En tro uden gerninger

Bogen “Den sande kristendom” har i århundreder været en af de mest udbredte opbyggelsesbøger i den evangelisk-lutherske kirke. Den blev skrevet af den tyske præst og forfatter Johann Arndt, som levede fra 1555-1621, og i mange vækkelsestider er bogen blev til afklarende bibelsk og sjælesørgerisk hjælp til de mest centrale dele af den kristne tro. I dag læses den gamle, 559 sider lange bog næppe af mange, men den er stadig fuld af guld og aktualitet også i dag. I denne blogserie har vi spurgt Filip Kofod om at trække nogle citater frem fra bogen, som talte særligt stærkt til ham under læsningen, og på den baggrund række den 500 år gamle forkyndelse til os i vores tid. Alle citater er oversat til dansk af Filip fra Lutherstiftelsens norske oversættelse fra 1955.

Du siger: ‘Jeg har Guds ord ret og rent og hører det.’ Det er ikke nok, at du har det og hører det. Lever du også af hjertets grund efter Guds ord? Gør du også efter det? Det skal ikke bare høres, det skal også gøres (s.220).

“Jeg tror, vi her står overfor noget, der er så afgørende, så det er det største problem, vi har i kristenheden i dag. Det er, at der har bredt sig den opfattelse, at man kan være kristen uden at holde Guds bud.”

Ordene stammer fra den første af Hans Erik Nissens utroligt velsignede prædikener på Indre Missions Lederkonference i 2006.¹

Johann Arndt og Hans Erik Nissen står skulder ved skulder og understreger med hver deres formuleringer alvoren i apostlen Johannes’ ord: “For dette er kærligheden til Gud: at vi holder hans bud; og hans bud er ikke tunge” (1 Joh 5,3)

Og Jakob sætter det endnu mere på spidsen: “For en tro uden gerninger er lige så død som et legeme uden åndedræt” (Jak 2,26).

Jeg tror, vi alle kan mærke alvoren bag disse skriftord og citater. Og det er godt. Den alvor, som udspringer af en sand og klar udlæggelse af Skriften, er af ubeskrivelig stor betydning; for ved Den Hellige Ånd kan denne alvor nå ned til de dybeste lag i mennesket og vække os fra den søvn, som i århundreder har hvilet over kristenheden, og som har sit udspring i Slangens forførelse i Edens have: “Har Gud virkelig sagt?” (1 Mos 3,1).

“Ja, du dumme Slange! Gud har talt! Ordet taler klart og umisforståeligt om det at holde Guds bud! Der er intet at tage fejl af!”

Jeg har for nylig oplevet på egen krop, hvad det vil sige at leve “af hjertets grund efter Guds ord”. Det er ikke nemt. Tværtimod. Ofte er det at lade Guds ord være det bestemmende og afgørende i vore liv forbundet med store tab og omkostninger – såvel menneskeligt som åndeligt. Vore valg i livet kan have store konsekvenser – for os selv og for vore kære.

Livet med Gud er et liv med tugt. Og gennem tugten vil Gud lære os ydmyghed. Gud vil gøre os stille. Helt stille. Ja, han vil lukke vores mund – for det er først, når vores mund er blevet lukket, at vi kan høre, hvad han siger!

Lever du og jeg efter Guds ord? Gør du det, der står i Bibelen?

Har du andre guder end Gud?

Misbruger du Herren din Guds navn?

Holder du hviledagen hellig?

Ærer du din far og din mor?

Slår du ihjel?

Bryder du et ægteskab?

Stjæler du?

Vidner du falsk mod din næste?

Begærer du din næstes hus?

Begærer du din næstes hustru, hans træl eller trælkvinde, hans okse, æsel eller noget som helst af din næstes ejendom?

Sådan må du holde Guds lov op som en spejl og betragte dig selv gennem det.

Men hvad så, når jeg ikke handler efter Guds bud? Hvad så, når jeg gang på gang falder i synd – så elsker jeg jo ikke Gud, og så kan jeg vel ikke længere være hans barn?

