Julen nærmer sig, og vi ønsker med bladet at forkynde det evangelium, der ligger i, at Jesus blev inkarneret – at han blev menneske – for at frelse os.
Der ligger også et forbillede i, at Jesus ydmygede sig og blev vores tjener. Både evangeliet og forbilledet går Olav Valen-Sendstad i dybden med i sin bibeltime Den fornedrede Gud. I mere enkel form behandles inkarnationens betydning også i børneandagterne om Vores herre og bror og i artiklen Rige til evig tid, som er en gennemgang af Luthers julesalme “Lovet være du, Herre Krist”.
Mikkel Vigilius giver vejledning i, hvordan vi må tænke om de børn, der dør, før de bliver døbt – måske allerede i moders liv. Er der håb for dem? Ikke bare et håb ud i det blå, men et håb på bibelsk grund? Artiklen Udøbte børns frelse vil give trøst og hjælp til dem, der har mistet – og giver samtidig undervisning i forholdet mellem dåb og tro. Kan man sige, at de hjælpeløse spædbørn kan tro – og kan de tro allerede inden den gave, de får i dåben?
Som altid er bladet også fyldt af små opbyggelige stykker, andagter og prædikener/prædikenuddrag. Læs bl.a. Mikkel Vigilius’ prædiken Frimodighed på dommens dag, der handler om, hvordan vi forholder os til ordet om Guds vrede. På denne reformationsdag d. 31. oktober må vi stille det spørgsmål, som prædikenen stiller os overfor:
Hvem forstår Luther? Hvem forstår hans glæde og jubel, da han endelig fik lys over evangeliet om Kristi frelsergerning? Det gør kun den, der har mødt Gud og lært ham at kende i hans hellighed og vrede – og er blevet anfægtet!
Vores lutherske vækkelsesbevægelser i Norden fødtes ud af glæden over dette evangelium. Men troen går ikke i arv. Den må skabes på ny i hver ny generation i det personlige møde med Gud og i tilegnelsen af hans ord.
Læs også Formandens årsberetning og gennemgangen af afsnittet De helliges fællesskab fra sangbogen Lovsangstoner.
