Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Vore muslimske naboer

Om hvordan vi som kristne må forholde os til de muslimer, der kommer til os.

Det er en stor nåde og velsignelse at være født og opvokset i Norden. Her er der fred og frihed, og størst af alt: Her er Jesu navn kendt! Mange andre fødes i samfund med krig og undertrykkelse uden mulighed for at høre om Jesus, som er den eneste vej til frelse.

Vi oplever i vor tid en stor tilstrømning af flygtninge til Europa. Mange af disse kommer fra muslimske lande.

Det er til tider nedslående at læse på de sociale medier, når flygtningekrise og terror er på agendaen. Vi kan læse mange, som omtaler anderledes troende og folk fra andre kulturer på en måde, der vidner om manglende omsorg og kristen næstekærlighed.

De, som er muslimer, tror på en afgud. Der er ingen frelse i at tro på eller tilbede Allah og Muhammed. Dette er muslimernes store nød, som de ikke selv er klar over. Denne nød er også vores nød, os, der har lært Jesus at kende som frelser. Hører muslimerne ikke om Jesus, vil de gå evigt fortabt. Vores kald er at bringe evangeliet til alle. Også muslimerne.

For mange af de muslimske lande gælder det, at det er næsten umuligt at rejse til dem for at forkynde evangeliet. I mange af disse lande er det strengt forbudt at forkynde Guds ord. Nu sker imidlertid det, at flere muslimer fra disse områder kommer til os. Det er en stor mulighed, som vi bør være taknemlige for.

Vi oplever, at nogle af disse flygtninge kommer hertil med onde hensigter. Terroren har skabt frygt og megen nød i Europa. Dette skal selvsagt modarbejdes af myndighederne med alle lovlige midler. Vi ser samtidig også, at mange helt uskyldige muslimer rammes og mødes med had og mistro på grund af nogle få trosfællers grusomme handlinger.

Jesus talte engang om, hvordan vi som kristne skal forholde os til andre mennesker: ”Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender, og bed for dem, der forfølger jer” (Matt 5,44). Jesus elsker alle mennesker med en evig kærlighed. Han gav sit liv for at frelse os. Dette gælder alle folk fra alle nationer og alle religioner.

Guds kald til os kristne er ikke til at misforstå: Så er vi altså udsendinge i Kristi sted, idet Gud så at sige formaner gennem os. Vi beder på Kristi vegne: Lad jer forlige med Gud!” (2 Kor 5,20). Missionsbefalingen gælder for hele jorden, hvad enten det er nordiske “hedninger”, muslimer, buddhister eller andre troende og ikke-troende. Der er kun én vej til frelse, og vi er kaldet til at forkynde denne frelse for hele verden!

Og Guds bud gælder endnu i dag: ”Du skal elske din næste som dig selv!”

Oversættelse: Jonathan Vigilius.


Artiklen er fra Nyt Livs blad nr. 1-2020. Hele bladet kan læses her.

Udgivet af

Ove Sandvik

Ove Sandvik, Jørpeland, forkynder i Norsk Luthersk Misjonssamband.

Ove Sandvik

Ove Sandvik, Jørpeland, forkynder i Norsk Luthersk Misjonssamband.