Som indledning på min beretning vil jeg gerne dele versene fra Johannes 3,16 med jer: For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.
Allerførst må jeg sige, at det er utrolig trøsterigt, at der står, at Gud elskede verden. Den verden, som har handlet imod Gud, som siden er faldet med Adam, har gjort oprør mod Gud og ikke har villet underordne sig Gud. Den verden, som også du og jeg er en del af og kun alt for godt kender til, netop den verden har Gud elsket.
Det er frimodighedstagende, når Guds ord afslører, hvor meget i mig der stadig er en del af denne verden; hvordan jeg stadig hører til i denne verden. Men netop derfor er det også godt at høre, at Gud elskede verden. Og fordi Gud elskede verden, så er det faktisk godt, når vi ser os selv som en del af verden – ellers kan vi jo ikke få del i Guds kærlighed! For så ser vi os jo ikke som en del af det, som Gud elskede.
Der er mange, som ikke ser, at netop de trænger til at blive elsket af Gud. Måske skyldes det, at vi ikke har evigheden for øje? Hører, læser og taler vi Guds ord med evigheden for øje?
Jeg er bange for, at vi mere og mere er optaget af vores tid på denne jord, så vi glemmer, hvor kort tiden er her, og hvor lang evigheden er.
Gud har elsket verden således. Vi ved nok, hvor vigtigt det er i relationen mellem hinanden, at vi forstår, hvordan vi viser hinanden kærlighed. Det kan godt være ret forskelligt, hvordan vi viser andre kærlighed, og derfor er det vigtigt især i tætte relationer, at vi forstår, hvordan vi viser vores kærlighed, for ellers opstår der nemt misforståelser.
Sådan er det også med Gud. Gud viser nemlig sin kærlighed, ved at han lader Jesus dø. Det er således, Gud elsker verden. Vi kan nok tænke indimellem, om han ikke kunne have vist sin kærlighed på den eller den måde; en måde, som netop vi bedre kunne forstå; en mere håndgribelig måde; noget, som mere direkte ind i netop mit liv kunne vise mig Guds kærlighed. Sådan tror jeg godt, vi kan tænke.
Hvis vi læser videre i verset, så står der, hvorfor Gud elskede verden sådan, at han gav sin elskede søn Jesus. Det var, for at vi ikke skulle fortabes men have evigt liv.
Så når Gud viser sin kærlighed på netop denne måde, så er det faktisk den mest konkrete måde ind i vores liv. Vores problem er, at vi oplever fortabelsen som noget fjernt og uvirkeligt. Er Guds dom fjern i vores liv, så vil det også være svært at forstå Guds kærlighed og se, hvor elskede vi er af ham. For det er i forholdet til vores fortabelse, at Gud viser os sin kærlighed.
Der er et sted i Bibelen, hvor jeg synes, fortabelsens alvorlige rædsel træder tydeligt frem. Der står om Jesus, da han var i Getsemane, at hans sved blev som bloddråber. Det er ubegribeligt, hvordan man kan blive så bange, at ens sved bliver som blod. Jeg ved ikke, om det kan ske for os. Jeg tror, at når det sker her for Jesus, så er det, fordi han som den eneste fuldt ud har kendt til fortabelsens mørke. Hvis vi virkelig forstod, hvad evig fortabelse betyder, så ville vi nok gå i en form for chok. Jeg tror ikke, vi ville kunne forblive fattede.
Jesus har fuldt kendskab til det og er fattet. Han samler sig om det, han nu skal gøre, og da bliver hans sved som blod. Her ser vi Jesu frygt for fortabelsen.
Al den legemlige smerte, som Jesus må gå igennem i forbindelse med sin korsfæstelse, har andre kristne også på forskellig vis måttet gå igennem. Men her i Getsemane, hvor Jesus taler med Gud om det, som han nu skal møde, da bliver hans krop så presset, at hans sved bliver som blod.
Når vi stopper op for det, så bliver vi klar over gennem Jesus, hvor stor en lidelse og rædsel, der er forbundet med fortabelsen.
