Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Årsberetning 2018

Beretning ved Nyt Livs formand Martin Thise Holm ved årsmødet den 15. juli 2018.

Til indledning på min beretning vil jeg dele lidt med jer fra mit eget liv.

Selv om jeg ved fra Guds ord, at vi ikke kan blive fri af synden, og det også er min erfaring, så har jeg på en eller anden måde alligevel haft en lille forventning om, at Guds ord kunne gøre det bedre i mit sind. Jeg havde svært ved at regne mig for en sand kristen, når jeg faldt i bestemte synder. Jeg kunne bedre tro Guds nåde mod mig, når de synder var mere på afstand.

Jeg tror på syndernes forladelse, men min samvittighed var urolig, fordi jeg manglede tegn i mit liv på, at jeg havde fået troens nye liv. Jeg havde en form for forventning om, at hvis jeg havde troen, måtte Guds ord kunne få bugt med nogle synder. Jeg tænkte det ikke konkret, men min samvittighed reagerede sådan, at jeg var urolig, når jeg erfarede bestemte synder i mit liv, og derfor blev jeg bange for, om jeg havde mistet troen, når jeg oplevede, at synden var stærk i mig.

Jeg vidste, at Gud var nådig, men når jeg oplevede, at mit sind var uforandret i forholdet til synden, og hvordan jeg ikke engang kunne få mobiliseret en særlig alvor eller kampgejst, så opstod den tanke, om jeg mon stadig havde en sand tro, når mit sind kunne være så ligegyldigt over for det, som Gud kaldte synd. Når jeg mærker, at jeg netop har en længsel og brand efter noget af det, som Gud afskyr, hvordan kan jeg så være en kristen? Min anger er altid halvhjertet, jeg kan ikke af hjertet angre min synd, for der er altid noget i mig, som elsker den synd, som jeg skal angre. Det virker så overfladisk, når det er det samme, jeg igen og igen må bekende for Gud. Når jeg ikke engang selv kan føle, det er alvorligt, hvordan skulle Gud så kunne tage det alvorligt?

I et stykke tid lykkedes det mig nogenlunde at holde de synder, som ydmygede mig mest, på afstand, og så kunne jeg også tro, at Guds ord havde skabt et liv i mig. Men det blev vanskeligt, da jeg erfarede, at netop de synder, som jeg fik sejr over, da jeg blev vakt, pludselig kom tilbage, og at jeg ikke kunne sejre over dem på samme måde, som jeg kunne før.

Jeg oplevede i stadigt større grad synden som en magt inde i mig. Jeg havde tænkt, at der med tiden kunne ske en forbedring, og når jeg glimtvis så en sådan forbedring, følte jeg mig også tættere på Gud og kunne bedre tro på syndernes forladelse. Men midt i fald og nederlag var det straks vanskeligere at tro, at jeg var en sand kristen, og så kunne jeg ikke af hjertet lovsynge Gud. Jeg tvivlede egentlig ikke på Guds nåde og tilgivelse, men jeg tvivlede på, om der var skabt et sandt liv i mit hjerte. Når det ikke kunne forandre min kærlighed til synden inde i mig – var jeg så overhovedet en kristen?

Denne tanke blev mere og mere stærk i mig, og tanken om, at jeg måtte bede mere og læse mere, så Guds ord igen kunne give mig styrke til at sejre, opstod hele tiden i mig, men heller ikke det formåede jeg for alvor at gøre. Jeg havde ikke den samme succes i kampen mod synden i mit liv, som jeg syntes, jeg havde tidligere.

Men så fik jeg lov og se, at det at være en kristen, det er virkelig at få skænket alt med Jesus. Sådan at jeg ikke skal se efter, hvad troen kan forandre i mit liv eller have nogen forventninger derom. Jeg får lov at lade det hele ligge og vende mig mod Jesus og se: Der er fuldbragt et offer for mig!

