Jeg har en fantastisk juletradition sammen med mine brødre. Hvert år mødes vi til en klassisk julekoncert i december.
I år var Händels Messias på programmet. Og det var jo ikke nogen revolutionerende nyhed. Den har vi hørt nogle gange før (jeg tror, jeg er ved at være oppe på en 6-7 gange).
Nogle vil nok mene, at det er kedeligt at gå til den samme koncert mere end én gang. Men sagen er, at det ikke er den samme koncert! Det er vidt forskelligt fra år til år, hvad vi får med, og hvad der gør størst indtryk.
Tekstligt var der i år en særlig strofe, der bed sig fast, nemlig ordene: ”Thou hast led captivity captive” (”du har ført fængslet i fangenskab”) fra arien Thou art gone up on high.
Librettoen (teksten) til Händels Messias er sat sammen af vers fra Bibelen, som synges og gentages i forskellige musikalske udfoldelser, som forsøger at løfte tekstens budskab frem: til tider alvorligt og indtrængende, til andre tider i triumferende jubelsang.
Og her i en arie i anden akt er vi kommet til profetien fra Salme 68, vers 19, som også citeres i Efeserbrevet 4, vers 8.
I den danske oversættelse står der: ”Han er steget op til det høje, han har ført fanger med.” Men i Händels Messias, som bygger på King James-oversættelsen, lyder det altså: ”Du har ført fængslet i fangenskab.”
Ordene blev siddende i mig efter koncerten, men det blev mest til, at jeg studsede over, hvad det mon betød.
Et par dage efter koncerten stødte jeg – underligt nok – på det samme vers i en gammel Luther-andagtsbog. Og i Luthers oversættelse lyder verset: ”Er ist aufgefahren in die Höhe und hat das Gefängnis gefangen geführet” – altså den samme forståelse som i King James-oversættelsen.
Ud over at de her gamle oversættelser får nogle ganske spektakulære ordspil frem i teksten, så er det også den mest bogstavelige og – så langt jeg kan se – nærliggende oversættelse af den hebraiske og græske tekst.
Derfor blev jeg også utroligt glad og taknemmelig, da jeg læste en herlig udlægning af verset hos Luther. For der er andet og mere end flot musik og fængende ordspil i dette vers: ”Han er faret op til det høje og har ført fængslet i fangenskab.”
Jeg citerer hele Luthers udlægning i andagtsbogen (i min oversættelse):
David prædiker her i Salme 68, vers 19 så herligt om kraften og frugten af Kristi himmelfart. Vil du vide, hvorfor Kristus fór til himmels? spørger han. Jeg skal give dig svaret: Kristus er faret op til det høje for at tage fængslet til fange!
Det er sagt i ganske få ord. Men disse få ord omfatter himmel og jord og alt, hvad der findes. Han har taget fængslet til fange!
Det er vidunderlige ord: Jesus er steget op i det høje og sidder nu i Himlen, fordi han har sat lås og slå bag lås og slå! Dét er hans rige; dét er hans embede og gerning i det høje: at han har kastet fængslet i fængsel.
Men hvad er det for et fængsel, der er tale om her, som er blevet taget til fange?
Det er det store, høje, dybe, stærke og evige fængsel for Gud, at synden har besnæret os; død, djævel og helvede har taget os til fange, og vi er i deres magt, i fangenskab til højre og venstre.
Det er et fængsel i det høje, at synden holder os i fangenskab for Gud. Derfor er Jesus nu steget op i det høje og har taget syndens fængsel til fange.
Det er, som om Jesus med sin himmelfart siger til os: Jeg farer op til det høje og sætter mig ved Guds højre hånd. Det er mit rige; det er mit embede og min gerning: at jeg tager det fængsel til fange, som har fanget mine troende. Du, synd, er et stykke af det fængsel. Men som du har gjort mod mine kristne, sådan vil jeg også gøre mod dig. De kunne ikke undgå at blive trælle og fanger for dig, enten ved at synde med forsæt imod Gud og føle sig sikre i deres synd, eller ved at synke ned i fortvivlelse over din magt. Så vidt har du bragt dem, synd! Men kom nu frem med dig, så vil jeg tage dig til fange og gøre dig til træl! Du har kastet andre i fængsel, som har været dine fanger. Nu vil jeg kaste dig i fængsel, og du skal nu være min fange.
Den magt, som Jesus har over synden, skænker han til dem, som tror på ham. De, som før var syndens tjenere, skal nu være herrer over synden. Synden skal ikke mere kunne drive dem til at leve i synd mod Gud eller til at fortvivle. For efter at Jesus er faret op til det høje, står han os bi mod synden, når vi tror på ham og anråber ham.