Gud er lys. Han er lys i livet og helt ind i hver enkelts sjæl. Men i fortabelsen er Guds lys ikke. Da er alt mørke, et evigt mørke på alle måder, for da er man borte fra Gud under hans vrede.
Når man bliver stille for fortabelsens virkelighed, så bliver man desperat efter at finde et vers, hvor der står som i Johannes 3,16: at Gud elskede verden, og at han netop gjorde det sådan, at han gav sin elskede søn, for at enhver som tror, ikke skal fortabes. Altså at hele tanken med Guds kærlighed er at frelse os fra fortabelsen.
For at det kan ske, må vi forstå, at fortabelsen findes, og at vi alle er fuldt berettiget til at ende der. Men Gud har grebet ind i netop vores liv. Han har grebet ind i dit og mit liv på den mest konkrete måde. Lige netop der, hvor du skal fortabes, sender han Jesus. Han sender Jesus, som tager fortabelsen for dig. Jesus køber dig fri ved at gå i dit sted. Mere konkret bliver det ikke, at Gud elskede verden, dig og mig, således at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.
Det kan være vanskeligt at tro på Gud. Måske kan du godt tro Gud, når han afslører synden for dig. Så ser du, hvad du har fortjent. Men når Gud taler sandt om din frelse, så er det langt sværere at tro, at han taler sandt, for her taler Gud om noget, du ikke har fortjent. Og vi har vanskeligere ved at tro Gud, når han taler om noget, som gælder os, men som vi ikke har fortjent. Selv efter flere år som kristen er det svært. Men det ved Gud! Og fordi du kæmper med det, så har han sagt det så tydeligt, som det kan siges.
Ufortjent gøres du retfærdig, det skyldes ikke dig selv, gaven er Guds. For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.
Det er det evige liv, Nyt livs arbejde tager sigte på. Fordi alle mennesker uden Jesus går imod en evighed i fortabelse, ønsker vi at række det gode budskab om Jesus til frelse og et evigt liv sammen med Gud.
Nyt Livs ansatte
I Nyt Liv har vi fortsat ansat Henrik Gren Hansen på 32 timer i ugen. Henrik har ønsket at blive på en 32 timers arbejdsuge på ubestemt tid.
Mikkel Vigilius er også fortsat ansat i en 50 % stilling.
Henriks arbejdsområder er: ansvar for hjemmesiden, forlagsarbejde med bogudgivelser, at deltage på vores lejre, administrative opgaver, redaktion for bladet og forkynderopgaver.
Mikkels arbejdsområder er: at være redaktør for Nyt Livs blad, forkynde og yde sjælesorg, at deltage på vores lejre, forholde sig til åndelige strømninger i tiden, producere videoer til serien ”Den kristne tro”, som ligger på hjemmesiden, samt forlagsarbejde.
Forlag
Jeg har nævnt Lovsangstoner i mine beretninger, lige siden vi startede for 5 år siden, og denne gang bliver formentlig den sidste gang. Planen var, at sangbogen skulle have været klar til bibellejr i år, men corona-aflysningen betød, at vi tog os bedre tid til processen, fordi vi ikke havde bibellejren som fast bagkant. Det viste sig at være en god disposition, for det blev også mere kompliceret med trykkeriet end forventet. Vi regner med, at sangbogen er klar i november.
Jeg vil jeg gerne på landsudvalgets vegne benytte anledningen til at sige tak til alle, der har fulgt med i arbejdet og er kommet med forslag til sange og melodier. Det har været en lang proces, og der er mange af Nyt Livs venner, der har bidraget til, at det kunne blive en god sangbog.
For Henriks vedkommende er der blevet brugt en del tid først på året med generel koordinering, tilpasning af noderne i musikprogrammet, rettighedssøgning, korrekturlæsning og kontakt til trykkeriet. Når man bevæger sig ind i slutfasen, er der mange ting, der skal være styr på, og derfor bliver arbejdet ofte ret intenst til sidst for at nå i mål. Sådan har det også været her, og det bevirkede blandt andet, at vi kun udkommer med to numre af Nyt Livs blad i år, da der var en del ekstra arbejde for Henrik. Tak til Henrik for den ekstra indsats med at få sangbogen klar til tryk. Selvom det kun er én sangbog, så er det to bøger, der skal laves, da der både er en nodebog og en sangbog, men Henrik har været god til at bevare overblikket, holde hovedet koldt og holde styr på det hele. Tak for det.
