Værdifuld

Forældre til børn med Downs mødes ofte af spørgsmålet: Vidste I det slet ikke på forhånd? Hører man til den lille gruppe, der siger, ”jo, det gjorde vi faktisk,” kommer næste kommentar næsten med usvigelig sikkerhed: ”Det må jeg nok sige. Hvor er I stærke! Det havde jeg nok ikke klaret.” Men det er ikke det, disse forældre har brug for at høre. Inden i dem skriger det: Nej, vi er ikke spor stærke, vi kan faktisk overhovedet ikke overskue det, men vi vil bare ikke slå vores barn ihjel (s. 101).

Hvorfor læse en bog om abort? Bliver man ikke bare deprimeret af det? Der er jo ikke noget at gøre – slaget er vel tabt for længst? Sådan kunne man måske godt fristes til at tænke. Men aldrig har der været så akut brug for at besinde sig på spørgsmålet om abort som lige nu.

Den almindelige bevidsthed om abortsagen har i høj grad været tegnet af kritiske spørgsmål til Kristendemokraterne i politiske debatprogrammer. Her har man de seneste årtier set partiformænd i vekslende grad forsøge at smyge sig uden om partiets traditionelle og – efter det store flertals mening – forældede holdning.

Men på en tragisk baggrund er spørgsmålet om abort nu kommet højere op i folks bevidsthed som et etisk problem: Etisk Råd har brugt 50-året for indførelsen af den frie abort i Danmark som anledning til at genoverveje den nuværende grænse på 12 uger, og et flertal på 9 personer mener, at grænsen skal flyttes, så man frit kan vælge abort frem til uge 18.

Det vidste Ketty Dahl ikke, da hun brugte 50-året som anledning til at skrive bogen Værdifuld. Men udviklingen har kun gjort bogen endnu mere aktuel og vigtig.

Bogen ”Værdifuld” er en mosaik af stemmer, der belyser kampen for livet. Ketty Dahl, der er billedkunstner og forfatter til bogen, har gennem mange år været engageret i Retten til liv. Hun har selv flere kortere indlæg igennem bogen; men ellers ligger hovedvægten på hendes interviews med tre nøglepersoner i abortkampen. Orla Villekjær kan fortælle om at være far til et barn med Downs syndrom – og om Søren Kierkegaard, Kaj Munk, abortmindelunden og de mange konflikter, han har stået i som landskendt præst og abortmodstander. Kerstin Hoffmann er uddannet læge og ansat i Retten til liv. Hun deler bl.a. ud af sine mange gode refleksioner om den svære samtale om abort. Ellen Højlund Wibe, som er landssekretær for Retten til liv, lukker os ind i, hvad der driver hende i arbejdet, og har bl.a. et tankevækkende perspektiv på evolution og menneskesyn. Derudover giver Maria Bentsen et stærkt vidnesbyrd om sit liv, efter at hun fik foretaget en abort: den skyld, hun følte, og hvordan hun mødte Jesus i det.

Bogen afsluttes med en række citater af 44 forskellige personer – et kor af stemmer, der taler det ufødte barns sag.

I Ketty Dahls bog debatteres det ikke, om abortgrænsen skal være på 12 eller 18 uger, for her er standpunktet, at abort i det hele taget ikke skal være tilladt (undtagen i de ekstreme tilfælde, hvor man må vælge mellem barnets og moderens liv).

Værdifuld er heller ikke en bog, der forholder sig løsningsorienteret på det realpolitiske plan: Hvordan skal vi få afskaffet den frie abort i vores samfund og kultur?

Til gengæld er bogen båret af en smittende glød, der vil opildne os til kamp – der hvor vi er – for samfundets svageste: de ufødte børn. Den er et tiltrængt pust på det bål, der burde brænde med uformindsket styrke efter 50 år – men som i realiteten hos mange dysses mere og mere ned og kvæles i resignation, for efterhånden at blive helt udslukt. Vi har brug for at være klar over, hvad det er, der foregår i vores samfund hver eneste dag. Vi har brug for at få del i den smerte (igen). Også selvom vi ikke kan rumme den. Også selvom der ikke er nogen umiddelbare løsninger.

Som Ketty Dahl skriver i indledningen til bogen: ”Vi kan ikke rumme, at 40 børn om dagen fjernet ved abort svarer til to skoleklasser, hvilket på en uge vil svare til en skole med 280 elever (…) 40 børn om dagen. Tja, det er bare et tal. Men tallet har ansigter, små ansigter, små fingre, små hjerter med hjerteslag” (s.6).

Og Ellen Højlund Wibe råber os op: ”Kan man være kristen i noget som helst samfund uden at forsøge at redde lidende og døende mennesker uden for sin dør?” (s.149).

Men bogen gør mere end at opildne. Bogen formidler også megen viden og udruster os til den svære samtale om abort. Særligt i interviewet med Orla Villekjær får vi indblik i abortmodstandens historie, sådan som den er erfaret af en af de ledende skikkelser, som har gjort modstanden synlig herhjemme i Danmark. Bogens øvrige kapitler giver bl.a. indsigt i, hvilke ideologier der ligger bag den frie abort, og hvordan vi som kristne må imødegå de tanker.

Det kan vi gøre ved bibelsk argumentation – men i kraft af at vores kultur gennem århundrederne er blevet formet af det kristne verdensbillede, findes der trods det almindelige socialdarwinistiske menneskesyn også stadig et fælles værdigrundlag at appellere til. Den kraftige reaktion, som abortmodstanden næsten altid møder, kan i mange tilfælde have som brændsel, at abortmodstanderne fungerer som samvittighedens stemme i et samfund, der forsøger at slippe væk fra netop denne indre, anklagende røst.

I interviewet med Maria Bentsen får vi et stærkt eksempel på, hvor ødelæggende det kan være for et menneskes liv at have fået foretaget en abort, og hvordan frisættelsen ikke sker ved at pakke det væk, men ved at erkende skyld og modtage tilgivelse. Det er et personligt vidnesbyrd og et budskab, der er hårdt brug for i et samfund, hvor abort betragtes som et lægeligt indgreb på niveau med at få fjernet sin blindtarm.

”Jeg fik aborten, og jeg kan huske, at det første, de spurgte mig om, da jeg vågnede op, var: ’Vil du ha’ et glas saftevand?’ Det var helt surrealistisk. Jeg havde lige fået fjernet mit barn, og så spurgte de, om jeg ville have et glas saftevand. Så blev jeg ellers hurtigt verfet ud af døren, for det var bare en overstået operation. Fosteret var fjernet, og der var ingen grund til at blive der” (s.134).

Abortmodstandere bliver ofte beskyldt for kun at se det fra fosterets synsvinkel og være ligeglad med kvindens liv og ønsker. Men det er langt fra sandt. Bogen emmer af omsorg for og kærlighed til de kvinder og par, der i det skjulte må kæmpe med en skyld, der ikke er (an)erkendt i vores samfund og kultur.

Denne omsorg kommer også til udtryk i den vejledning, bogen giver, til den svære samtale om abort – en samtale, som bedst foretages på tomandshånd, og når der er skabt en grundlæggende tillid (s.118). Det er en samtale, der må tages i respekt og forståelse for mennesker med et andet verdensbillede – samtidig med den nødvendige fastholdelse af aborternes gru.

”Jeg tror ikke, at aborttilhængere er onde mennesker, der går ind for drab. Tværtimod tror jeg, at langt de fleste af dem er engagerede og velmenende mennesker, der ønsker at kæmpe for kvinders rettigheder ud fra de bedste intentioner. Jeg tror, at de så længe har fortalt sig selv, at et foster ikke er et rigtigt menneske, at de selv tror på det” (Ketty Dahl, s.13).

Hvornår et menneske er ”et rigtigt menneske” med rettigheder og værdighed – det er det springende punkt, også ind i den aktuelle debat. Kerstin Hoffmann konkluderer med al mulig vægt og præcision efter talrige samtaler med aborttilhængere:

”Følelsesmæssigt kan det være svært at gribe, at et befrugtet æg har samme iboende værdighed som et født barn. Et foto af et foster i femte graviditetsuge vækker ikke de samme følelser som et billede af en knuselskelig etårig med vilde krøller og strålende øjne. Alligevel kan jeg ikke finde et eneste argument, der kan overbevise mig om, at den etårige er mere menneske end fosteret i 12. uge eller den netop undfangne (…) Hvis værdighed kommer til at handle om, hvornår et menneske er i stand til at vække vores medfølelse, så er vi slået ind på en farlig vej. Vi kan ikke bygge etik på medfølelsen alene, for den er en flygtig størrelse. Historien har alt for ofte vist, at medfølelse kan afmonteres ved systematisk at dæmonisere bestemte befolkningsgrupper, og så kan man få helt almindelige gode mennesker til at effektuere folkedrab” (s. 69-70, mine kursiveringer).

Jeg håber, bogen Værdifuld kommer til at ligge under mange juletræer i år. Og endnu mere at den bliver læst. Vi har brug for at blive opildnet og udrustet til at fortsætte kampen for livet og give den videre til kommende generationer.

Ægteskab, familieliv, singleliv / 206 sider / 200 kroner