Det nye blad er blevet sendt ud til alle abonnenter i denne weekend. Temaet på tværs af flere artikler er centralt: Hvordan kan jeg vide, om jeg er en sand kristen? Nedenfor følger nogle pluk fra artiklerne – og links til videre læsning:
Citater om frelsesvished:
Vished i troen er ikke noget, man opnår som ung, og så varer den livet ud. Det er ikke meningen, at man skal vide sig frelst på en sådan måde, at man så kan slå sig til ro. Troens vished er ikke noget statisk, men noget dynamisk.
(Fra artiklen: Troens vished af Preben Skov Jensen)
Hedder det: Du må først af hjertet tilgive den, som har syndet imod dig, så ved man aldrig, om man helt har magtet denne tilgivelse. Man vil stadig være ængstelig for, at der alligevel er noget, som man ikke har tilgivet.
(Fra artiklen: Retfærdiggørelse og trosvished af Carl Fr. Wisløff)Om så min onde natur rasede tusinde gange mere, om min synd var tusinde gange større, om mit hjerte fordømte mig tusinde gange hårdere, så er Gud dog større end mit hjerte og Kristi blod og lydighed tusinde gange mægtigere end min synd. Det er Kristi fuldkommenhed, som er min trøst, min retfærdighed og min ros nu og til evig tid.
(Fra artiklen: Tilstrækkeligt af C.O. Rosenius)Gud har selv sagt, at det er sådan, vi skal regne med, det er at være kristen. Det er at leve i tro, uden at kunne se og mærke, at han er der. Sådan har Gud bestemt, det skulle være. Gud vil nemlig, at vi skal lære at holde os til det, der står om ham i Bibelen, i stedet for det vi kan se og mærke. For det svinger op og ned, hvad vi føler, og hvor stærk vores tro er, men det svinger aldrig op og ned, hvad der står i Bibelen. Det står fast!
(Fra børneandagterne: Tro på noget usynligt af Henrik Gren Hansen)
Citater fra de to artikler om genfødelsen ud fra Første Petersbrev:
Den hellige Gud kan og vil ikke se med mildhed og overbærenhed på ondskab. Al ondskab vækker Guds vrede og nedkalder hans dom. Som mennesker i Adams slægt er vi onde af natur og gør uophørligt ondt. Hvad kan vi mennesker gøre ved dette? Hvad kan vi gøre for at redde og frelse os selv? Bibelens svar er lige så rystende, som det er klart: Vi kan intet gøre. Lige så lidt som en fysisk død kan ændre ved sin tilstand, lige så lidt kan en åndeligt død gøre det.
(Fra artiklen: Før genfødelsen af Mikkel Vigilius)Hvis du er født på ny, hvordan gik det da til? Hvordan kom du til tro på Jesus? Hver eneste kristen har sin egen særlige historie. Men dette er fælles for alle: Genfødelsen skete, og troen blev til ved Guds ord, ved evangeliet om Jesu frelse.
(Fra artiklen: Genfødt ved Ordet af Mikkel Vigilius)
Glimt fra nogle vidnesbyrd i bladet:
Mens hun havde søgt efter svar i Bibelen, havde Helligånden åbnet hendes øjne og født hende på ny (…) Jesus var død for hende på trods af, hvem hun var. Hun, som havde troet, at ingen kunne elske hende, fik nu at vide af den levende Gud, at han elskede hende – så meget, at han havde givet sit liv for hende.
(Fra bogen: Den anden side af Trine Aybar)Hans mor havde bedt mange bønner for William, men hun nåede ikke selv at se den fantastiske måde, Gud svarede hendes bønner på. Men bønnerne var samlet i guldskåle foran Guds trone. Gud havde hørt hver eneste bøn, hun havde bedt for sin søn.
(Fra artiklen: Der er magt i de foldede hænder af Martin Haahr)Når ordet går ud fra Guds mund, når Jesus bliver menneske, er det for at gøre Guds vilje og tage straffen for verdens skyld og synder. Det får bjerge og høje til at bryde ud i jubel! Markens træer klapper i hænderne! Så må det også give grund til fryd og jubel i mig!
(Fra artiklen: Skaberen slår sit telt op på jorden af Rebecka Bach Christensen)Så skete det første under i mit liv: Min samvittighed blev vakt. Den havde været begravet i 30 år. Jeg havde levet et verdsligt og egoistisk liv og havde haft det godt med det. Men nu blev min samvittighed vakt ved Guds ord. Det var, som om Gud fik en krog i mit hjerte og begyndte at trække mig ind til sig. Men jeg kæmpede imod. Jeg oplevede det som en indre kamp, hvor jeg i mit sind forsvarede mig selv og mit syndige liv: ’Jeg er trods alt ikke Hitler. Jeg er ret god. Hvis Gud eksisterer, så accepterer han mig, som jeg er. Skulle jeg have brug for syndernes forladelse?’
(Fra artiklen: Kors og kærlighed af Mikkel Vigilius)
Citater fra øvrige artikler:
Uden kærligheden er tro og visdom intet. Det må vi huske på, for det er så utroligt nemt og hurtigt gjort for os, at vi sier kærligheden ud af Guds lov og ud af Guds ord. Så står vi tilbage med visdom og tro, men vi står stolte og sikre i vores eget selvbedrag og vores egen visdom, alt imens vi ikke viser barmhjertighed mod vores næste – og samtidig tænker, at vi er de gode.
(Fra formandens årsberetning af Martin Thise Holm)Saul, hvor var det bittert, at du skiftede gud. Fra at være vendt mod Herren, vendte du dig mod mennesker, som svigtede dig. Du blev desperat, da du så, at de gik bort. Så satte du alle kræfter ind på at fastholde dem. Du troede, at du alligevel kunne bevare Gud som din ven. Men du tog fejl. Det blev dem, der blev bestemmende i dit liv. Saul, jeg forstår dig. Hvad betyder mennesker ikke i mit liv?
(Fra artiklen: Saul – ligner jeg dig? af Hans Erik Nissen)For de fleste er det ikke så vanskeligt at se, at vores følelsesliv er behersket af synd: Vi har lyst til så meget, som ikke er efter Guds vilje. Adskilligt vanskeligere er det for mange at indse, at viljelivet også er underlagt syndens herredømme. Man lever på illusionen om den frie vilje. Men allervanskeligst er det måske – særligt for intellektuelt anlagte mennesker – at acceptere, at det samme også gælder fornuften og erkendelsen. Det faldne menneske mangler selve evnen til at forstå evangeliet.
(Fra artiklen: Det faldne menneske og Guds ord af Jan Bygstad)Jesus ønsker for dig og mig, at vi skal være glade. Men på hvilken måde? Glade i Herren. Der er tale om troens glæde, som ikke altid er en følbar glæde. Glæd jer altid. Hvem kan det? Tænk på alt det, der sker omkring dig. Men alligevel lyder ordet: Glæd dig altid. Selve hemmeligheden ligger i følgende tilføjelse: “i Herren”. Den, der altid vil glædes, må glæde sig i Herren ved Herrens Ord.
(Fra bogen: Kristusglæde af Stefan Brix Rasmussen)
