved tempelpladsen (Luk 19,47; 21,37).
Jesus holder sin eskatologiske tale og afrunder med en formaning om årvågenhed. Det er det, anden søndag i advent handler om – at vi skal våge, for Kristus kommer igen. At våge betyder jo netop at være agtpågivende og opmærksom – især på tidspunkter, hvor man normalt sover. Det blev særlig levende for mig i min tid i Livgarden. Alle de nattevagter, hvor man skulle holde sig vågen, klar og forberedt. Det samme gælder i dit liv som kristen!
Adventstiden er en tid til at holde blikket rettet mod Ham, som skal komme. “Tag jer i agt” og “våg altid”, siger Jesus i evangelieteksten. Han ønsker, at du skal være klar. Han ønsker, at du ikke bliver optaget af denne verdens nydelse og bekymringer, så du bliver overrumplet, som en fjende der indleder et uventet bagholdsangreb. Jesus siger faktisk, at du ALTID skal våge. Altid.
Tænk over det et øjeblik. Du skal altid være opmærksom på det, Jesus siger her. Det er noget fuldstændig gennemgribende, som Jesus siger her på tempelpladsen i Jerusalem til de fremmødte tilhørere. Våg altid!
Det er et afgørende ord her i adventstiden. Hvorfor er det afgørende? kan du spørge. Der findes kun to måder, hvorpå du kan vente på Kristus: enten i forventning eller i fortvivlelse. Det gælder alle mennesker.
Men midt i denne ventetid, hvor det er altafgørende at våge, kommer Jesus også med den trøst, som skal styrke os midt i denne adventstid: “Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå” (Luk 21,33). Det er det ord, som min gamle befalingsmand mindede mig om, og som står og pryder så flot ved Amalienborg Slotsplads indgraveret i guld: “Herrens ord bliver evindelig.” Sikke en stor trøst for dig, som i forventning venter på Kristus Jesus denne advent.
“Herren kommer, Gud med os!
Troen på ham bier.
Byde vil han Fjenden trods
som sit folks befrier.
Alt betales på ét bræt:
Fjenden sker sin fulde ret,
folket dobbelt nåde.”
(SOS 128,3)
Udgivet af
Stefan Brix Rasmussen
Stefan Brix Rasmussen, Vejle, efterskolelærer.