Det er Jesus, som Gud har velbehag i. Jeg ville gerne have, at Gud kunne have velbehag i mig, og at jeg kunne finde noget af det liv, som Gud har velbehag ved, i mig, men det findes ikke i mig. Der findes ingen, og der kommer ingen troens frugter hos mig, som ikke er berørt af synd. Det bliver ved med at være Jesus og kun ham, som Gud har velbehag i. Også når jeg har troet på Jesus i mange år, så er det stadig der på korset, at hele min frelse og alle mine sande og rene frugter hænger. For Jesus levede det liv, som jeg skulle leve, og jeg må vende mig mod ham og se: at dér er alle troens sande og rene frugter! Der hænger de – på korset – for mig.

For Jesus kendte ikke til synd, da han levede på jorden, og der fandtes ikke svig hos ham. Hele det gode og sande liv, han levede, det levede han for dig og mig. Alt det, som jeg så inderligt kan ønske at se hos mig selv, det er der hos Jesus. Og det er derfor, Paulus kan sige: Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, hvor skulle han kunne andet end skænke os alt – alt med Jesus? Alle gode gerninger i Kristus, alle troens frugter i Kristus, det rette sind i Kristus, det rette had til synden i Kristus. Jeg får lov at vende mig helt væk fra mit kristenliv og se på korset. Uanset hvilken mangel jeg mener at have eller finder hos mig, så havde Jesus ikke den mangel, da han levede sit liv for mig.

Og nu kunne jeg virkelig se, at det er blevet mig til fred, at der kom straf over ham. For den straf, som kommer fra Gud over al den uretfærdighed og ugudelighed, jeg igen og igen ser i mit liv, den straf faldt på Jesus. Og selvom vi tror på Jesus og er kristne, så vil det altid være sådan, at synden bor i os, og vi har kærlighed til den. For i mit kød bor der intet godt, og jeg er i mig selv træl under synden, som Paulus siger. Og derfor er det sådan, at Gud glæder sig over Jesus og stadig arbejder sådan med os, at vi får vores glæde over Jesus og ikke over os selv.

Nu kan jeg være en glad kristen, også der hvor der er synd i mit liv, som vidner om, at jeg ikke er en kristen, for mit kristenliv blev fuldbragt af Jesus. Så uanset om det går godt eller skidt med mig, så er alt fuldbragt for mig, og jeg er fri.

Min samvittighed troede hele tiden, at det var mig, som var udvalgt til at være kristen, men det var Jesus, som Gud havde udvalgt. Helt fra før skabelsen var han den, som var udvalgt til at leve et fuldkomment kristenliv, og du og jeg får lov at få hans retfærdighed tilregnet os ved troen på ham.

Min retfærdighed ses altså ikke hos mig, den ses hos Jesus. Den er hans, men den tilregnes mig. For han gav sig selv hen for at frelse syndere.

Guds retfærdighed er nu åbenbaret uden lov. Ingen lov om forbedring eller forandring i mit liv. Ingen forventninger, krav eller bud, ingen bøn eller bibellæsning. Guds retfærdighed er åbenbaret uden lov. Vi blev helbredt ved Jesu sår.

Hvor herligt, at vi har fået lov at se det! Og hvor vil jeg ønske, at Nyt Livs arbejde kan være med til, at andre også må se, at den sandhed også gælder for dem.

Nyt Livs arbejde

I Nyt Liv har vi forsat ansat Henrik Gren Hansen i en 100% stilling og Mikkel Vigilius i en 40% stilling.

Jeg kan lige for god ordens skyld løbe deres forskellige arbejdsområder igennem.

Henriks:

– Ansvar for hjemmesiden

– Forlagsarbejde med bogudgivelser

– At deltage på vores lejre

– Administrative opgaver

– Bladredaktion

– Forkynderopgaver

Mikkels:

– Være redaktør for Nyt Livs blad

– Forkynde og yde sjælesorg

– At deltage på vores lejre

– Forholde sig til åndelige strømninger i tiden

– Producere 20 minutters videoer til vores videoserie “Den kristne tro”, som ligger på hjemmesiden.

Hjemmesiden

Man kan bruge hjemmesiden forskelligt.