Jo, for Guds barn er du ikke i kraft af, hvordan det går med at holde loven. Guds barn er du i kraft af, at Jesus har holdt loven for dig – i dit sted – fordi du ikke magter det. Og lever du et liv, hvor Guds lov er i dit indre og råber i din samvittighed i det daglige liv, så vil du blive knyttet mere og mere til evangeliet om Jesus som din stedfortræder, der levede det liv, du kom til kort med.

For en sand kristen vil det evangelium blive en stadig trøst – men ikke et dække for at blive i synden.

Jeg har lyst til at skrive om noget nu, som jeg tror, er meget vigtigt i denne sammenhæng.

Alle mennesker har en samvittighed. Men samvittigheden er ikke lige aktiv og følsom hos alle mennesker.

Hver gang jeg gør noget, som jeg ved, er i modstrid med Guds ord, bliver der slået et skår af min samvittighed. For hver gang det sker, svækkes og forringes samvittighedens følsomhed og dømmekraft. Og hvad sker der, den dag der er slået så mange skår af samvittigheden, så der ikke er mere tilbage? Ja, så reagerer samvittigheden ikke længere; så er der ingen røde lamper, der blinker, når jeg handler i modstrid med Guds ord.

Bibelen taler ofte om det at have en god og ren samvittighed (1 Tim 3,9; 2 Tim 1,3; Rom 9,1; 1 Tim 1,19; 1 Kor 10,25; Hebr 13,18 m.fl.).

Når vi i denne blog er inde på alvoren ved at høre Guds ord og ikke handle efter det, spiller det med samvittigheden for mig at se en helt afgørende rolle. For samvittigheden er den mekanisme i os, der reagerer og blinker rødt, når vi handler mod Guds ord. Men er denne dyrebare og Gud-givne samvittighed ved at uddø i dit og mit hjerte, så er der ikke længere noget, der advarer og gør os urolige, når vi synder.

Og det er hér, det for alvor bliver farligt.

Når Gud siger, at vi skal holde hans bud, er det ikke forslag! Når Gud har indskrevet sine hellige bud med sin egen finger på stentavler, så er hensigten ikke, at hver enkelt kristen selv kan vurdere, hvorvidt han eller hun ønsker at efterleve dem. Guds bud skal holdes! Og er din samvittighed holdt op med at blinke og advare, når du handler mod Guds ord, er du i samme fare som en blind, der bevæger sig hen mod afgrundens rand uden at vide af det.

Hans Erik Nissen var sommetider på møderejser i det nordlige Sverige og boede af og til hos en svensk familie. Hver dag, inden de skulle spise, bad de: “Gode Gud. Hjælp os at holde dine bud!”

Må det også være din og min daglige bøn!

Vær derfor årvågne, gør sindet rede, bind op om lænderne, og sæt alt jeres håb til den nåde, der gives jer, når Jesus Kristus åbenbares. Som lydige børn må I ikke tilpasse jer de lyster, som I før fulgte i jeres uvidenhed; men ligesom han, der har kaldet jer, er hellig, skal også I være hellige i hele jeres livsførelse, for der står skrevet: “I skal være hellige, for jeg er hellig.”

Og når I påkalder ham som fader, der uden at gøre forskel på folk dømmer enhver efter hans gerning, skal I leve i gudsfrygt, så længe I er udlændinge her. I ved jo, at det ikke var med forgængelige ting som sølv eller guld, I blev løskøbt fra det tomme liv, I havde overtaget fra jeres fædre, men med Kristi dyrebare blod som af et lam uden plet og lyde; dertil var han bestemt, før verden blev grundlagt, men han blev først åbenbaret nu ved tidernes ende af hensyn til jer,  som takket være ham tror på Gud, der oprejste ham fra de døde og gav ham herlighed, så at jeres tro også er håb til Gud (1 Pet 1,13-21).

Jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig Gud. Jeg straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn af dem, der hader mig; men dem, der elsker mig og holder mine befalinger, vil jeg vise godhed i tusind slægtled (5 Mos 5,9-10).