Jan Bygstad har desværre måttet melde afbud til bibellejren 2017, da hans hustrus kræftsygdom har udviklet sig. Vi opfordrer Nyt Livs venner til at huske Jan og Kjersti i forbøn.
I stedet for Jan har de forkyndere, vi havde spurgt til bibellejren 2018, sagt ja til at komme et år tidligere.
Martin Haahr Olsen, Jelling, vil prædike over tekster fra Jeremias’ Bog ved aftenmøderne lørdag-tirsdag.
Svend Åge Jacobsen, Haderslev, vil prædike over tekster fra Åbenbaringsbogen ved aftenmøderne onsdag-fredag og holder seminar om hovedlinjerne i Åbenbaringsbogen fredag i stedet for Jan Bygstads seminar mandag.
Onsdag: Åb 1; torsdag: Åb 3,1-6; fredag: Åb 2,12-17.
De øvrige seminarer rykkes sådan, at seminaret om de stærke jyders vidnesbyrd bliver mandag, og Jes Christiansens vidnesbyrd bliver onsdag.