Nogle bruger primært hjemmesiden, når de skal ind for at høre en prædiken eller finde en artikel om et emne eller en bibeltekst. Her er ressourcearkivet ved at have en størrelse, hvor man vil kunne finde en del forskelligt stof. Det kan være et redskab til fordybelse på egen hånd eller i bibelstudiegrupper.

Man kan også finde og bestille bøger fra Nyt Livs Forlag eller kigge efter gode bøger i boganmeldelsesarkivet.

Andre bruger mest hjemmesiden via forsiden. Her vil man hver uge kunne læse et nyt “ugens vidnesbyrd” og et nyt “ugens citat”. “Ugens citat” er hentet fra en artikel eller prædiken, og hvis citatet rammer en, kan det være, man klikker på det og hører eller læser mere af sammenhængen.

Via forsiden kan man også se, når der kommer nye blogindlæg, og det vil der fremover gøre ca. hver 14. dag. Og så vil man også på forsiden blive gjort opmærksom på, når der kommer et nyt blad, nye bøger, nye afsnit af “Den kristne tro”, et nyt lejrprogram, forkyndelse fra lejrene og informationer af forskellig slags.

Bladet udkommer kun tre gange om året (i år to), så det vil af og til være nødvendigt at lægge mere akutte informationer om lejre eller andet af Nyt Livs arbejde ud på hjemmesiden (ændringer i programmet, værelsessituationen eller andet).

Så er der også Kristendommen forfra, som blandt andet rummer Mikkels videoundervisning om den kristne tro, men hvor der også ligger forskelligt andet stof, der særligt retter sig mod søgende eller nye i troen – eller de af os, der kan have brug for at vende tilbage og møde kristendommen “forfra” – det helt basale i troen – det, vi bygger på, og det, der afgør, om man er kristen eller ej.

Persondatalov

Som en del af jer sikkert har opdaget, så er der kommet en ny persondatalov, og det er også en af de ting, som vi arbejder med. I første omgang skal vi finde ud af, hvor vi skal ændre vores rutiner i forhold til den nye lov, og i hvilket omfang vi skal gøre det. Og det er ikke helt enkelt. Fordi loven er ny, kan det være vanskeligt præcist at vide, hvordan man skal håndtere det korrekt, men vi kommer til at bruge noget tid på at få styr på det, også i forhold til hjemmesiden.

Lovsangstoner

Arbejdet med vores nye sangbog går stille og roligt fremad. Vi er nu stort set på plads med, hvilke sange der skal være i sangbogen. Det vil sige: Vi har fundet sangene, hvilken tekstversion vi vil bruge, og hvilke melodier, som vi vil synge sangene på. Vi har omkring 530 sange med, og det er kun små justeringer, der nu eventuelt mangler

Det, som vi så går i gang med nu, er at få melodierne spillet ind og få teksterne skrevet ind. Først når vi har teksten og melodien, kan vi søge om rettighederne. Vi har forsøgt at lave en tidsplan for, hvornår vi har en sangbog, som vi kan bruge, og med den viden, vi har om arbejdet nu, satser vi på at kunne være klar i 2020. Vi har jo ikke nogen erfaring med det, så der er hele tiden risiko for, at der er noget, vi har overset, men vi håber på, at tidsplanen holder.

Børnebøger

Jeg nævnte sidste år, at Henrik Gren Hansen og jeg ville se lidt på, hvilke muligheder vi i Nyt Liv havde for at kunne være med til at udgive nye børnebøger eller genoptrykke nogle ældre. Jeg må indrømme, at sidste år var et ret travlt år. Vi udkom med to bøger, I Kongens nærhed og Guds ord – fundamentet for evangelisk luthersk tro, og vi havde en del arbejde med Luther-andagtsbogen Så fast en borg, samtidig med at Mikkel havde en længere sygemelding. Så da vi sad til landsudvalgsmøde i januar i år, var vi rimeligt slidte, og jeg har kunnet mærke, at energien ikke har været til mere end det, som vi har sat i gang. Og det betyder så, at børnebogsprojektet stort set er sparket til hjørne på ubestemt tid. Vi har talt om forskellige muligheder ved sidste landsudvalgsmøde i juni i år, så vi har ikke helt sluppet det endnu, for vi vil jo gerne, men kræfterne har ikke været der i år.

