En aften i efteråret 1999 blev jeg ringet op af en norsk skipper, Sveinung Kristiansen, som lå ved kaj med sin trawler i Hirtshals. ”Kom herop, jeg har noget, jeg vil vise dig”, sagde han.
Da jeg kom op på skibet, viste Sveinung mig en video, som han havde fået fra en skotsk trawler. Vi satte os i kabyssen med et 8 tommers fjernsyn og så videoen, som var lavet af amerikaneren Bill Gaither. Det var stille, gamle vækkelsessange, som vi kendte: ”Salige vished”, ”Jesus hold mig ved dit kors”, ”Gå mig ej forbi, o frelser” og mange andre.
Vi sad fire mand i kabyssen, men der var 30.000 tilhørere i hallen, hvor videoen var blevet optaget i Californien. Vi blev fanget af sangene, og vi kom naturligt til at tale om muligheden for at arrangere noget lignende i Norge og Danmark.
På vej hjem mellem Hjørring og Brønderslev kom Fanny Crosbys sangvers frem for mig:
”Stolende på dig alene
se mig for din fod!
Læg mit sønderknuste hjerte,
frelser med dit blod.”
Jeg måtte standse bilen – jeg kunne ikke se vejen. Gud rørte ved noget dybt inde i mig, som jeg ikke kunne slippe. Da jeg kom hjem, ringede jeg til Uffe Andersen og fortalte ham om det, jeg havde set på skibet, og spurgte forsigtigt, om vi skulle prøve at lave noget lignende i Danmark. Han svarede prompte,
at han havde haft samme tanke. Vi blev enige om at kontakte Per Rasmussen. Pers kommentar var: ”Det går aldrig i Danmark, men jeg er med.”
Vi var en flok, som bad meget om Guds ledelse i denne sag. Vi ønskede, at Gud måtte vise os, om det var Hans vilje, at vi skulle fortsætte med tanken om at lade mennesker høre Guds kald gennem de gamle sange. Vi vidste, at vi under ingen omstændigheder kunne føre mennesker til Gud uden Hellig-åndens kraft. Det skulle ikke være menneskers værk, men Guds alene.
Vi begyndte at samle folk, som var enige om sigtet med arrangementet. Første arrangement blev i efteråret 2000 i Vesterkirken i Stenum. Jeg havde prøvet at finde et egnet lokale flere steder, men der var lukket, og nogle steder var det meget dyrt. Det kom ledelsen i Vesterkirken for øre og de tilbød os et gratis lokale.
Vi var meget usikre på, hvor mange der ville komme. Der blev lavet plads til 650 i Stenum, men vi aftalte, at når de første kom, skulle de sætte sig oppe foran. For vi regnede med højst 125-200.
Da aftenen skulle begynde, var salen fuld, og 150 mennesker måtte køre forgæves. Alt var optaget.
Det var starten på ”Sange Vi Aldrig Glemmer”. Denne første aften blev optaget både på VHS, CD og kassettebånd.
Der var mange overvejelser omkring indholdet i arrangementerne. Hvilken musik skulle vi bruge? Hvordan kunne vi blive bevaret i et sundt spor i en situation, hvor alt skulle fornyes? Musik er en gave fra Gud, men ligesom alt andet kan den misbruges, og da bliver det til forbandelse i stedet for velsignelse.
Vi var bevidste om, at vi stod med et stort ansvar, og vi måtte se på, hvad Bibelen sagde om sangens og musikkens åndelige formål og plads i Guds menighed.
Her er det ikke bare et spørgsmål om menneskelig smag. Som alt andet inden for Guds rige må det bedømmes åndeligt ud fra Bibelen. Kristen sang og musik må altid være præget af gudsfrygt. Også når vi synger glade sange, er gudsfrygten til stede. Vores grundlæggende glæde er netop glæden over, at vi på grund af Jesu blod har fred med den hellige Gud og kan kalde ham for vores Far.
Da vi sad og skulle finde vej frem i dette spørgsmål, var vi klar over, at vi ønskede et modstykke til den moderne musik, som har nedbrudt gudsfrygten og har medført, at verdsligheden har taget overhånd i mange kristne forsamlinger.
Den sang og musik, som er præget af Herrens Ånd, vil altid styrke gudsfrygten og glæ-den over Jesus som vores frelser.
