Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Forrige indlæg:
Livestream møderne fra vinterlejr

Livestream møderne fra vinterlejr

D. 6.-8. februar har vi vinterlejr i Fjellerup. Daniel Burgdorf, lærer på Luthersk Missions Højskole i Hillerød, vil gennemgå Galaterbrevet på fire bibeltimer. 

Møderne livestreames på Nyt Livs YouTube-kanal.

Tidspunkter:

Fredag d. 6. kl. 19.30 (Gal 1,1-2,10: Jesu Kristi evangelium)
Lørdag d. 7. kl. 10.30 (Gal 2,11-3,29: Frelst ved tro – ikke ved lovgerninger)
Lørdag d. 7. kl. 15.30 (Gal 4,1-5,12: Fra slaveri til barnekår)
Søndag d. 8. kl. 10.00 (Gal 5,13-6,18: Et nyt liv i Ånden)

Daniel skriver som en intro til timerne:

Galaterbrevet er et lille, men meget vigtigt brev.
Martin Luther sagde om det: ”Galaterbrevet er mit brev, jeg har trolovet mig med det; det er min hustru.” Det sagde han formentlig, fordi Galaterbrevets klare budskab havde været med til at føre ham selv ud af trældom under loven ind i evangeliets klare lys. Netop dette budskab var det centrale i Luthers opgør med den falske lære i pavekirken på den tid.
Men dette budskab er ikke mindre aktuelt i dag. Ligesom på Paulus’ tid og på Luthers tid står vi i dag i konstant fare for at blive ført væk fra det sande evangelium om frelse på grund af Jesus alene og i fare for at misbruge evangeliet og friheden i Jesus som en frihed til et liv i synd.
Det er min bøn, at de fire bibeltimer, hvor vi skal dykke ned i Galaterbrevets stærke budskab, må være med til at skabe og bevare os i en sand og levende tro på Jesus.

Se detaljeret program for lejren her.