Det er, hvad Paulus også siger i Romerbrevet 6, vers 14: ”Synden skal ikke være herre over jer, for I er ikke under loven, men under nåden.”
Med de ord siger Paulus til os: Ja, I vil stadig mærke synden og den onde lyst, men den skal ikke herske over jer. For herredømmet er taget fra den og lagt under jeres fødder, så at I kan være herrer over synden, og den kan lyde jeres befaling.
Men hvis synden skal forblive i fangenskab, så må jeg, der tror på Jesus, leve sådan, at had og misundelse og anden ond lyst ikke overvælder mig, men at jeg kæmper imod synden og siger: Hør, du synd! Du vil lokke mig til vrede, misundelse, ægteskabsbrud, tyveri og utroskab. Men nej, nej, nej! Det skal ikke ske!
Og når synden angriber mig fra den anden side og vil forskrække mig, så jeg fortvivler over min håbløse syndighed, så siger jeg igen: Nej! For du, synd, er min tjener, og jeg er din herre! Har du måske aldrig hørt den sang om min Herre Jesus, som David har sunget: ”Han er faret op i det høje og har taget fængslet til fange.” Engang var du min bøddel og djævel og holdt mig i fangenskab. Men nu, hvor jeg tror på Jesus, skal du ikke længere være min bøddel. Over for dig vil jeg stå ren og uantastet. For det er dig, der er min herre og konges fange. Han har sat dig bag lås og slå og har kastet dig ned for mine fødder!
***
Dette er ikke en prædiken for kødet. Det er ikke et budskab om, at vi nu har frihed til at gøre, hvad vi har lyst til. Men Kristi himmelfart betyder, at synden bliver taget til fange, og at den evige død ikke skal lægge os i sine bånd og holde os fast i evighed.
Jesus vil med sin himmelfart og prædiken om troen ikke skabe dovne og døde kristne, som siger: Nu vil vi leve efter vores lyster, vi vil ikke gøre noget godt, vi vil blive i synden og gå i syndens følgeskab som dens trælle og fanger.
Den, der taler på den måde, har ikke forstået prædikenen om troen. For hvis du i sandhed tror på Jesus, så tror du også, at han er faret op til det høje og har taget syndens fængsel til fange.
Men hvordan har Jesus taget din synd til fange?
Det har Jesus på den måde, at synden ikke længere skal forfærde dig eller anklage dig for Gud. Og kommer den alligevel og anklager dig, så må du knipse den væk og sige: Synd, jeg ønsker dig held og lykke med din anklage! For jeg tror på ham, der sidder ved Guds højre hånd og har taget dig til fange. Derfor kender jeg ikke nogen anden synd end en tilfangetaget synd, som allerede er blevet fordømt af Gud, og som ved verdens ende skal blive helt tilintetgjort. Du vil så gerne drive mig ud i modløshed, fortvivlelse, forhærdelse og afgudsdyrkelse – men du har ingen ret over mig! Det er dig, der er taget til fange. Dit tyranni er forbi, dit herredømme er til ende.
Derudover har Jesus taget din synd til fange på den måde, at den ikke længere skal få lov til at lokke dig og ægge dig. Og hvis den alligevel gør det, så skal du ikke følge dens tillokkelser og hænge fast i synden, men sige: Synd, din lokkende sirenesang lyder alt for godt i mine ører, og du vil have mig til at leve på fordærvelsens vej, så jeg bliver stolt og hovmodig, hadefuld og misundelig, nærig og gerrig. Men jeg vil ikke følge i dit fodspor. Jeg vil tværtimod træde det hele under fode, og jeg vil stræbe efter at være sagtmodig, ydmyg, tålmodig, venlig, god og mild.
Det er, hvad Jesus ved sin himmelfart vil virke i os. Og dette værk må vi kende til og mærke i vores hjerte, så troen og Kristi himmelfart ikke bare skal være ord på vores tunge, men skal vise sig i gerning og sandhed i dig og mig og enhver kristen.
Dette Kristi Himmelfarts-budskab gennem Händels Messias og Luthers udlægning blev en stærk julehilsen til mig. For det var jo det, der var grunden til, at Jesus kom til jorden: Han ville tage syndens fængsel til fange!
Det budskab må drive mig til at sige ”nej, nej, nej!”, når jeg hører syndens tillokkende sirene-skønsang. Men det budskab må også give mig trøst og frimodighed, når synden kommer og vil anklage mig. For den har ikke længere nogen ret over mig. Jesus har befriet mig fra syndens magt og har givet mig fred med Gud. Det har Jesus gjort! Jeg har ikke gjort det. Men Jesus kom til jorden for at frelse en synder som mig fra syndens og dødens fængsel.
Glædelig jul!