Hvis vi skruer tiden lidt tilbage, så havde der også før min tid i Nyt Liv været et ønske om at få lavet en ny version af Lovsangstoner. At det så lykkedes at komme i gang med det i 2015 var nok i høj grad, fordi Rakel Appel Holm sagde ja til, først at komme med forslag til en lang række sange, som sammen med alle andre forslag dannede et godt udgangspunkt for sangbogsudvalget til at træffe den endelige beslutning om, hvilke sange der skulle være med. Dernæst sagde Rakel også ja til at lave noderne til nodebogen og til at hjælpe med at søge rettighederne. Alt i alt har sangbogen været en del af Rakels dagligdag i større eller mindre grad i 4 år. Og det vil vi i landsudvalget gerne sige en utroligt stor tak for. Det er et enormt stort stykke arbejde. Tusind tak for indsatsen. Arbejdet er gjort med glæde, men på et tidspunkt rammer man også et punkt, hvor man bare gerne vil være færdig og have det afsluttet – så tak for udholdenheden!
Der skal også lyde en tak til Jacob Bach Christensen, som har været en del af sangbogsudvalget og har lagt et stort arbejde i sangbogen, blandt andet med sange fra kormappen i Dronninglund og tjek af melodier og tekstversioner. Tak for samarbejdet i sangbogsudvalget!
Jeg vil også gerne sige en stor tak til Rebecka Hector, som sagde ja til at spille korrektur på alle noderne. Det er et stort arbejde at skulle spille så mange sange igennem og gøre det med et vågent øje for at finde de fejl, der har sneget sig ind. Tak for villigheden til at lægge en stor indsats i det!
Så har jeg også lyst til at sige tak til Gunver og Bent Kjøller-Hansen og til Erik Fuglsang, som har hjulpet os med korrekturlæsning af teksterne. Mine egne evner inden for korrekturlæsning er ikke noget at skrive hjem om, må jeg indrømme, men gennem Henriks arbejde har jeg fået lidt indblik i, hvad det kræver. Jeg er også ret imponeret over Henriks evner til at læse korrektur, og Henrik taler altid med stor glæde og respekt om jeres grundighed og evne til at være opmærksomme og finde fejlene. Det er guld værd med gode korrekturlæsere, så tak for den store hjælp med det!
Så vil jeg også sige tak til Nikolai Kirkegaard Munk, som har skrevet alle sangteksterne ind. Tak for villigheden til at give en hånd med og hjælpe os med det.
Og til sidst vil jeg gerne sig tak til Jane Krejbjerg, som har hjulpet os med layout af sangbogen, og som har opsat både sangbog og nodebog. Det var virkelig dejligt, at det kunne blive til hjælp med både omslag og den indvendige opsætning. Det var også et arbejde, der voksede i omfang undervejs, så tak for at følge det helt til dørs!
Fælles for alle, som har hjulpet med at få sangbogen klar, er, at alle er gået til opgaven med stor villighed, og det er jeg så taknemlig for.
Sangbogen bliver efter planen færdig fra trykkeriet i uge 48 og kan derefter købes på Nyt Livs hjemmeside.
Udover Lovsangstoner har vi også udgivet to bøger i samarbejde med Luthersk Missions Bibelskoles Elevforening: Den ene er en bog af Mikkel Vigilius med udvalgte artikler fra artikelserien ”Sådan kom jeg til tro”. Bogen hedder Veje til Jesus. Den anden bog er et studiehæfte af Jesper Aagaard, som er en gennemgang af Galaterbrevet. Hæftet hedder Friheden i Kristus.
I løbet af 2021 har vi et ønske om at udgive et julehæfte, som kan bruges til at dele ud år efter år. Så har det været efterspurgt, om vi kunne udgive en artikel, som har været bragt i vores blad, i bogformat, og det har ligget stille noget tid, men nu regner vi med at udgive artiklen Våg derfor, skrevet af Philip Wren.
