Endnu den dag i dag samles mennesker ved Jesu ”krybbe”. På ny siger de ligesom hyrderne til hinanden: “Lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket, og som Herren har forkyndt os.” På ny finder vi glæden i dette barn, hvormed Gud gav os frelsen.
”I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.”
Derfor synger vi med på den nye sang:Og englenes hære
sang: Gud være ære!
En frelser er født på den syndige jord!For syndere samles dér, hvor frelsen og nåden findes. De behøver evangeliet om Jesus. Derfor mødes de samme syndere ved Jesu kors.
Sangen På Betlehems marker forkynder dette juleevangelium klart og enkelt og med vækkelsens tone – som Thorkil Lundberg udfolder i sin artikel i serien “Sange med hjertet”.
Julesangene og adventssangene kan være en stærk og indholdsrig nøgle for os til at blive lukket ind i julens og adventstidens budskab. Prædikenen De knuste hjerters fest tager fat i en lang række salmer og belyser ud fra dem, hvad der er julens baggrund, og hvorfor julens budskab måske i virkeligheden allerbedst gribes af den, der sidder i syndens og dødens mørke skygger.
I adventstiden er fokus ikke kun på Jesu første komme, men i særdeleshed også på Jesu andet komme. Vidnesbyrdet Måske Jesus kommer igen i aften? og andagten Mine øjne har set din frelse vil gøre os stille for, at vi nærmer os dommens dag. Det samme vil afslutningen på den skønlitterære serie Våg, hvor vi følger præsten Joakim, der befinder sig i en dyb livskrise og har et anfægtende vidnesbyrd fra den tidligere missionær Frederik, som han ikke kan ryste af sig.
Ud over advents- og juleartiklerne er temaet for årets sidste blad evolutionslæren og den bibelske skabelsesberetning. Åbner Bibelen for, at der var død i skaberværket før menneskets fald i synd? Flere og flere bibeltro kristne vil svare ja til det spørgsmål. Men er det foreneligt med de bibelske teksters ordlyd og intention? Og hvad er konsekvenserne for etik og menneskesyn?
Mads Jakob Thorlund Jakobsen og Poul Hoffmann viser med deres artikler Evolutionslærens etiske bivirkninger og Latter i afgrunden, at de etiske konsekvenser af at åbne for evolutionslæren er uoverskuelige og uforenelige med grundlæggende teologi og bibelsk etik.
Mikkel Vigilius tager i lederartiklen fat om sagens kerne ud fra de centrale bibeltekster. Det er smerteligt, når vi som bibeltro kristne er uenige om væsentlige spørgsmål. I artiklen lader Mikkel Vigilius de bibelske tekster komme til orde, præsenterer sig egen forståelse af dem og også argumenterne for at åbne for evolutionslæren. På baggrund af denne udfoldelse opfordres vi til at blive ved det, som de bibelske tekster overbeviser os om – uanset hvilke omkostninger det måtte have. Det er afgørende, at vi også i dette spørgsmål bevarer et oprigtigt forhold til Bibelen, og at vi ligesom Luther må hente frimodighed i, at vores “samvittighed er bundet af Guds ord”.
Det vil jeg give som et fundamentalt og generelt sjælesørgerisk råd til alle kristne angående alle dele af Bibelens lære: Bliv altid ved det, som bibelteksterne overbeviser dig om! Det er afgørende for et oprigtigt forhold til Gud og hans ord, og det er afgørende for en frimodig tro.
Også i dette blad fortsætter nye og gamle serier.
Det andet afsnit af serien Bibelens mest misforståede vers tager fat i Jesu ord om, at vi ikke skal dømme.
En af Nyt Livs venner fortalte på et tidspunkt på en lejr i Fjellerup, at når han modtog bladet, glædede han sig altid til at se, “hvem der nu var blevet frelst” – med reference til serien “Sådan kom jeg til tro”, hvor Mikkel Vigilius interviewer mennesker, der med vidt forskellig baggrund har taget imod evangeliet.
I dette nummer møder vi en kvinde, der er kommet til tro på Jesus efter mange års søgen og famlen i mørke. Anne-Louise Groll fortæller om, at det netop var, da hun ramte bunden, at hendes omvendelse til Jesus begyndte. Nu vidner hun hun for os om den store rigdom, hun har fundet i Jesus – som ikke har gjort livet og troen lyserød, men som er en trøst og styrke, der bærer hende gennem livet:
Personligt har jeg svært ved at forstå dem, som oplever det harmonisk og dejligt at komme Gud nær. Sådan oplevede jeg det ikke. Jeg syntes, det var forfærdeligt. Jeg så mig som totalt skyldig og fortabt. Jeg blev også hamrende bange for Gud og hans vrede og dom. Men det var det, der gjorde, at jeg fik brug for Jesus og korset. Gud viste mig: Du er en fortabt synder, og du har brug for Jesus som din frelser!
Det blev enormt stort for mig, Gud elsker mig så højt, at han ofrede sin egen søn for mig. At jeg er fri og frelst ved det, som Jesus har gjort for mig på korset. Den rigdom, vi har i Jesus, kan ikke gøres op i forhold til noget af det, vi kan få i denne verden.
Endelig bringer vi i bladet stykket Nådens trone med et klart og centralt evangelisk indhold – en indbydelse til at komme til Jesus. Artiklen kan printes som en traktat til uddeling her.