Vi kan ikke bruge hvad som helst, men kun det, som stemmer med Guds Ånd. Det må vurderes af dem, som selv er blevet åndeligt vakt og har fået indsigt i evangeliet (1 Kor 2,12-16).
Forvirringen opstår på dette område, når menneskelige tanker kommer til at bestemme, og alt bliver til diskussionsemner. Man kan næppe med argumenter overbevise nogen om disse ting, hvis de ikke selv har oplevet åndelig vækkelse og fornyelse: ”Tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje” (Rom 12,2).
Vi var bevidste om, at vi befandt os i en tid med larmende musik overalt i kristne sammenhænge, og ud fra Skriften så vi det som et tegn på frafald fra den levende Gud.
Da Moses vendte tilbage fra Sinai Bjerg hørte han og Josva larm fra lejren. Josva troede, at det var krigslarm (2 Mos 32,17). Men Moses havde et bedre øre for sang og musik.
Han sagde: ”Det er ikke sang om sejr, der lyder, det er ikke sang om nederlag, der lyder, det er larmende sang, jeg hører” (2 Mos 32,18). Det var ikke sang til Guds ære, men larmende sang, der lød, mens folket dansede rundt om guldkalven.
I Amos’ Bog, der handler om et frafaldent folk, har vi et andet eksempel på, hvordan sang og musik kan afspejle et folks åndelige tilstand. I Am 5,23 siger Herren gennem sin profet: ”Spar mig dog for eders larmende sang, eders harpeklang hører jeg ikke” (DO 1931). Desværre gav folket ikke agt på profetens ord, så det omvendte sig. Derfor ville Herren ikke længere bære over med det.
Resultatet var, at deres fester blev vendt til sorg og deres sange til klage (Am 8,2 og 8,10).
Skriftsteder som disse pegede for os i retning af, at larmende sang og musik i den kristne menighed ikke blot er et tegn på frafald, men også er en vederstyggelighed for Gud. Satan har bragt stor forvirring ind i mange kristne forsamlinger ved hjælp af larmende musik. Det er en musik, som modarbejder det, som er formålet med sang og musik i menigheden:
”Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i jeres hjerte til Gud” (Kol 3,16).
”Tal til hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng og spil af hjertet for Herren, og sig altid Gud Fader tak for alt i vor Herre Jesu Kristi navn” (Ef 5,19-20).
Efter alle disse tanker prøvede vi at sætte sangarrangementerne sammen, så de kunne fremme det bibelske formål med kristen sang og musik. Vi ønskede at give plads for den nye sang, som Gud lagde i vor mund, da han frelste os fra fortabelsens grav (Sl 40,2-4; Åb 14,3-5).
En ældre forretningsmand fra Ålborg kontaktede mig nogen tid efter et arrangement og sagde:
”Jeg vil gerne fortælle at vi var med til ’Sange vi aldrig glemmer’. Jeg inviterede hele min familie til sangaftenen. Vi har i 40 år ikke snakket om Guds ord og ikke bedt sammen. Men den aften forandrede hele vores tilværelse sig. Nu beder og synger vi sammen.
Min hilsen til jer alle fra ’Sange vi aldrig glemmer’ er med Sefanias’ Bog 1,7: Vær stille for Gud Herren, Herrens dag er nær! Herren har beredt et slagtoffer, Han har helliget dem, han har indbudt.”
Gud har givet sin Søn som et offer for vore synder. Nu indbyder Gud os til at bringe os selv som et offer til Ham, der ofrede sig for os (Rom 12,1). Det er vores åndelige gudstjeneste. Måtte vi med hjertet høre og tage imod hans indbydelse.
Under alle koncerter med ”Sange Vi Aldrig Glemmer” har vi foretaget indsamlinger, som er gået ubeskåret til bibler til russiske fængsler og til Rumænien. Mellem 70 og 100 sangere har deltaget i det store kor 12 forskellige steder rundt omkring i Danmark. I de 10 år med ”Sange vi aldrig glemmer” har vi foretaget 10 indspilninger. CD- og DVD-udgivelser kan bestilles på Nyt Livs Forlag på telefon 2341 5591 eller på mailadressen: svag@info.dk.
De kærligste hilsener ”Sange Vi Aldrig Glemmer” – Jørgen Christensen
Artiklen er fra Nyt Livs blad nr. 1-2011. Hele bladet kan læses her.
Udgivet af
Jørgen Christensen
Jørgen Christensen, Dronninglund, formand for KSK