Jeg vil starte min beretning med at citere nogle linjer fra en børnesang, som vi har sunget derhjemme de sidste par måneder:
1. Lille fugl så glad, som synger på din kvist,
sig mig, hvad du lærte, siden vi sås sidst!
Du fik føde, klæder, meget af din Far,
men du ved ej, hvad jeg kostet har.
2. Jeg har kostet Jesu dyrebare blod!
Sådan begynder andet vers, og jeg er ikke rigtig kommet videre. Jeg har kostet Jesu dyrebare blod, jeg har kostet Jesu dyrebare blod, jeg har kostet Jesu dyrebare blod.
Den sætning har sat sig fast i mig. Tænk, jeg har kostet Jesu dyrebare blod. Jo mere jeg har tænkt over det, desto mere er det gået op for mig, at det virkelig er sandheden om mig på alle områder.
Når jeg ser på alle enkeltdele af mit liv, må jeg sige, at jeg har kostet Jesu dyrebare blod. Når jeg ser på mit arbejdsliv – jeg har kostet Jesu dyrebare blod. Når jeg ser på mit ægteskab med Rakel – jeg har kostet Jesu dyrebare blod. Når jeg ser på mine børn – jeg har kostet Jesu dyrebare blod. Når jeg ser på min tjeneste i Guds rige – jeg har kostet Jesu dyrebare blod. Når jeg ser på det kristenliv, som jeg så gerne ville leve – jeg har kostet Jesu dyrebare blod. Når jeg ser ind i mit hjerte, ser og føler mine urene tanker og onde lyster, må jeg sige: Jeg har kostet Jesu dyrebare blod. Med skam må jeg bekende, at det er sandheden om mig i alle dele af mit liv, at jeg har kostet Jesu dyrebare blod.
Jo mere jeg har tænkt over det, jo mere nedslående synes jeg det er, at det er alt, hvad der er at sige om mig, at jeg har kostet Jesu blod.
Det er jo det, som Bibelen siger: at Gud har indesluttet alt under synd. Men jeg synes linjen her i sangen på en måde siger det så fuldstændigt direkte: Man ser på fuglen, som glad flyver rundt og har fået føde og klæder af sin far, og så siger man: “Men du ved ej, hvad jeg kostet har“, og så kommer bekendelsen direkte: “Jeg har kostet Jesu dyrebare blod.“
Det ramte mig. Tænk, at jeg har kostet det.
Men hvordan har jeg egentlig kunnet koste det? Jeg er klar over, at jeg er dømt til døden, fordi synden er med i alt hos mig, Men Gud havde jo ikke behøvet at betale den høje pris. Han kunne jo bare have ladet mig dø i fortabelsen.
Jeg kan kun forklare det med Guds eget ord: Det var således, Gud elskede verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror, ikke skal fortabes, men have evigt liv. Gud elskede på den måde, at han gav. Han gav det mest dyrebare, han kunne give. Han har et hjerte og et sindelag, som gjorde, at da han så synden hos mig, så den forfærdelige vederstyggelighed som det er, oprør mod Gud selv, så tænkte han: Hvad kan jeg give? Hvad vil være det allerbedste at give et menneske, som har syndet? Jeg vil give min søn, hans blod skal frelse synderen. Således elskede Gud verden (synderen), at han gav sin enbårne søn.
Derfor er den linje om, at jeg har kostet Jesu dyrebare blod på en gang smertelig, fordi jeg har kostet det for Gud, og samtidig helt vidunderlig, fordi Gud elskede mig og alle syndere så højt, så han lod sin søn betale den ufattelige høje pris, nemlig det dyrebare blod.
Det blod, som jeg er mærket med, det råber altid en ting ud: forbigang! Når Gud træder frem i sin dom, da taler blodet: forbigang, forbigang. Denne synder er købt fri med Jesu blod, og dommen går forbi. Jeg vil blive vejet, men jeg er ikke for let, jeg er retfærdig, for Jesu Kristi blod renser for al synd. Han ofrede sig for dig og mig. Vi har virkelig kostet Jesu dyrebare blod. Det er Guds sande hjertelag for dig og mig – han elsker syndere som mig. “Når jeg mig utåleligst føler for Gud i favn han mig tager som yndigste brud“ – o, du forunderlige Gud!
Da jeg en aften skulle putte William og Selma, snakkede vi om det, vi havde læst i Bibelen, og da William så skulle formulere, hvad han tænkte, det ville være godt at sige til nogen i skolen, så sagde han det på den måde: ”Hej, har du lige hørt det: Jesus er død på korset!”
Og jeg tænkte: Ja, det er rigtigt! Tit synes jeg jo ikke, der er noget særligt nyhedsagtigt over det. Jeg har hørt det så ofte. Men i Williams tonefald og udtryk var det helt tydeligt en nyhed: Har i lige hørt det!
Ganske vist er det forenklet til en syvårigs ord, men: ”Hej, har du lige hørt det: Jesus er død på korset!”
Det er jo derfor, vi samles her, det er jo derfor, vi er med i Nyt Liv: fordi vi har set Jesus som korsfæstet for os for vore synder. Vi er frelst. Og det er det, vi vil med vores arbejde: at “vidne højt med trøstigt mod om nåden udi Jesu blod“. Jesu dyrebare blod.
Nyt Livs arbejde
I Nyt Liv har vi forsat ansat Henrik Gren Hansen i en 100% stilling og Mikkel Vigilius i en 40% stilling. Jeg kan lige for god ordens skyld løbe deres forskellige arbejdsområder igennem:
Henriks: ansvar for hjemmesiden, forlagsarbejde med bogudgivelser, at deltage på vores lejre, administrative opgaver, redaktion for bladet, forkynderopgaver.
Mikkels: være redaktør for Nyt Livs blad, forkynde og yde sjælesorg, forholde sig til åndelige strømninger i tiden, producere 20 minutters videoer til vores videoserie ”Den kristne tro”, som ligger på hjemmesiden.
Som I jo sikkert er bekendt med, udkommer Nyt Livs blad 3 gange årligt, og det meste af det, som bliver skrevet, og de prædikener, som bliver holdt på vores lejre, som er henholdsvis en vinterlejr i uge 7 og bibellejr i uge 29, kan findes inde på vores hjemmeside.
Henrik vil sige lidt mere om bladet og hjemmesiden.
Fra beretningen om blad og hjemmeside
v/Henrik Gren HansenBladet
Nyt Livs blad har vi i dets nuværende form sendt ud siden december 2010, men tæller vi tilbage helt fra de første udgaver af Nyt Livs blad, så er vi nu på årgang 50. Det markerer vi ret lydløst. Til gengæld vil vi gerne være med til at markere 500 års-jubilæet for reformationen.
Det er noget, der bliver fejret på mange måder rundt omkring i år med utallige vinkler på reformationen og Martin Luther. Vi vil meget gerne have fokus på det, der var centrum i reformationen, for vi tror ikke nødvendigvis, der er behov for så mange nye vinkler. Det, der var centrum i reformationen, læren om retfærdiggørelsen, de gode gerningers plads i kristenlivet, lov og evangelium, anfægtelse over synden og frelsesvished for Jesu skyld, det er vel noget, som mange mener, de har hørt før, og som vi måske let kan komme til at føle, at vi er udlært i. Men det er vi ikke, og det er Djævelen, der prøver at bilde os det ind.
For som Luther skriver i sin store Galaterbrevskommentar: Derfor siger jeg ofte, at denne lære om troen vel er særdeles letforståelig, og at enhver let kan fatte adskillelsen mellem lov og nåde, så længe det blot drejer sig om ordene. Men når det gælder om at bruge den i vort liv og i vort sind, er den det sværeste af alt.
Og det gælder jo netop om at bruge Guds ord i lov og evangelium. Bruge det på mit eget liv. Til anfægtelse og kamp mod konkret hverdagssynd. Og til glæde og trøst i Jesus som frelseren for al synd.
Derfor har jeg brug for at blive ført ind til centrum igen og igen. Ikke fordi jeg har glemt det med hovedet, at Jesus er død for mine synder, men det er så svært at bruge det i mit eget liv, tage det til mig, leve på det. Og jeg har brug for at få det forkyndt til mig, i dag og i morgen, hvis jeg skal kunne tro på det og leve på det og ikke komme bort fra det: at Jesus er død for mine synder.
Der er noget at fejre i år, og det er, at evangeliet kom tilbage til kirken. Luther genopdagede et evangelium, der var blevet tilhyllet i pavekirken.
Og vi dyrker ikke Luther. Han var et fejlbarligt menneske som alle os andre. Men vi må have lov til at glæde os over og mindes den klarhed og den ild, der brændte på reformationstiden, for:
Guds ord er dyre for os vundet
ved Guds trofaste vidners blod;
det var som tabt, men er genfundet,
vi har den skat og perle god,
for hvilken de gav alting hen,
Gud, lad os vel forvare den!Det er vores bøn for bladet – og det er grunden til, at vi i år også har valgt på en særlig måde at bringe artikler, der relaterer til reformationsjubilæet.
Vi har i redaktionen et ønske om at få flere forskellige personer til at bidrage til bladet. Ofte vil vi spørge efter andagter, prædikener eller bibeltimer, som er blevet holdt mundtligt, og som så kan bearbejdes til artikelform.
Det har vi snakket om både for at gøre brug af flere nådegaver ved at spørge flere personer, og samtidig fordi vi meget gerne vil have flere bibelartikler, der udfolder et vers eller et kapitel eller en bog i Bibelen – og der er mange andagter og prædikener, der bliver holdt rundt omkring lokalt, som godt kunne fortjene at komme ud til en større kreds af mennesker.
Så vil man også kunne mærke, at lederartiklerne fremover bliver af en lidt anden karakter, end det, som vi har vænnet os til. Vi har bestemt os for i redaktionen at vende tilbage til det, som vi egentlig begyndte med tilbage i 2010 og de første numre derefter, nemlig en relativt kort leder med et opbyggeligt, sjælesørgerisk, sigte, frem for de meget lange lederartikler der har præget bladet fra og med det sidste blad i 2012, hvor lederartiklerne typisk har været mere dybdegående vejledninger ud fra problematikker i vores tid.
Den type vejledende, dybdegående artikler vil vi gerne blive ved med at bringe i bladet af og til, men lederen, indledningen på bladet vil vi gerne, skal have en anden karakter.
Hjemmesiden
Vi ønsker, at hjemmesiden skal være en ret vigtig del af Nyt Livs arbejde, og jeg kan også se, at der er flere og flere, der bruger den, så det er jo glædeligt.
I december lavede vi en opdatering af hjemmesiden. Den mest iøjnefaldende forskel er selvfølgelig de ting, der er sket på forsiden.
I midten har vi fået en fast rubrik, der giver genveje til hurtigt og nemt f.eks. at finde prædikener, hvis det er det, man gerne vil.
Der kom en del responser på, at vores ressourcearkiv var lidt svært at finde rundt i, hvis man gerne bare ville ind at høre en prædiken. Og det er jo, fordi vi i ressourcearkivet har samlet næsten alt, hvad vi har af materiale på hjemmesiden, og vi ville gerne give et redskab til at søge bredt i det hele, ud fra emner eller bibeltekster eller forfattere.
Vi har prøvet at gøre ressourcearkivet lidt mere overskueligt ved at skære ned på antal typer materiale, og så har vi givet hver materialetype et ikon, for eksempel har typen andagter/vidnesbyrd en bibel som ikon. Forhåbentlig har det gjort ressourcearkivet mere overskueligt.
Jeg skriver en lille introduktionstekst til alt materiale, der kommer ud på hjemmesiden, for at man skal kunne danne sig indtryk af, hvad det handler om. Det er så også den introduktionstekst, der følger med, hvis man deler en prædiken, en video eller en artikel på Facebook eller andre sociale medier.
Bloggen er nu ikke længere et sammensurium af boganmeldelser og nogle blogindlæg. Hvis man klikker på bloggen, vil man komme ind til en side, hvor vi har alle blogindlæggene – de nyeste øverst – og så kan man se listen over blogskribenter ude til højre, hvor man kan klikke på en person, og så kommer alle de blogindlæg, han har skrevet. Der er kommet flere nye kræfter med til at skrive på bloggen inden for de sidste par måneder, og det glæder jeg mig rigtig meget over, og det vil også betyde, at der bliver mere nyt stof at komme ind på hjemmesiden efter fremover.
Der ligger rigtig meget godt stof her på bloggen. Jeg nævner bare de tre nyeste her, som er blevet lagt ind i juni måned: Peter Vestergaard Olsen skriver ud fra en prædiken, han for nylig har hørt af Øivind Andersen, om den gode svaghed, der gør, at vi må klynge os til Ordet. Stefan Brix Rasmussen tager os med ind i sin læsning af Kolossenserbrevets første kapitel og giver en dejlig og opbyggelig opmuntring til bibellæsning. Og Knud Skov har skrevet et indlæg om, at vi så gerne vil regne ud, hvordan vi får mennesker med ind i Guds rige, men Gud har sine egne veje og måder at føre folk til tro på.
Det er den type indlæg, man kan finde her på bloggen – så følg med her!
Boganmeldelserne har så fået deres egen side. På forsiden kan man i genvejsrubrikken klikke på “Find gode bøger“, så kommer der en liste over bøger, vi har anmeldelser på. Det er tanken, at jeg også fremover vil samle gode anmeldelser, der er skrevet i andre sammenhænge og lægge ind på vores side, sådan at vi med tiden får et godt arkiv, der kan give vejledning til at finde gode bøger – og sortere de dårlige bøger fra.
Men foreløbig ligger der de anmeldelser, som vi har bragt i Nyt Livs blad, de nyeste øverst, og så er det muligt også at gå ind og sortere efter genre eller forfatter eller anmelder. Hvis man for eksempel gerne vil finde en god roman, kan man vælge den genre og finde nogle romananmeldelser. Eller hvis du har en bog i tankerne, som du spekulerer på, om du skal købe til dig selv eller som en gave, så kan du gå ind på siden under “søg“ og skrive begyndelsen på bogens titel eller forfatter, så vil det komme frem, hvis der er en anmeldelse af den bog.
Til slut må jeg fremhæve den ting på hjemmesiden, som bliver ved med at være det, jeg personligt er allermest glad for, og det er “ugens vidnesbyrd“, som kommer hver uge.
Mange forskellige mennesker bidrager her. Siden vi startede er der kommet 107 vidnesbyrd (indtil bibellejren). Det fortæller jo, hvor mange uger vi har haft den nye hjemmeside oppe at køre, men mest af alt så fylder det mig med tak til Gud og til alle dem, der har bidraget og sørget for, at jeg har kunnet lægge et nyt vidnesbyrd ud hver uge i 107 uger.
Det har været utroligt stærkt og godt for mig, og jeg ved også, at der er mange af jer, der læser det og er glade for det nye vidnesbyrd, der kommer hver uge.
Så: Tak til alle jer, der bidrager til hjemmesiden og sørger for, at der bliver noget godt at komme efter og dele ud af også til andre i vores hverdag.
Mest af alt tak for forbøn for både blad og hjemmeside.
Det er nogle gange lidt mærkeligt at sende noget ud, både i bladet og på hjemmesiden, uden at vide, hvem der kommer til at læse det, og hvordan det bliver taget imod. Så er der behov for at folde hænderne og lære, at det er op til Guds ånd at give frugt af vores arbejde. Tak til jer, der bærer med også i dén vigtige del af Nyt Livs arbejde.
Vi har forskellige projekter, som vi har gang i, eller har været i gang med siden sidst, og et af dem er en:
Luther-andagtsbog
Vi har valgt at være med til at markere jubilæet for reformationen, i samarbejde med Luthersk Missions Bibelskoles Elevforening, med en genoptrykning af en gammel dansk Luther-andagtsbog. Så gammel, at der var en del sproglig bearbejdelse, og bogstaverne skulle også lige ændres fra gotisk til ikke-gotisk.
Det har været et stort arbejde, som Henrik har siddet med. Jeg glæder mig rigtig meget over, at vi havde mulighed for at lade Henrik gå ind i det arbejde og kunne være med til at udgive en andagtsbog af Luther. Jeg selv har været glad for det, som jeg har læst af Luther, og jeg glæder mig over at få en bog med lidt kortere stykker af Luther. Jeg hører nemlig til dem, som kan være udfordret, når en bog bliver lang.
Det store arbejde, som Henrik har lagt i den bog, har så betydet, at andre områder har måttet nøjes med et minimum af Henriks opmærksomhed i den periode.
Ny Lovsangstoner
Vi har i det forgange år været i en proces med at få det endelige indhold af vores nye Lovsangstoner på plads. Vi har modtaget forslag fra nogle af jer, og der er stadig mulighed for at komme med forslag frem til august. Vi havde egentlig i første omgang tænkt, at vi skulle have det på plads til september, men vi har rykket lidt på den deadline og sagt, at vi vil være færdig med den del af arbejdet i år.
Det er ikke så svært at finde sange til en sangbog, for vi er så privilegerede i Danmark, at der findes så ufatteligt mange gode sange. Det svære er at sortere sange fra. Vi har ønsket at tage vare på Nyt Livs sangtradition, som I kender den fra Lovsangstoner, med sange, som er præget af det personlige vidnesbyrd om Guds frelse. Og samtidig vil vi gerne udvide Lovsangstoner, så vi fremover kan nøjes med at bruge én sangbog.
Vi nøjes med at koncentrere os om den del af arbejdet, som vi er i gang med, og så tager vi det hen af vejen. Det er rigtig godt, at vi får en ny Lovsangstoner, og I må meget gerne være med til også at bede for det. Vi har brug for Åndens vejledning i det, for der er mange til- og fravalg, som vi skal gøre.
Børnebøger
Hvert år i januar forsøger jeg sammen med Henrik at lave en forsigtig arbejdsplan et år frem i tiden. Det vil sige: I januar 2018 laver vi en arbejdsplan for 2019. Meget af Henriks tid er mere eller mindre brugt med de arbejdsopgaver, som jeg nævnte før, men der er dog også tid, som vi kan bruge på forskellige nye projekter.
Vi er igennem de sidste år blevet gjort opmærksomme på det mangelfulde udvalg af børnebøger på vores bogbord. Derfor har vi valgt at kigge nærmere på det område. Vi har ikke noget konkret endnu men vi vil se efter, hvad vi har af muligheder for at udgive eller genoptrykke gode børnebøger.
Så sammen med Lovsangstoner bliver børnebøger det, som vi arbejder med i 2018 – og måske endnu længere tid, det må vi se.
I Kongens Nærhed
Sidste år nævnte jeg, at Anna Marie og Christian Dørken var i gang med en oversættelse af Tormod Vågens andagtsbog I kongens nærhet.
Det arbejde er nu afsluttet for Anna Marie og Christians vedkommende, og vi vil gerne sige en stor tak for alt jeres gode arbejde med bogen. Vi ved, at det har været en stor opgave, I har taget på jer, men vi er glade for, at I også har givet udtryk for, at det har været opbyggeligt for jer selv at arbejde med.
Det er en andagtsbog, hvor man på et år kommer igennem Det Nye Testamente. Og vi tror, den – med Anna Marie og Christians oversættelse og opdatering af sproget – kan blive til stor gavn og opbyggelse. Claus Munk har også været engageret i arbejdet og har skrevet 19 nye andagter til bogen.
Efter sommerferien skal Henrik i gang med sidste del af processen, og om alt går vel, håber vi på, at andagtsbogen kan nå at udkomme i år.
Da forslaget om at være med til at udgive Luthers andagtsbog kom, var vi klar over, at der blev et sammenfald. Luthers andagtsbog blev naturligvis nødt til at komme i år, hvor vi fejrer 500 års-jubilæet for reformationen. Men vi var samtidig også enige om, at vi ikke ville lade det gå ud over det arbejde med I Kongens nærhed, som har været sat i gang i længere tid. Flere af jer har også spurgt til og givet udtryk for, at I venter efter, at I kongens nærhed kommer. Derfor er vi med til at udgive to andagtsbøger efter hinanden. Nogle har det sådan, at de kun starter op på en ny andagtsbog en gang om året, og derfor kan der jo gå længe, før der er plads til Tormod Vågens bog, men vi var enige om i landsudvalget, at vi ville opfordre til, at man kunne læse andagt både morgen og aften!
Så vi glæder os til, at I Kongens nærhed også udkommer.
Den kristne tro
Vi har på vores hjemmeside liggende en række videoklip på ca. 20 minutters varighed, hvor Mikkel gennemgår den kristne tro. Når jeg nævner det her, er det ikke, fordi det er et nyopstartet arbejde, men fordi jeg gerne vil gøre opmærksom på den serie. Jeg ved ikke, hvor mange, der er klar over, at vi har sådan en serie. Men det er en del af Mikkels arbejde at lave den her gennemgang af den kristne tro.
Jeg er selv utrolig glad for den. Mikkel gennemgår på en rigtig god måde de enkelte dele af den kristne tro. Jeg har selv fået hjælp og vejledning igennem det, og jeg vil også meget anbefale at gå ind og se dem og anbefale dem til andre, som måske er nye i troen, eller som kunne have glæde af at få gennemgået den kristne tro.
Det er emner som: Om den Gud vi alle ved om, Om den kristnes tros indhold, Om Bibelens inspiration, Om bibelens troværdighed, Om gode og sunde fortolkningsprincipper, Om Guds mål med Bibelen, Om samlingen af de bibelske skrifter, Om Guds tale i naturen og i samvittigheden, Om missionens nødvendighed, Om religiøsitetens blinde vej, og flere endnu.
Der bliver cirka lagt en ny video op en gang i måneden, og jeg kan varmt anbefale at gå ind og se dem. Der er virkelig hjælp, vejledning og trøst af hente i dem.
Landsudvalget
For øjeblikket sidder vi otte i landsudvalget. Det er Bent Christensen, Hans Peter Hansen, Peder Hovgaard, Martin Dørken, Jacob Bach Christensen, Jesper Aagaard, Ruth-Nina Magelund, Søren Lindhard Thomsen og Martin Thise Holm.
Ud over os deltager Mikkel og Henrik som ansatte og Christian Lønbæk, som sidder med fra KSK, til vores landsudvalgsmøder. Når jeg gerne vil nævne landsudvalget her, så er det, fordi vi har et tilbagevendende punkt på vores dagsorden, som hedder: Hvem kan vi spørge om at træde ind i landsudvalget? Hvis nogen af jer tænker på en, som måske kunne gå ind i det arbejde, så må I meget gerne komme og sige det til en af os.
Og jeg vil også gerne sige tak til jer, som husker os i forbøn. Det har vi virkelig brug for: at I vil bære med ved at bede for os. Tak for jeres trofasthed.
Tak
Der en del mennesker, som jeg gerne vil sige tak til. Det har jeg stor lyst til, og jeg synes også, det er godt, at vi alle er klar over, at et arbejde som Nyt Livs i alle dele består af mange, som i det stille trofast tjener på hver deres måde.
Der er nogle, som sidder i informationen. Som modtager tilmeldinger og placerer folk på værelserne. Som hver dag følger med og sørger for Nyt Livs økonomi. Som her på lejren søger for, at der er rent og pænt. Som tager sig af alt det tekniske til møderne. Som leger med og passer børnene. Som styrer og håndterer Nyt Livs forlag. Som hjælper med korrekturlæsning, oversættelse, opsætning og layout af bøger. Som hjælper til i køkkenet. Som spiller for os til møderne. Som sidder med i vinterlejrudvalget. Som sidder med i KSK og tager sig af de praktiske ting her på stedet. Som er lærere her på skolen og hver dag driver Djurslands Efterskole. Som sidder i efterskolens bestyrelse med alt det arbejde, det medfører. Som støtter Nyt Liv økonomisk. Som beder for Nyt Liv. Som skriver til bladet og hjemmesiden. Som hver dag arbejder med Guds ord og dagligt må kæmpe med den rette prioritering mellem familien og arbejdet med Guds ord til glæde og gavn for os.
Jeg er utroligt taknemlig for alle jer, som tjenstvilligt har sagt ja til en opgave og gerne tjener med de gaver og det kald, som I hver især har fået. Tak for jeres trofasthed og arbejde. Og jeg ved, at jeg ikke har nævnt alle her, men det er kun for at illustrere, at der er så mange, som bærer med i Guds riges arbejde, og jeg er glad og taknemlig for alt det, som gøres for at fremme Guds rige.
Det rige, som er et skjult troens rige, men som en dag skal være synligt for os, hjemme i Himlen, på den nye jord. Nu er det arbejdsdag for Herren. Dér skal der være evig hvile.
1. Lille fugl så glad, som synger på din kvist,
sig mig, hvad du lærte, siden vi sås sidst!
Du fik føde, klæder, meget af din Far,
men du ved ej, hvad jeg kostet har.
2. Jeg har kostet Jesu dyrebare blod
og den hårde møje, han for mig udstod,
derfor er jeg altid tækkelig og ren,
ja, jeg er Guds egen øjesten.
3. Lille blomst så skøn, som stråler i din pragt,
ikke Salomon bar en så herlig dragt,
men den skønneste af alle blomster små
har ej sådan dragt, som jeg har på.
4. For min synd i Jesu blod er slettet ud;
over mig er glimt af herlighed fra Gud.
Ja, min klædning er Guds Søns retfærdighed,
dermed er jeg klædt for evighed.
5. Lammet, Lammet ene er al æren værd,
dér i Himmelen som og på jorden her.
Tak, o kære Jesus, tak for blod og sår,
som har gjort, at Gud er Fader vor.
