Jeg kender dine gerninger, du er hverken kold eller varm. Gid du var enten kold eller varm! Men nu, da du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund (Åb 3,15-16).
Laodikea lå ca. 70 kilometer fra Filadelfia og var en handelsby, berømt for sin tekstilproduktion, medicinalindustri, banker og handelshuse. De producerede meget eftertragtede øjensalver.
Det var generelt for byens indbyggere, at de var rige, havde det godt, og var tilfredse med livet.
Her møder vi en menighed, som I sammenligning med menigheden i Filadelfai, er i en stik modsat situation.
Menigheden i Laodikea var stor og stærk. De kristne blev regnet for gode kristne med indflydelse og åndelighed. Som byen stod sig godt økonomisk set, stod menigheden sig godt åndeligt set.
Og hvad siger Herren til denne menighed?
Du er hverken kold eller varm! Fordi du er lunken, vil jeg udspy dig af min mund.
Brevet til Laodikea er det strengeste af de syv breve. Der er ingen ros til denne menighed.
At være varm er, at Guds ord er virksomt i hjertet, som Gud vil, at det skal være.
Når man er kold, står man uden for Guds rige og fryser, men de kolde kan frelses!
Men fordi du er lunken, vil jeg udspy dig af min mund.
De er ikke kolde, de fryser ikke, fordi de hører Herren til. De er Guds børn. Tænker de!
De er heller ikke varme, for de tager ikke Guds ord til hjerte og bøjer sig!
De er i en stilling, hvor Herren siger, at han må udspy dem. De er på vej mod undergang og fortabelse.
Den prægtige menighed, som klarer sig så godt, og som ikke mangler noget.
En ærlig kristen kan let konkludere og sige, at det er jo mig, der er lunken. Det falder så naturligt at tænke på sine egne følelser i forhold til Jesus. Jeg er hverken kold eller varm …
Det er ikke et kendetegn på en lunken kristen, at du siger om dig selv, at du er lunken.
Denne lunkenhed, har et helt andet kendetegn. Den, som er lunken, synes godt om sin åndelige situation. Han synes godt om sine oplevelser, synes godt om sine nådegaver. Synes godt om, hvordan Gud bruger ham. Jeg er rig og har overflod og mangler intet, når det kommer til åndeligt liv og rigdom i Gud.
Jesus står ved menighedens dør og banker, men der er så meget larm og selvoptagethed inde på den anden side, så menigheden hører det ikke! Hvor er det ulykkeligt at se for sig. Han, som elsker os og ønsker at frelse os, kan stå uden for døren og banke, men vi hører det ikke …
Nej for her hos os, der går det godt! Vi er rige på åndelig indsigt, vi har i overflod af god forkyndelse, vi mangler intet, når det kommer til indholdsrige sange og gode vidnesbyrd. Jeg er rig og mangler intet.
Det menneske skal vide, at Jesus meget vel kan stå uden for hjertedøren og banke forgæves.
Et eksempel fra Det Gamle Testamente er Saul. Da han var ringe i egne øjne, blev han salvet til konge. Hvordan kan du vælge mig som den ringeste? (jf. 1 Sam 9,21).
Men senere i Sauls liv havde han haft store oplevelser med Gud. Det var ved Guds kraft,
han havde vundet sejre. Ved Guds hjælp havde han nået sin position. Det førte til, at Saul ville have ære og magt og indflydelse og mente sig berettiget til det på grund af det, Gud havde gjort med ham.
Ud fra sammenhængen ser vi, at lunkenhed er dette, at man føler sig rig. Man er tilfreds med sig selv. Meget tæt på egenretfærdighed.
Intet har Herren større vanskeligheder med, end det egenretfærdige hjerte.
Du siger: Jeg er rig, og mangler intet, men hvis nogen er elendig og ynkelig og fattig og blind og nøgen, er det dig! (v.17).
Der er en blindhed, som er værre end den legemlige blindhed.
DU er elendig og ynkelig og fattig og blind og nøgen. Kan du se det? Eller er du blind?
Jesus står ved døren og banker! Hvordan lukker du ham ind? Hvordan åbner du døren? Der er jo ingen håndtag på hjertedøren.
Døren går op i det øjeblik, du hører Herrens røst! I det øjeblik, du hører Herrens røst, da bøjer du dig dybt for ham. Da erkender du: Jeg er fattig, blind og nøgen! Da rækker du de tomme hænder frem mod Jesus. Da går døren op, og Jesus træder ind, og du skal holde måltid med ham og han med dig.
Da har du fulgt det råd, som Jesus gav til Laodikea i v.18:
Så råder jeg dig til hos mig at købe guld, der er lutret i ild, for at du kan blive rig, og hvide klæder at iføre dig, for at din nøgenheds skam ikke skal ses, og salve til at salve dine øjne med, for at du kan se.
Lyd
Åbn lyd i nyt vindueUdgivet af
Jacob Knudsen
Jacob Knudsen, Haderslev, medejer af Gammelbro Camping.