Lejre
Det har været et underligt år i år med aflysning af vores bibellejr. Bibellejren er jo vores årlige højdepunkt, så vi bliver ramt, når vi pludselig ikke kan samles på lejr. Vi har været vant til at kunne planlægge flere år frem i tiden, og pludselig er alting uvist: Vi ved ikke, om vi kan afholde vinterlejr, og vi ved ikke, om vi kan afholde bibellejr; vi planlægger og forbereder os, men alting er uvist.
Men efter planen så er det Preben Skov Jensen, der skal komme på vinterlejr, og Oddvar Dahl, som kommer på bibellejr i 2021.
Nu skrev jeg ”vi planlægger”, men sagen er jo den, at vinterlejren har sit eget udvalg, som består af Tina og Christian Lønbæk, Lene og Benny Nørgaard og Maja og Kenneth Ditlevsen.
Tak til udvalget for arbejdet med vinterlejr – jeg håber virkelig, at vi får mulighed for at holde vinterlejr i en eller anden form.
Landsudvalget
Landsudvalget består p.t. af Bent Christensen, Hans Peter Hansen, Peder Hovgaard, Martin Dørken, Jacob Bach Christensen, Ruth-Nina Magelund, Thomas Beck og Martin Thise Holm.
Ud over os deltager Mikkel og Henrik, og Christian Lønbæk sidder med fra KSK, ”Kristent Skole-og Kursuscenter”.
Tak til KSK for arbejdet med at vedligeholde og forbedre stedet ved og omkring Djurslands Efterskole.
Jeg håber, at I alle vil huske på os i LU og KSK i jeres bønner, det har vi brug for. Og I må også gerne bede Gud om, at han vil kalde ad nye, som kan gå ind i arbejdet.
Bestyrelsen for DE
Djurslands Efterskole har jo en bestyrelse, og Nyt Liv har tre repræsentanter siddende med der. Som Nyt Livs repræsentanter sidder nu Poul Erik Haahr, Jørgen Knudsen og Flemming Kousholt. Tak for det vigtige arbejde med Djurslands Efterskole.
Det er sådan, at Poul Erik har ønsket at stoppe til næste generalforsamling, og vi mangler en afløser for Poul Erik. Det må I gerne være med til at bede om, at vi må finde.
Så vil jeg også gerne sige tak til efterskolen, tak for samarbejdet! Vi beder altid for Djurslands Efterskole, at Guds ord må få lov til at virke både hos elever og lærere. Det er vores store ønske, at lærerne må blive bevaret i troen på Jesus, så de år efter år kan vidne for og vejlede eleverne i troen på Jesus.
Tak
Hvert år siger jeg tak til Bente, Lene, Lis og Inge Christensen, og i år er heldigvis ingen undtagelse!
Tak til Bente for at styre tilmeldinger til lejrer og afmeldinger. Tak til Lene for at ordne de ansattes løn. Tak til Lis og Inge, som styrer Nyt Livs Forlag. Tak for trofastheden, år efter år!
Tak også til alle, som trofast beder for Nyt Liv. Det er af uvurderlig betydning. Tak for vedholdenhed i bønnens tjeneste.
I 2020 er der mange ting, som vi er blevet usikre på, også for fremtiden, og så kan man godt spørge sig selv: Hvad ved vi egentlig? Vi ved ikke, om vi ses igen på lejr. Vi ved ikke, hvad fremtiden vil bringe. Men noget ved vi. Johannes bruger den formulering ”vi ved” en del gange i sit første brev. Jeg vil citere de sidste fire vers i brevet:
”Vi ved, at enhver, som er født af Gud, ikke synder, men han, som selv blev født af Gud, bevarer ham, og den Onde kan ikke røre ham.
Vi ved, at vi er af Gud, og at hele verden ligger under for den Onde.
Men vi ved, at Guds søn er kommet, og at han har givet os forstand, så vi kan kende ham, som er den Sande; og vi er i den Sande, i hans søn, Jesus Kristus. Han er den sande Gud og det evige liv.
Kære børn, vogt jer for afguderne!”
”Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak” (Fil 4,6).