Jeg nævnte sidste år, at børnebogsarbejdet var noget, hvor Henrik havde lidt ekstra tid, som gjorde, at vi kunne kigge på det. Henrik har ønsket at gå lidt ned i tid, 5 timer om ugen, fra sommeren 2019 og to år frem, og det gør så også yderligere, at vi ikke har den ekstra tid i de to år, og heller ikke når den nye Lovsangstoner også vil fylde mere i de næste år. Så lige pt. er arbejdet med børnebøger sat på pause.

Landsudvalget

For øjeblikket sidder vi 8 i landsudvalget. Det er Bent Christensen, Hans Peter Hansen, Peder Hovgaard, Martin Dørken, Jacob Bach Christensen, Jesper Aagaard, Ruth Magelund og Martin Thise Holm.

Ud over os deltager Mikkel og Henrik også, og Christian Lønbæk sidder med fra KSK.

Jeg vil gerne sige tak til landsudvalget. Tak for det arbejde, som I hver især bidrager med. Jeg ser altid frem til vores landsudvalgsmøder og glæder mig over de snakke, vi har, og det arbejde, som vi er sammen om at udføre.

Lejre

En anden stor og vigtig del af Nyt livs arbejde er vores lejre. Vi har jo vores vinterlejr i uge 7, og så har vi vores bibellejr i uge 29.

Vores lejre fylder en god del af arbejdet i landsudvalget, og jeg synes også ligesom, de binder alt det andet arbejde, vi har, sammen, når vi har mulighed for at mødes her på lejr og glæde os over fællesskabet og styrkes i troen sammen. Det er to af årets højdepunkter hjemme hos os, når vi skal på lejr.

Så vil jeg nævne, at vi er blevet opmærksomme på, at vi ikke har været så gode til at gøre brug af Mikkel og Henrik som forkyndere på vores lejre. Det er vi mere opmærksomme på nu, og vi vil i det omfang, det er muligt, også bruge dem som forkyndere på vores lejre.

Bibellejren planlægger vi i landsudvalget, men vinterlejren har sit eget udvalg bestående af Tina og Christian Lønbæk, Lene og Benny Nørgaard, Maja og Kenneth Ditlevsen og Ruth Thorlund.

Tak for det arbejde, som I har med vores vinterlejr.

Tak

Nyt Livs arbejde drives af så mange, som på den ene eller anden måde hjælper til.

Tak til alle, som er med til at få lejrene til at fungere.

Tak til KSK, som har ansvaret for Nyt Livs grund og Nyt Livs bygninger her på stedet. Tak til jer for det arbejde, I har med at holde og passe stedet her.

Tak også til bestyrelsen for Djurslands Efterskole. Tak fordi, I vil være med til at styre og forme skolen. Det er et virkelig vigtig arbejde, det kristne skolearbejde.

Tak til jer, som støtter Nyt Liv økonomisk. Vi er utrolig taknemlige for de gaver, vi får.

Og tak til alle jer, som beder for Nyt Livs arbejde. Intet er mere afgørende, end at der er brødre og søstre, som vil gå i forbøn os.

Vi har meget at være taknemlige over, og vi må huske at sige Gud tak for de mange gode gaver og muligheder, som han giver os. Vi har virkelig stor grund til taknemlighed.

Og I må også gerne være med til at bede om, at Gud vil sende nogen til at afløse, når der skal nye til i bestyrelser og udvalg.

I Filipperbrevet kapitel 4, vers 6 står der: ”Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak.”

Det er et løfte, vi har fra Gud om, at vi må vende os til ham under alle forhold. Men det siger os også, at kristne kan komme til at leve under mange forskellige slags forhold, og lige nu har vi på en måde gode forhold. Der kan godt komme et tidspunkt, hvor det bliver anderledes. Men der kommer ikke et forhold, hvor vi som kristne ikke må bringe vore ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak.