Guds barn jeg er

Denne bog er for alle!

Formålet med livet er frelse, evigt liv i vores hjemland, det ny Jerusalem. Hvis frelsesvished eksisterer, må dette være den dyrebareste skat. Spørgsmålet om eksistensen af frelsesvished har afledt mange svar, og jeg kan genkende alle de eksempler, Karl Riis fremhæver i bogen. Men jeg har dog aldrig kunnet finde hvile i andet end det svar, der er størst dårskab i.

Vi møder gennem bogen forskellige typer, der ikke kan finde frelsesvished:

1. Den ”fromme”, som mener, at kun Jesus kender svaret, og vi først selv får svaret på den yderste dag.

2. Den, der slår sig til ro i sin uvished.

3. Den ligeglade.

4. Den åndeligt urolige og derfor søgende.

Men frelsesvished eksisterer! Vi må sige med Johannes: ”Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det!” (1 Joh 3,1-2).

Guds barn jeg er svarer på, både hvad frelsesvished er, samt hvad der kan hindre frelsesvisheden i at blomstre, og hvordan man kan overkomme hindringerne.

Frelsesvished dannes af det dobbelte vidnesbyrd dels fra vor egen ånd og dels fra Guds ånd. Vidnesbyrdet om at jeg er dømt ved loven, og at jeg er frelst ved korset.

Hindringer for frelsesvished er:

1. At man ikke er omvendt. Her viser forfatteren, hvordan Gud banker på, og hvordan ens natur vil reagere på Guds kald.

2. Hvis/når Satan ved hjælp af synden, der bor i os, skaber tvivl om vor tro. Her viser forfatteren ud fra Bibelen, at den gamle natur stadig er en del af den kristne. Samtidig forklares, hvad Helligånden vil virke i os som sande kendetegn på, at vi er Guds børn.

3. At Satan forblænder os med løgne og misforståelser: mistillid til Ordet, der leder os ind i en falsk fred med vore synder, og som giver os et selvbedrag om, hvem Gud er; mangelfuld forkyndelse, som giver os en falsk trøst; oplevelsesforkyndelse, som giver os et sygeligt fokus på os selv, et fokus på, hvordan man skal føle, være og opleve for at have det rigtige forhold til Gud.

Hvis du oplever tvivl – og det gør du! – så læs denne bog! Og når du har anskaffet dig bogen, så hav den liggende fremme, så du altid kan få læst i den om, hvad sand frelsesvished er, for vi glemmer så let og ledes vild, så let som vinden blæser, hvis ikke vi har en urokkelig klippe i vor frelsesvished.

En afsluttende tanke: Frelsesvished er ikke en følelse. Det kan være, vi skal kalde den følelse, vi kan have ved frelsesvisheden for ”frelsesfryd”, så der ikke sker forveksling. Frelsesvished er det, vi finder i Guds eget ord, og som vi må læse om som den urokkelige klippe, vi kan regne med – både når vi føler freden, og når vi ikke føler den.

Opbyggelse